Sag om krav på fuld løn under graviditetsbetinget fravær grundet arbejdsmiljø

Sagen omhandlede en klinikassistent, FF, der var ansat på en tandlægeklinik siden 1991. I 1997 blev FF gravid, og grundet tidligere spontane aborter samt potentielle risici i arbejdsmiljøet (lattergas, hydroquinon og chlorphenoldamp), blev hun fraværsmeldt fra den 28. maj 1997. Fraværsmeldingen skete efter en vurdering fra Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling på Skive Sygehus, som identificerede tre risikofaktorer på klinikken for gravide.

Arbejdsgiverens tiltag og tvistens kerne

Arbejdsgiverne, repræsenteret af Dansk Tandlægeforening, installerede den fornødne ventilation på klinikken, hvorefter FF kunne genoptage sit arbejde den 28. juli 1997 efter en ferieperiode. Den centrale tvist i sagen var, hvorvidt FF havde krav på fuld løn i fraværsperioden, eller om hun alene var berettiget til dagpenge.

Sagsøgers påstand og argumenter

Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark (HK), som mandatar for FF, nedlagde påstand om, at arbejdsgiverne in solidum skulle betale 5.425,83 kr. med procesrente fra den 31. juli 1997. Sagsøger argumenterede for, at fraværet skyldtes arbejdsgiverens manglende foranstaltninger til at sikre et forsvarligt arbejdsmiljø for gravide. Det blev anført, at dette udgjorde fordringshavermora, og at det ville være diskriminerende at nægte fuld løn i en situation, hvor fraværet skyldtes arbejdsgiverens forhold i forbindelse med graviditet. Sagsøger henviste til EF-Domstolens dom i sag C 66/96 (Høj Pedersen), som ifølge sagsøger fastslog krav på fuld løn, når en arbejdsgiver skønner ikke at kunne finde anvendelse for en gravid kvinde, selvom hun ikke er uarbejdsdygtig.

Sagsøgtes påstand og argumenter

Dansk Tandlægeforening, som mandatar for arbejdsgiverne, nedlagde påstand om frifindelse. Sagsøgte argumenterede for, at gældende dansk lovgivning alene hjemlede ret til dagpenge ved fravær i sådanne situationer, og at der ikke var særskilt hjemmel til fuld løn. Det blev fremført, at lovgiverne udtrykkeligt havde taget stilling til, at dagpenge var tilstrækkeligt til opfyldelse af direktivets krav. Sagsøgte mente desuden, at Høj Pedersen-dommen ikke uden videre kunne overføres til den foreliggende sag, da hjemsendelsen i den sag var sket i kvindens interesse, og at arbejdsgiverne havde truffet de fornødne foranstaltninger inden for rimelig tid.

Sø- og Handelsretten fandt det ubestridt, at arbejdsmiljøforholdene på klinikken indebar en potentiel risiko for fostret på tidspunktet for FFs graviditetsundersøgelse, og at det ikke var muligt at overflytte hende til andet arbejde. FF var derfor berettiget til fraværsmelding, jf. bekendtgørelse nr. 867 af 13. oktober 1994 om arbejdets udførelse § 12, stk. 2, indtil forholdene var sundhedsmæssigt forsvarlige. Retten bemærkede, at de sagsøgte traf de fornødne foranstaltninger inden for rimelig tid.

Rettens vurdering af lønkravet

Retten vurderede, om der var hjemmel til fuld løn under fraværet. Det blev fastslået, at hverken bekendtgørelsen om arbejdets udførelse § 12, stk. 2, eller forarbejderne hertil tog stilling til krav om fuld løn. Udgangspunktet var derfor alene krav på dagpenge, jf. Dagpengeloven § 12, stk. 2.

Ligebehandlingsprincippet

Retten henviste til præmis 59 i EF-Domstolens dom C 66/96 (Høj Pedersen), hvoraf det fremgår, at national lovgivning, der tillader en arbejdsgiver at hjemsende en ikke-uarbejdsdygtig gravid medarbejder uden fuld løn, er i strid med direktiv 92/85 og direktiv 76/207 om ligebehandling af mænd og kvinder. Retten sidestillede FFs fravær, der beroede på arbejdsstedets indretning, med en hjemsendelse.

Retten konkluderede, at hvis en mandlig medarbejder ville have haft krav på fuld løn ved arbejdsstandsning på grund af helbredsfare, ville det være i strid med Ligebehandlingsloven § 1 og § 4, hvis den gravide alene havde ret til dagpenge i en situation, hvor hendes fravær udelukkende skyldtes, at arbejdsstedet ikke var indrettet sundhedsmæssigt forsvarligt for gravide.

Afgørelse

Sagsøger fik medhold i den nedlagte påstand. Sagsøgte, Dansk Tandlægeforening som mandatar for Dorthe Kold-Christensen og Lone Vinskov Fynne, blev tilpligtet at betale 5.425,83 kr. med procesrente fra den 8. september 1998 samt sagens omkostninger på 5.200 kr. til sagsøger, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark som mandatar for FF.

Sager er anonymiseret til FF.