Sag om aktieoptioner, feriepenge og fratrædelsesgodtgørelse

Sagen omhandlede en række funktionærsager anlagt af Ingeniørforeningen i Danmark som mandatar for tre tidligere ansatte (A, I og H) mod Intel Denmark ApS. Hovedspørgsmålet var, hvorvidt værdien af aktieoptioner skulle indgå i beregningen af feriepenge og fratrædelsesgodtgørelse, samt krav om forholdsmæssig tildeling af aktieoptioner og erstatning for et ugyldigt vilkår om udnyttelse af optioner efter fratrædelse.

Baggrund for aktieoptionsprogrammet

Intel Corporation Inc. havde i 1997 opkøbt et dansk selskab, der senere blev til Intel Denmark ApS. De tre sagsøgere var ansat i Intel, og A var oprindeligt ansat i Cray Communications A/S, som Intel overtog. I juni 2001 varslede Intel masseafskedigelser, hvilket førte til opsigelse af 250-300 medarbejdere, herunder sagsøgerne.

Sagen udspringer af Intels aktieoptionsprogram – Intel Stock Option Program – som medarbejderne var omfattet af. En tidligere Højesteretsdom (UfR 2005.671 H) havde fastslået, at en betingelse om, at modnede optioner skulle udnyttes inden 90 dage efter fratrædelse, var ugyldig, og at aktieoptionerne var en del af lønnen. Efter denne dom frafaldt funktionærerne visse påstande, men uenigheden fortsatte om:

• Beregning af feriepenge af aktieoptionernes værdi.
• Medtagelse af aktieoptionernes værdi i fratrædelsesgodtgørelse.
• Yderligere forholdsmæssig tildeling af aktieoptioner.
• Erstatningsansvar for det ugyldige 90-dages vilkår.
• Krav vedrørende en aftalt opsparingsordning (SPP – Stock Participation Plan).

Intels Stock Option Program og SPP-ordning

Intels optionsplan fra 1997 havde til formål at fastholde medarbejdere og stimulere deres indsats. Tildelingen af optioner var fremadrettet og baseret på medarbejderens forventede fremtidige bidrag til selskabet. Intel anså ikke aktieoptioner som en del af den almindelige løn, men som et fastholdelsesværktøj. Den årlige tildeling skete typisk i april, men kunne fremrykkes, som det skete i oktober 2001 for tildelingen i april 2002.

SPP-ordningen var en frivillig opsparingsplan, hvor medarbejdere kunne bidrage med op til 10% af deres løn for at købe aktier til en favørkurs (mindst 15% rabat). Intel argumenterede for, at denne ordning ikke var en del af lønpakken, da den var frivillig, og opsparede beløb frit kunne hæves.

Værdifastsættelse af aktieoptioner

En central del af sagen var, hvordan aktieoptionernes værdi skulle opgøres, især i relation til feriepenge og fratrædelsesgodtgørelse. Funktionærerne argumenterede for, at Black-Scholes-modellen skulle anvendes, da den er anerkendt i regnskabsvejledninger og af skattemyndighederne. Intel mente derimod, at Black-Scholes-modellen var urealistisk og usikker til dette formål, da den ikke tog højde for optionernes bindinger og manglende omsættelighed. Intel anvendte selv Black-Scholes til indberetninger til børstilsynet, men ikke til intern værdiansættelse for lønformål.

Sø- og Handelsretten afsagde dom i sagerne med følgende resultat:

Rettens begrundelse for aktieoptioner og fremtidig tildeling

Retten fandt, at aktieoptionerne blev tildelt med henblik på at fastholde medarbejdere og deres fremtidige arbejdsopgaver, hvilket gav optionsprogrammet en fremadrettet karakter. Tildelingerne var knyttet til perioden april/april, og tildelingen i oktober 2001 var en fremrykket tildeling for perioden april 2002/april 2003. Medarbejdere, der var ansat på tildelingstidspunktet i oktober 2001, havde krav på at deltage i tildelingen.

