Sag om medarbejderaktier: Krav fra fratrådte funktionærer mod Fionia Bank
Dato
19. juni 2008
Eksterne links
Læs hele sagenDokument
Dommere
Aase Weiler MadsenSøren Theilgaard
Parter
modFinanssektorens Arbejdsgiverforening som mandatar for Fionia Bank A/S (advokat Merete Preisler)
Sagen omhandlede spørgsmålet, om ansatte, der var i opsagt stilling eller fratrådt, havde krav på tildeling af medarbejderaktier (gratisaktier) fra Fionia Bank A/S. Sagen vedrørte specifikt en ekstraordinær udlodning af seks aktier pr. medarbejder i 2004, som skete i anledning af bankens salg af sin andel af Totalkredit. Denne udlodning var ud over den ordinære medarbejderaktieordning.
Sagens faktum
Fionia Bank, tidligere Amtssparekassen, havde en medarbejderaktieordning, der siden 2001 udloddede gratisaktier. Ordningen havde til formål at gøre banken til en attraktiv arbejdsplads, fremme fællesskabsfølelse og fokusere medarbejderne på at forbedre bundlinjen. Ifølge ordningen skulle medarbejderen være i uopsagt stilling på udlodningsdagen for at modtage aktier.
For regnskabsåret 2003 udloddede bankens bestyrelse fire aktier til hver medarbejder efter den ordinære ordning. Derudover udloddede banken i 2004 ekstraordinært seks aktier til hver medarbejder i anledning af salget af Totalkredit. Sagsøgerne AA, BB, CC, DD og EE var fratrådt deres stillinger på forskellige tidspunkter i 2003 og 2004 og havde derfor ikke modtaget de ekstraordinære aktier.
Part | Fratrædelsesdato | Krav (ekstraordinære aktier) |
---|---|---|
AA | 1. marts 2003 | 6 aktier |
BB | 31. januar 2004 | 6 aktier |
CC | 31. marts 2004 | 6 aktier |
DD | 31. maj 2004 | 6 aktier |
EE | 31. august 2004 | 6 aktier |
Sagsøgernes argumenter
Sagsøgerne gjorde gældende, at tildelingen af gratisaktier var en ydelse omfattet af Funktionærloven § 17 a og Ligningsloven § 7 A. De anførte, at vilkåret om at være i uopsagt stilling på udlodningsdagen var ugyldigt, da ydelsen var vederlag for udført arbejde. De mente, at en aftale eller sædvane var etableret, som gav dem ret til aktierne, og at aktierne ikke skulle båndlægges. De krævede desuden fuldt udbytte af aktierne.
Sagsøgtes argumenter
Fionia Bank A/S påstod frifindelse og henviste til Sø- og Handelsrettens dom i Jyske Bank-sagen, hvor favøraktier ikke blev anset for omfattet af Funktionærloven § 17 a, da der var tale om en investering. Banken argumenterede, at køb af aktier ikke er løn, og at der var tale om en investering med risiko. De fastholdt, at de ekstraordinære aktier ikke var omfattet af den almindelige ordning, og at der derfor ikke var nogen forventning om udlodning til fratrådte medarbejdere. Subsidiært gjorde de gældende, at aktierne skulle båndlægges, og at det ville stride mod Funktionærloven § 17 a at stille fratrådte medarbejdere bedre end ikke-fratrådte.
Sø- og Handelsretten fandt, at grundlaget for tildelingen af de ekstraordinære gratisaktier i 2004 (vedrørende regnskabsåret 2003) var Fionia Banks medarbejderaktieordning fra 2001. Retten fastslog, at selvom arbejdsgiveren fraviger en betingelse for tildeling, falder ordningen ikke uden for Funktionærloven § 17 a. Tildelingen skulle opfattes som en aftalt ydelse, der skulle tilfalde alle, der var ansat i tildelingsåret 2004, og forholdsmæssigt til dem, der var ansat i en del af året.
Retten tilkendte følgende forholdsmæssige tildeling af de seks ekstraordinære aktier:
- AA: 0 aktier, da han ikke var ansat i tildelingsåret 2004.
- BB: 1/12 af 6 aktier (svarende til 0,5 aktier), afrundet til 0 aktier.
- CC: 3/12 af 6 aktier (svarende til 1,5 aktier), afrundet til 1 aktie.
- DD: 5/12 af 6 aktier (svarende til 2,5 aktier), afrundet til 2 aktier.
- EE: 8/12 af 6 aktier (svarende til 4 aktier).
Retten fandt, at der ikke var grundlag for båndlæggelse af aktierne, givet begrundelsen for tildelingen. CC, DD og EE blev desuden tilkendt ret til fuldt udbytte af aktierne fra det tidspunkt, hvor øvrige ansatte modtog udbytte.
Finansforbundet blev pålagt at betale 15.000 kr. i sagsomkostninger til Fionia Bank A/S, forrentet efter Renteloven § 8 a.
Dommen er anonymiseret.Sagen har været anket og er afgjort ved Højesterets dom af 15. oktober 2010.
Lignende afgørelser