Sag om medarbejderaktier: Anvendelse af funktionærloven § 17a vs. aktieoptionsloven i Max Bank A/S

Sagen, der blev henvist til Sø- og Handelsretten af Højesteret, omhandlede en aktieordning i Max Bank A/S og dens klassificering i forhold til medarbejderes ret til aktier ved fratræden. Finansforbundet, som mandatar for tre tidligere medarbejdere (T, M, S), krævede udlodning af gratisaktier og fuldt udbytte, samt anerkendelse af, at aktierne skulle overdrages uden båndlæggelse.

Baggrund for Aktieordningen

Max Bank A/S havde et "Incitamentsprogram", som banken i 2006 tilrettede for at falde ind under Aktieoptionsloven. Dette betød, at kun medarbejdere i uopsagt stilling på erhvervelsestidspunktet ville modtage aktier. Programmet tilbød gratisaktier baseret på opfyldelse af målepunkter, med en værdi på enten 10.000 kr. eller 5.000 kr. Aktierne blev båndlagt i syv år, men udbytte blev udbetalt i båndlæggelsesperioden. Ved opsigelse fra medarbejderens side bortfaldt retten til aktier, medmindre opsigelsen skyldtes bankens grove misligholdelse.

Max Bank anmeldte ordningen til Skattecenter Næstved under henvisning til Ligningsloven § 7A, stk. 1, nr. 2. Banken mente, at ordningen var omfattet af Aktieoptionsloven § 1, hvilket ville give mulighed for at knytte betingelser til aktierne, herunder båndlæggelse og bortfald ved egen opsigelse.

Parternes Påstande og Argumenter

Finansforbundet (Sagsøger):

• Gjorde gældende, at Max Banks aktieordning utvivlsomt var omfattet af Funktionærloven § 17a.
• Fremhævede, at det ikke var muligt at fravige Funktionærloven § 17a, stk. 1 og § 17a, stk. 2 til skade for lønmodtageren.
• Påpegede, at praksis fra tidligere sager (f.eks. Jyske Bank-sagen) fastslog, at gratistildeling af aktier var omfattet af Funktionærloven § 17a.
• Argumenterede for, at der ikke var grundlag for båndlæggelse, da udlodningen skete som følge af den præceptive bestemmelse i Funktionærloven § 17a.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (Max Bank A/S):

• Påstod frifindelse, subsidiært udlodning af aktier mod båndlæggelse i samme periode som for øvrige udlodninger.
• Hævdede, at ordningen opfyldte de fire betingelser i Aktieoptionsloven § 1 og derfor var omfattet af denne lov.
• Anførte, at dommene i Novo- og Intel-sagerne var irrelevante, da de var afsagt før Aktieoptionsloven trådte i kraft.
• Fremførte, at gratisaktier ikke havde en sikker værdi og derfor ikke kunne karakteriseres som vederlag under Funktionærloven § 17a.

Sø- og Handelsretten fandt, at Max Banks "incitamentsprogram" fra 2007, hvor aktier vederlagsfrit blev tilbudt alle medarbejdere og båndlagt i syv år, ikke primært havde til formål at fastholde medarbejdere. Ordningen lignede almindelige medarbejderaktieordninger og havde ikke ligheder med de typiske aktieoptionsprogrammer, der anvendes til fastholdelse af medarbejdere.

Retten lagde vægt på, at Max Bank ikke havde sandsynliggjort, at programmet reelt adskilte sig fra tidligere programmer. På baggrund heraf fandt Sø- og Handelsretten ikke grundlag for at ændre sin hidtidige praksis, hvorefter aktieordninger som den foreliggende er omfattet af Funktionærloven § 17a.

Vedrørende båndlæggelse bemærkede retten, at udlodningen ikke skete efter Ligningslovens bestemmelser, men som følge af den præceptive bestemmelse i Funktionærloven § 17a. Der var derfor ikke grundlag for båndlæggelse.

Rettens Afgørelse

Max Bank A/S blev tilpligtet til:

• På anfordring at udlodde gratisaktier til T for 2.900 kr., til M for 5.000 kr. og til S for 5.000 kr., alle opgjort pr. 1. april 2007.
• At betale fuldt udbytte for 2007 og fremover for de udloddede aktier.
• At anerkende, at aktierne overdrages uden båndlæggelse.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening som mandatar for Max Bank A/S blev pålagt at betale sagens omkostninger på 33.000 kr., forrentet i henhold til Renteloven § 8a.

Dommen er anonymiseret.Dommen har været anket til Højesteret, og her hævet afgjort den 14. april 2011. (HR 184/10).