Klage over krav om betaling af fjernvarme, hvor klager afviser at have tilmeldt sig som kunde

Sagen omhandler en tvist om betaling for varmeforbrug i perioden fra 15. januar 2002 til 1. december 2005. Klageren, som var lejer af en ejendom, afviser et krav på ca. 17.800 kr. fra energiselskabet KE Varme A/S.

Parternes Påstande og Baggrund

Klageren gør gældende, at hun aldrig har tilmeldt sig som kunde hos energiselskabet. Hun henviser til en version af lejekontrakten, hvoraf det fremgår, at udlejer var forpligtet til at levere varme og varmt vand. Desuden anfører hun, at varmesystemet i huset var defekt, hvilket blev fastslået i en afgørelse fra huslejenævnet, som nedsatte huslejen. Klageren protesterede løbende, da regninger først blev udstedt til udlejer, derefter hendes eksmand og til sidst hende selv, og en del af beløbet blev inddrevet via skatteforvaltningen.

Energiselskabet afviser klagerens krav og fastholder, at hun er betalingspligtig. Selskabet baserer sit krav på en anden version af lejekontrakten, som var underskrevet af både lejer og udlejer. Af denne version fremgik det, at lejeren selv skulle sørge for opvarmning og tilmelde sig som kunde. Energiselskabet ændrede registreringen af kundeforholdet fra klagerens tidligere ægtefælle til klageren baseret på CPR-oplysninger, men anerkender, at en endelig afgørelse af, hvilken lejekontrakt der er gyldig, må afgøres af rette instans.

Centrale Problemstillinger

Kernen i sagen er uenigheden om, hvem der hæfter for varmeforbruget, hvilket er direkte afhængigt af, hvilken af de to modstridende lejekontrakter der er gældende. Kontraktforholdet mellem en slutbruger og et forsyningsselskab er reguleret af selskabets leveringsbetingelser og den til enhver tid gældende varmeforsyningslov. Spørgsmålet er, om energiselskabet ensidigt kan registrere en lejer som kunde baseret på en omstridt lejekontrakt.

Ankenævnet giver klageren medhold og fritager hende for det fremsatte betalingskrav.

Nævnets Begrundelse

Ankenævnet fastslår, at betalingsansvar over for et forsyningsselskab forudsætter et direkte kontraktforhold. Udgangspunktet er, at ejeren af en ejendom hæfter for forbruget, medmindre der er indgået en selvstændig aftale mellem lejer og energiselskab.

I denne sag forelå der to modstridende versioner af lejekontrakten. Nævnet finder, at energiselskabet ikke kan påberåbe sig den version, der pålægger lejeren betalingspligten, når der er uenighed om, hvilken kontrakt der er gyldig. Denne tvist er et anliggende mellem lejer og udlejer.

Energiselskabet har ikke kunnet dokumentere, at klageren på noget tidspunkt, hverken ved indflytning eller senere, har accepteret at være tilmeldt som direkte varmekunde. Selskabet var derfor uberettiget til ensidigt at ændre registreringen af kundeforholdet. Energiselskabet kunne i denne situation alene have fastholdt den tidligere registrerede kunde, typisk udlejer, som betalingsansvarlig.

Selvom klageren har haft et forbrug, kan energiselskabet ikke kræve betaling fra hende, da der ikke er etableret et gyldigt kundeforhold. Klageren fritages derfor for betalingskravet.

Afgørelse

• Klageren fritages for det fremsatte betalingskrav på 17.800 kr. fra KE Varme A/S / KE Marked A/S.
• KE Varme A/S / KE Marked A/S skal betale sagens omkostninger på 7.000 kr. til ankenævnet. Dette er i overensstemmelse med ankenævnets vedtægter og Bekendtgørelse om omkostninger ved godkendte, private klage- eller ankenævn § 3.
• Klagegebyret tilbagebetales til klageren.