Merforbrug af fjernvarme grundet fejlindstillet ventil: Spørgsmål om refusion og bevisbyrde

Sagen omhandler en klage fra en 97-årig kvinde, der modtog en årsopgørelse for fjernvarme for perioden 1. februar 2004 til 3. januar 2005 med et krav på 43.674,18 kr. Dette skyldtes et registreret forbrug på 2.989 m³, hvilket var en markant stigning fra det foregående års forbrug på 596 m³.

Baggrund for merforbruget

Efter en kontrol af varmeanlægget blev det konstateret, at merforbruget skyldtes en fejl i klagerens interne installation. En ventil til gulvvarmen i badeværelset stod åben, hvilket medførte, at fjernvarmevandet løb igennem anlægget med en meget lav afkøling, hvilket resulterede i et stort målt forbrug uden tilsvarende varmeafgivelse.

Parternes påstande og argumenter

Klagerens påstand Klageren krævede størst mulig refusion af merbetalingen. Hun argumenterede for, at det var kritisabelt, at forsyningsvirksomheden ikke havde reageret på det unormalt høje forbrug. Hun anførte, at hun på grund af sin høje alder ikke selv havde mulighed for at aflæse måleren eller kontrollere anlægget. Klageren mente, at forsyningsvirksomheden burde have foranlediget en manuel aflæsning, da der ikke var blevet indsendt aflæsningskort. Fejlen på ventilen, mente klageren, kunne være opstået ved, at en kommunal rengøringsassistent ved et uheld var kommet til at påvirke ventilen.

Indklagedes påstand Forsyningsvirksomhederne Aalborg afviste kravet om refusion. De henviste til, at det er forbrugerens eget ansvar at vedligeholde det interne varmeanlæg og sørge for regelmæssig aflæsning. Da klageren ikke havde returneret de udsendte selvaflæsningskort for 2003 og 2004, var forbruget blevet skønnet i overensstemmelse med forsyningens almindelige leveringsbestemmelser. En efterfølgende udlæsning af målerens hukommelse viste ifølge forsyningen en varierende, men generelt dårlig afkøling, hvilket medførte en uøkonomisk drift. Forsyningen mente ikke, at de havde hjemmel til at refundere forbrug som følge af uøkonomisk drift, da det ikke var et direkte gennemløb uden nævneværdig afkøling.

Afgørelsens resultat

Forsyningsvirksomhederne Aalborg pålægges at anerkende et merforbrug på 1.500 m³ og inden 30 dage tilbagebetale 70 % af det betalte beløb herfor til boet efter den afdøde klager. Beløbet skal forrentes fra den 18. marts 2006.

Forsyningsvirksomheden skal desuden betale sagsomkostninger på 7.000 kr. til Ankenævnet på Energiområdet.

Begrundelse

Ankenævnet fandt det tilstrækkeligt godtgjort, at klageren havde haft et unormalt højt forbrug forårsaget af en fejl i den interne varmeinstallation, sandsynligvis en åben ventil. Nævnet fastsatte skønsmæssigt merforbruget til 1.500 m³ fjernvarmevand.

Den centrale tvist vedrørte fortolkningen af forsyningsvirksomhedens leveringsbestemmelser (punkt 6.1, stk. 2), som undtager betalingspligten for unormalt forbrug, medmindre det kan henføres til misbrug eller manglende vedligeholdelse. Da der opstod tvivl om, hvem der havde bevisbyrden for, om der forelå misbrug eller manglende vedligeholdelse, anvendte nævnet en forbrugerbeskyttende fortolkningsregel. I henhold til Aftaleloven § 38 b skal et uklart aftalevilkår, der ikke har været genstand for individuel forhandling, fortolkes på den måde, der er mest gunstig for forbrugeren. Dette er relevant, da leveringsbestemmelserne er en del af en forbrugeraftale, jf. Aftaleloven § 38 a.

Nævnet konkluderede, at bevisbyrden påhvilede forsyningsvirksomheden. Da forsyningsvirksomheden ikke med tilstrækkelig sandsynlighed havde dokumenteret, at merforbruget skyldtes misbrug eller manglende vedligeholdelse fra klagerens side, var klageren berettiget til en beregning af forbruget.

Beregningen af tilbagebetalingen tog udgangspunkt i tidligere praksis fra Gas- og Varmeprisudvalget og Energitilsynet, hvor forsyningsvirksomheden i lignende sager kun opkrævede betaling for 30 % af merforbruget. Klageren havde derfor krav på tilbagebetaling af 70 % af det betalte merforbrug på de 1.500 m³.

Kravet om forrentning blev afgjort efter Renteloven § 3 og Renteloven § 5, hvor renten løber 30 dage efter, at kravet blev fremsat. Nævnet fastsatte startdatoen til 30 dage efter, at nævnet forelagde sagen for indklagede.