Klage over krav om betaling af elregninger fra 2001: Spørgsmål om forældelse, passivitet og bevis for betaling

En gartneriejer har indgivet en klage mod sit energiselskab, Sydvest Energi Net A/S, efter en strømafbrydelse i begyndelsen af 2005. Strømafbrydelsen medførte ifølge klageren, at 9.000 pelargonier og 1.000 fuchsiaer visnede.

Parternes krav

Klageren kræver erstatning på 62.500 kr. inkl. moms for de tabte planter. Derudover kræver klageren tilbagebetaling af opkrævede rykkergebyrer og renter. Klageren anfører, at det er urimeligt at blive opkrævet gebyrer for et mindre udestående beløb, når der samtidig er fremsat et langt større erstatningskrav mod energiselskabet.

Energiselskabet har anmodet om, at sagen afvises. Selskabet anfører, at klageren siden maj 2002 har modregnet rykkergebyrer og renter i sine a conto betalinger, hvilket har resulteret i et samlet udestående beløb. Energiselskabet fremhæver desuden, at det ikke har modtaget tilstrækkelige oplysninger om strømafbrydelsen til at kunne undersøge og tage stilling til erstatningskravet.

Sagens forløb

Klageren fremsatte sit erstatningskrav den 3. marts 2005. Kort tid efter, den 16. marts 2005, modtog klageren en rykker for et udestående beløb på 475,26 kr. med varsel om yderligere gebyrer og renter.

Ankenævnets kompetence

Sagen rejser spørgsmål om Ankenævnets kompetence til at behandle sager fra erhvervsdrivende. I henhold til Ankenævnets vedtægter § 1, stk. 5, kan nævnet behandle klager fra erhvervsdrivende, forudsat at klagen ikke adskiller sig væsentligt fra en klage, der vedrører et privat kundeforhold.

Afgørelse

Ankenævnet afviser klagen.

Begrundelse

Nævnet fastslår, at klageren, der erhvervsmæssigt driver et gartneri, har fremsat et krav om erstatning for driftstab som følge af en påstået strømafbrydelse. Dette krav adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold.

I henhold til Ankenævnets vedtægter § 1, stk. 5, kan nævnet kun behandle klager fra erhvervsdrivende, såfremt klagen ikke adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold. Da kravet om driftstabserstatning falder uden for denne ramme, er nævnet ikke kompetent til at behandle denne del af sagen.

Klagerens begrundelse for at nægte betaling af rykkergebyrer og renter er, at klageren har modregnet sit erstatningskrav i de løbende a conto opkrævninger. Da tvisten om gebyrer og renter således er direkte afledt af erstatningskravet, som nævnet ikke er kompetent til at behandle, kan nævnet heller ikke tage stilling til denne del af klagen.

Klagegebyret returneres til klageren i henhold til Ankenævnets vedtægter § 23, stk. 2, da sagen afvises.