Søgnehelligdagsbetaling som del af lønbegrebet i Erhvervsuddannelsesloven

Sagen omhandlede spørgsmålet, hvorvidt søgnehelligdagsbetaling til en elev under erhvervsuddannelse er omfattet af lønbegrebet i Erhvervsuddannelsesloven § 55, stk. 2 eller skal anses for en ydelse omfattet af Erhvervsuddannelsesloven § 56.

Baggrund for Sagen

Den 20. januar 2003 indgik E en uddannelsesaftale som vognmaler med Erik Maibom A/S, gældende fra 1. februar 2003 til 31. juli 2006. Aftalen fastslog, at lønnen skulle udgøre den mindstebetaling for elever, som fremgik af den kollektive overenskomst for uddannelsen, specifikt FAI-overenskomsten.

E modtog løn i henhold til FAI-overenskomsten, og fik udbetalt feriepenge, pensionsbidrag og almindelig fuld løn på søgnehelligdage. Efter endt uddannelse fik E dog ikke udbetalt søgnehelligdagsbetaling på 5,9 % for perioden uge 31 i 2005 til uge 31 i 2006, et beløb på 8.869,31 kr.

FAI-overenskomstens § 14.16 angiver, at "Til nyudlærte betales søgnehelligdagspenge 5,9 pct. Det sker alene af den ferieberettigede løn i lønperiode 4 og i overensstemmelse med overenskomstens § 6." Overenskomstens § 6.1 beskriver formålet med søgnehelligdagsbetaling som at yde beskæftigede betaling for helligdage, hvor arbejdsgiveren henlægger et beløb svarende til 5,75 pct. af den ferieberettigede løn.

Tvistighedsnævnets Afgørelse

Spørgsmålet om udbetaling af søgnehelligdagsbetaling blev indbragt for Tvistighedsnævnet, som ved kendelse af 3. november 2008 gav Malerforbundet i Danmark medhold. Nævnet fandt, at søgnehelligdage er helligdage, hvor en ansat normalt skulle have arbejdet, og at betalingen herfor er en naturlig del af den ansattes overenskomstfastsatte løn. De konkluderede, at kravet om betaling for søgnehelligdage er omfattet af lønbegrebet i Erhvervsuddannelsesloven § 55, stk. 2.

Parternes Påstande og Synspunkter

Dansk Industri argumenterede, at ordlyden i Erhvervsuddannelsesloven § 55, stk. 2 ("den løn" og "lønnen") indikerer et specifikt lønelement (mindsteløn), i modsætning til Erhvervsuddannelsesloven § 56, der omhandler en flerhed af vilkår. De henviste til domspraksis, der fastslår, at elevers løn er minimallønnen, og at andre ydelser henhører under § 56. De mente, at søgnehelligdagsbetalingen i FAI-overenskomstens § 14.16 var en særregel for nyuddannede og ikke elever.

Malerforbundet i Danmark fastholdt, at "den løn" i Erhvervsuddannelsesloven § 55, stk. 2 refererer til det generelle lønbegreb, og at bestemmelsen ikke nævner grundløn eller mindsteløn. De fremhævede, at formålet med § 55, stk. 2, er at sikre, at eleverne aflønnes på et vist niveau, og at dette kun opnås, hvis eleven modtager den "hele lønpakke", hvor søgnehelligdagsbetaling er en sædvanlig og naturlig del af aflønningen.

Sø- og Handelsretten fandt, at søgnehelligdagsbetaling, som har hjemmel i FAI-overenskomstens § 6.1, reelt træder i stedet for den betaling, en timelønsansat normalt ville opnå på en hverdag, der er en helligdag. Retten lagde vægt på, at betalingen udgør en sædvanlig og naturlig del af den overenskomstansatte timelønnedes løn.

Retten konkluderede, at lønbegrebet i Erhvervsuddannelsesloven § 55, stk. 2 skal fortolkes i overensstemmelse med det almindelige lønbegreb, således at ydelser, der er blevet en sædvanlig og naturlig del af aflønningen, er omfattet af lønbegrebet. Formålet med bestemmelsen er at sikre elevers aflønning, og dette ændres ikke af, at uddannelsesaftalen nævner mindstebetaling, eller at den tekniske skole har godkendt aftalen.

Da betalingen efter FAI-overenskomstens § 14.16 har tilsvarende karakter som søgnehelligdagsbetaling, er den også omfattet af lønbegrebet i Erhvervsuddannelsesloven § 55, stk. 2. Som følge heraf var E berettiget til at modtage søgnehelligdagsbetalingen.

Afgørelse

• Malerforbundet i Danmark som mandatar for E frifindes.
• Dansk Industri som mandatar for Erik Maibom A/S skal betale 15.000 kr. i sagsomkostninger til Malerforbundet i Danmark som mandatar for E. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8a.

Bemærk! Sagsøgte er anonymiseret til E.Sagen har været anket og afgjort ved Højesterets dom af 6. december 2010.