Stadfæstelse af dom for betleri og fornærmelse af polititjenestemand

Sagen omhandler tiltaler mod T1 og T2 for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og straffeloven. Anklagemyndigheden nedlagde påstand om straf for begge tiltalte, samt udvisning og konfiskation for T1. T2 påstod frifindelse, mens T1 påstod frifindelse for visse forhold og i øvrigt mildeste dom.

Anklager

Anklagemyndigheden tiltalte:

• Begge tiltalte: Overtrædelse af Ordensbekendtgørelsen § 18, stk. 1, jf. § 3, stk. 4 for at have etableret og opholdt sig i en utryghedsskabende lejr i København.
• T1: Overtrædelse af Ordensbekendtgørelsen § 18, stk. 2, jf. § 6 stk. 3 for at have overtrådt et zoneforbud i Københavns Kommune.
• T1: Overtrædelse af Straffeloven § 121 for at have fornærmet en politiassistent med skældsord.
• T1: Overtrædelse af Straffeloven § 197, stk. 1, jf. stk. 2 og stk. 3 for at have betlet på Strøget i København.

Anklagemyndigheden påstod endvidere, at T1 skulle udvises med indrejseforbud i 6 år i medfør af Udlændingeloven § 49, stk. 1, jf. § 24, nr. 2, og § 32, stk. 1, jf. stk. 3, samt at 190,50 kr. skulle konfiskeres i medfør af Straffeloven § 75, stk. 1.

Tiltaltes påstande

• T2 påstod frifindelse.
• T1 påstod frifindelse for forhold 1, 2 og 4 og i øvrigt rettens mildeste dom. T1 protesterede også mod konfiskationspåstanden.

Retsgrundlag for lejrforbud

Ordensbekendtgørelsen § 3, stk. 4 forbyder etablering af utryghedsskabende lejre på steder med almindelig adgang. Justitsministeriet har præciseret, at en "lejr" indebærer en vis grad af etablering af soveplads af mere varig karakter, og at "utryghedsskabende" vurderes ud fra faktorer som antal personer, placering, støj, trafikale gener og adfærd.

Personlige oplysninger om T1

T1 er rumænsk statsborger, født i 1957, analfabet og uden uddannelse. Han har lav indkomst og har i 8 år haft et forbrug af hash og kokain, som han dog ikke selv køber. T1 har opholdt sig i Danmark ad flere omgange, hvor han har levet som hjemløs og tjent penge ved at sælge bladet "Hus Forbi" og samle flasker. Han sender løbende penge til sin familie i Rumænien. T1 er tidligere straffet for betleri med en advarsel i 2013 og 7 dages fængsel i 2015. Ved visitation den 25. januar 2019 blev T1 fundet i besiddelse af et kontantbeløb svarende til over 1.000 kr.

Byrettens afgørelse

Københavns Byret frifandt T1 og T2 for forhold 1 (lejr) og T1 for forhold 2 (zoneforbud), da det ikke blev bevist, at de havde etableret en lejr, og zoneforbuddet derfor ikke var meddelt med rette. T1 blev fundet skyldig i forhold 3 (fornærmelse af politi) og forhold 4 (betleri). Byretten idømte T1 fængsel i 20 dage, jf. Straffeloven § 121 og Straffeloven § 197, stk. 1, jf. stk. 2 og stk. 3, og konfiskerede 190,50 kr. Byretten afviste anklagemyndighedens påstand om udvisning af T1, da hans adfærd ikke udgjorde en tilstrækkelig alvorlig trussel mod samfundsinteresser.

Landsrettens behandling af sagen

T1 ankede byrettens dom med påstand om afvisning, subsidiært frifindelse i forhold 4 eller formildelse. Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse.

Skyldspørgsmålet

Østre Landsret stadfæstede byrettens afgørelse om T1's skyld i forhold 4 (betleri). Landsretten fandt det bevist, at T1 havde tigget på Strøget, som er en gågade omfattet af Straffeloven § 197, stk. 2.

Straffastsættelse

Landsretten fastsatte straffen for T1 til fængsel i 20 dage. Retten lagde vægt på T1's forstraffe for betleri (advarsel i 2013 og betinget fængsel i 2015). Landsretten bemærkede, at straffen for overtrædelse af Straffeloven § 121 (fornærmelse af politi) ville blive absorberet af fængselsstraffen for betleri, jf. Straffeloven § 88, stk. 1.

Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)

Landsretten vurderede, om straffen på 20 dages fængsel var i strid med T1's rettigheder efter EMRK, navnlig artikel 8 og 10.

Artikel 8 (Retten til privatliv)

Landsretten anerkendte, at en fængselsstraf udgør et indgreb i T1's ret til privatliv. Retten fandt, at Straffeloven § 197 tjener legitime formål som opretholdelse af offentlig tryghed og orden, hvilket er i overensstemmelse med EMRK artikel 8, stk. 2. Med henvisning til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 19. januar 2021 i sagen Lacatus mod Schweiz, vurderede Landsretten proportionaliteten af indgrebet.

Landsretten fandt, at T1 ikke befandt sig i en åbenlyst sårbar situation, hvor betleri var hans eneste mulighed for overlevelse. Dette blev begrundet med:

• T1 havde andre indtægtsmuligheder (salg af "Hus Forbi" og flaskeindsamling).
• Han havde råd til at rejse frem og tilbage til Rumænien.
• Han var i besiddelse af et betydeligt kontantbeløb (over 1.000 kr.) på gerningstidspunktet.
• Han var sammen med sin arbejdsdygtige søn.
• Tiggeriet var et gentagelsestilfælde og fandt sted på et befærdet sted (Strøget), hvor lovgiver har vurderet, at tiggeri er særligt generende.

På baggrund af disse momenter fandt Landsretten, at straffen på 20 dages fængsel ikke udgjorde et uproportionalt indgreb i T1's ret til respekt for sit privatliv.

Artikel 10 (Ytringsfrihed)

Landsretten fandt ligeledes, med henvisning til proportionalitetsafvejningen under EMRK artikel 8, at straffen ikke udgjorde et uproportionalt indgreb i T1's rettigheder efter EMRK artikel 10.

Konklusion

Østre Landsret stadfæstede byrettens dom om fængsel i 20 dage og konfiskation af 190,50 kr. T1 skal betale sagens omkostninger for landsretten.