• A: Fik medhold i sin principale påstand 1 om ret til at udnytte 2.700 aktieoptioner fra oktober 2001-tildelingen, da han var ansat på tildelingstidspunktet. Intels frifindelsespåstand for påstand 3 (fremtidig tildeling i april 2003) blev taget til følge, da A var fratrådt.
• I: Fik ikke medhold i sin påstand 2 om fremtidig tildeling af aktieoptioner i april 2001 og oktober 2001, da han var fratrådt sin stilling den 31. marts 2001. Intel blev frifundet for påstand 2.
• H: Fik medhold i sin principale påstand 1 om ret til at udnytte 1.750 aktieoptioner fra oktober 2001-tildelingen, da han var ansat på tildelingstidspunktet.

Rettens begrundelse for erstatning for udnyttede aktieoptioner

Det var ubestridt, at vilkåret om, at modnede optioner skulle udnyttes inden 90 dage efter fratrædelsen, var ugyldigt (jf. Højesteretsdommen U 2005.671 H). Intel havde handlet ansvarspådragende ved at fastholde dette vilkår, da det fratog funktionærerne muligheden for at afvente et bedre salgstidspunkt. Funktionærerne skulle stilles økonomisk, som om vilkåret ikke havde været håndhævet. Der blev givet medhold i As påstand 2 og Hs påstand 2 (subsidiære påstande) med renter fra det tidspunkt, hvor optionerne genudnyttes, men ikke for tidligere merprovenu, da de havde haft rådighed over beløbet.

Rettens begrundelse for feriegodtgørelse m.m. af aktieoptioner

Optionerne indgik som en del af lønpakken og var en arbejdsrelateret ydelse, og Højesteret havde fastslået, at optioner er en del af lønnen. Værdien af optioner på tildelingstidspunktet skulle derfor indgå i beregningen af feriepenge i tildelingsåret, uanset skattemæssige forskelle fra kontant løn.

Et flertal af fire dommere fandt dog, at Black-Scholes-beregningen ikke kunne lægges til grund for fastsættelse af optionernes værdi til feriepengeformål, da den indeholdt for mange usikkerhedsfaktorer og ikke afspejlede et favørelement ved tildelingen. De fandt, at optioner tildelt til markedskurs eller derover havde en værdi på 0 kr. for feriepengeberegning, da værdistigningspotentialet ikke var en pligtmæssig ydelse. Derfor blev Intel frifundet for As påstand 4, Is påstand 3 og Hs påstand 4.

En dommer fandt, at optionerne måtte have en vis værdi på tildelingstidspunktet, og stemte for at give medhold i de subsidiære påstande for A, I og H.

Rettens begrundelse for fratrædelsesgodtgørelse

Da optionerne var en del af lønnen, skulle de som udgangspunkt indgå i beregningen af fratrædelsesgodtgørelsen i henhold til Funktionærloven § 2a. Flertallet af dommere fandt dog, med samme begrundelse som for feriepenge, at værdien af aktieoptionerne beregnet efter Black-Scholes ikke skulle indgå i beregningen, da der ikke var et favørelement ved tildelingen. Intels frifindelsespåstand for As påstand 5 blev derfor taget til følge.

For den aftalte fratrædelsesgodtgørelse for A fandt retten, at parterne ved aftalens indgåelse ikke havde tænkt på optioner, og at værdien af optionerne derfor ikke skulle medtages i beregningen. Intels frifindelsespåstand for As påstand 6 blev taget til følge.

Rettens begrundelse for SPP-ordningen

Retten fandt, at deltagelse i SPP-ordningen var frivillig, og at opsparingen frit kunne hæves. Da købet af aktier var forbundet med en ikke uvæsentlig investering for de ansatte, fandt retten, at ordningen ikke var omfattet af Funktionærloven § 17a. Intel blev derfor frifundet for Hs påstand 5.

Sagsomkostninger

Under hensyn til den forligte del af sagen og dommens udfald bar hver part egne sagsomkostninger.

Domskonklusion

Sagen føres sammen med F-0022-02 og F-0023-02.Sagsøgerne er anonymiseret til A, I og H.Sagen er anket til Højesteret (HR 368/06) den 11. august 2006.