Aflønning af ungarbejdere under uddannelse i servicestationsoverenskomst – Aldersdiskrimination?

Sagen omhandlede, hvorvidt aflønningen af A, en servicemedarbejder hos Statoil Fuel & Retail A/S, var i strid med Forskelsbehandlingsloven på grund af aldersdiskrimination. A var ansat under "Servicestationsoverenskomsten" indgået mellem Benzin- og Oliebranchens Arbejdsgiverforening (BOA) og HK/Danmark.

A's ansættelsesforhold og aflønning

A blev ansat den 1. januar 2010 som "Ung under 18 år". Efter at have fyldt 18 år og påbegyndt en SU-berettiget uddannelse i oktober 2012, overgik han til ansættelse som "Ung under uddannelse mellem 18 og 25 år, som ikke arbejder over 15 timer pr. uge". I august 2014 påbegyndte han en ny SU-berettiget uddannelse og blev igen ansat under samme vilkår. Han fratrådte sin stilling den 14. september 2014.

Ifølge overenskomstens Servicestationsoverenskomstens § 2, stk. 7 modtog unge under 25 år, der fulgte en SU-berettiget uddannelse og arbejdede højst 15 timer om ugen, et reduceret aften-/weekendtillæg og intet servicestationstillæg, i modsætning til voksne over 18 år.

Parternes påstande og argumenter

HK/Danmark (for A) påstod:

• Aflønningen var direkte aldersdiskrimination i strid med Forskelsbehandlingsloven § 1, stk. 2 og § 2, stk. 1 og § 2, stk. 2.
• Kriteriet "SU-berettiget uddannelse" udgjorde indirekte forskelsbehandling, da det primært rammer yngre medarbejdere.
• Forskelsbehandlingen var ikke objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål, og midlerne var ikke hensigtsmæssige eller nødvendige, jf. Forskelsbehandlingsloven § 5 a, stk. 3.
• A havde krav på efterbetaling af løn og godtgørelse, jf. Forskelsbehandlingsloven § 2, stk. 3 og § 7.

Benzin- og Oliebranchens Arbejdsgiverforening (for Statoil Fuel & Retail A/S) påstod frifindelse og anførte:

• Hovedkriteriet var SU-berettiget uddannelse, hvilket højst udgør indirekte forskelsbehandling, jf. Forskelsbehandlingsloven § 1, stk. 3.
• Alderskriteriet "unge under 25 år" er en undtagelse i Forskelsbehandlingsloven § 5 a, stk. 3, der tillader ulige behandling i kollektive overenskomster, hvis det er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål og er hensigtsmæssigt og nødvendigt.
• Formålet er at fremme erhvervsmæssig integration af unge under uddannelse ved at tilbyde dem adgang til lønnet beskæftigelse, der supplerer SU-støtten.
• Den lavere aflønning kompenserer for, at unge studerende er en mere ustabil arbejdskraft med højere oplæringsomkostninger og kortere ansættelser, hvilket understøttes af en højere omsætningshastighed for denne gruppe (61% mod 33,8% for faglærte over 18 år).
• HK havde ved passivitet fortabt muligheden for at rejse kravet, da de ikke havde stillet krav om ændring af aldersgrænserne i tidligere overenskomstforhandlinger.

Historik og forhandlinger

Bestemmelsen om lavere aflønning af unge under uddannelse blev indført i "Landsoverenskomst 1991" og genindført i "Servicestationsoverenskomsten" i 2000. HK havde i 2007 og 2012 taget forbehold for at føre sager om aldersdiskrimination, men havde ikke stillet ultimative krav om at fjerne aldersgrænserne under forhandlingerne. Vidneforklaringer fra forhandlere indikerede, at 25-års-grænsen var et krav fra HK for at begrænse virkningen af arbejdsgivernes forslag om lavere tillæg for alle under uddannelse, og at formålet primært var en lønreguleringsmekanisme, ikke integration.

As krav

As samlede krav var 74.158,00 kr., fordelt som følger:

Parterne var enige om den beløbsmæssige opgørelse af efterbetalingskravet.

Sø- og Handelsretten fandt, at den havde kompetence til at behandle sagen, da den angår, om et ansættelsesvilkår er i strid med Forskelsbehandlingsloven. BOA's påstand om afvisning blev derfor ikke taget til følge, jf. Lov om arbejdsretten og de faglige voldgiftsretter § 21, stk. 1 og § 22, stk. 1.

Rettens vurdering af forskelsbehandling

Retten fastslog, at bestemmelsen i Servicestationsoverenskomstens § 2, stk. 7, der begrænser lavere aflønning til unge under 25 år, der er tilmeldt en SU-berettiget uddannelse og højst arbejder 15 timer om ugen, indebærer en direkte forskelsbehandling på grund af alder, jf. Forskelsbehandlingsloven § 2, stk. 1 jf. § 1, stk. 2. Den ansattes alder er dog ikke eneafgørende, da betingelsen om SU-berettiget uddannelse og begrænset arbejdstid også skal være opfyldt.

Objektiv og rimelig begrundelse

Retten vurderede, om aldersgrænsen kunne opretholdes i medfør af Forskelsbehandlingsloven § 5 a, stk. 3, som tillader ulige behandling på grund af alder, hvis den er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål inden for rammerne af dansk ret, og midlerne er hensigtsmæssige og nødvendige. Retten henviste til EU-direktiv 2000/78/EF, der anerkender, at ulige behandling kan være berettiget, især med henblik på at fremme erhvervsmæssig integration.

Retten lagde til grund, at unge under 25 år under uddannelse udgør en væsentlig mere ustabil arbejdskraft med højere oplæringsomkostninger. Den lavere aflønning blev anset for egnet til at kompensere herfor og motivere arbejdsgivere til at ansætte denne gruppe og dermed fremme deres erhvervsmæssige integration.

Hensigtsmæssighed og nødvendighed

Under hensyn til arbejdsmarkedets parters vide skønsmargin fandt Sø- og Handelsretten, at den ulige behandling var objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål, og at midlerne var hensigtsmæssige til at nå målet om at fremme erhvervsmæssig integration. Da bestemmelsen alene angår manglende betaling af tillæg og ikke andre ansættelsesvilkår, fandt retten ikke grundlag for at fastslå, at bestemmelsen går videre end nødvendigt for at opnå formålet.

Konklusion og afgørelse

På denne baggrund blev Statoil Fuel & Retail A/S frifundet. Som følge af sagens principielle karakter skulle ingen af parterne betale sagsomkostninger til den anden part.

Anket til Højesteret (sag 154/15) den 6. juli 2015. Den 16. juni 2016 stadfæstet.