Højesterets dom: Forsøg på hjemmerøveri kvalificeret som særlig grov beskaffenhed

Sagen omhandlede tre tiltalte, Tiltalte1, Tiltalte2 og Tiltalte3, der var anklaget for forsøg på røveri af særligt grov beskaffenhed og forsøg på legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter. For Tiltalte3 var forholdet i gentagelsestilfælde, og for Tiltalte1 var det en tillægsstraf.

Sagens hændelsesforløb

Den 27. januar 2021 forsøgte de tiltalte i forening at begå røveri i forurettedes private hjem i Valby. Tiltalte2 indfandt sig i lejligheden under påskud af en "sugardate". Hun signalerede herefter til Tiltalte1 og Tiltalte3, som bankede på døren maskerede og bevæbnet med en kødhammer og en hardballpistol. Da forurettede åbnede døren, forsøgte Tiltalte1 og Tiltalte3 at trænge ind, udtalte "Det er et røveri" eller lignende, slog ud med kødhammeren og affyrede skud med hardballpistolen. Forurettede gjorde modstand, fravristede kødhammeren fra Tiltalte1, hvorefter de tiltalte flygtede.

Parternes påstande

Anklagemyndigheden nedlagde påstand om fængselsstraf, konfiskation af våben i medfør af Straffeloven § 75, stk. 2 og erstatning. De tiltalte nægtede sig skyldige og påstod frifindelse, subsidiært rettens mildeste dom. Forurettede påstod 25.000 kr. i godtgørelse efter Erstatningsansvarsloven § 26, stk. 1, subsidiært § 26, stk. 3, og tog forbehold for yderligere erstatningskrav.

Byrettens og Landsrettens afgørelser

Byretten fandt de tiltalte skyldige i forsøg på hjemmerøveri og forsøg på grov vold. Retten var dog delt i spørgsmålet om, hvorvidt røveriet skulle anses for et "egentligt hjemmerøveri" efter Straffeloven § 288, stk. 2. Flertallet fandt, at den forudgående kontakt mellem Tiltalte2 og forurettede via Sugardaters og Snapchat kunne udgøre en personlig relation, hvorfor forholdet blev henført under Straffeloven § 288, stk. 1, nr. 1. Straffene blev fastsat til 1½ års fængsel for Tiltalte2 og 2 års fængsel for Tiltalte1 og Tiltalte3. Byretten afviste godtgørelseskravet.

Landsretten stadfæstede skyldkendelsen, men ændrede klassificeringen af røveriet. Landsretten fandt, at den sporadiske kontakt via alias-navne, der alene havde til formål at indgå en prostitutionsaftale, ikke etablerede en "personlig relation" i forarbejdernes forstand til Straffeloven § 288, stk. 2. Landsretten anså derfor røveriforsøget for et "egentligt hjemmerøveri" og skærpede straffene til 3 år og 9 måneder for Tiltalte1 og Tiltalte3, og 2 år og 6 måneder for Tiltalte2. Landsretten fastholdt afvisningen af godtgørelseskravet.

Anbringender for Højesteret

De tiltalte ankede til Højesteret med påstand om formildelse, idet de fastholdt, at der ikke var tale om et "egentligt hjemmerøveri" omfattet af Straffeloven § 288, stk. 2. De argumenterede for, at den forudgående kontakt mellem Tiltalte2 og forurettede udgjorde en personlig relation, og at begrebet skulle fortolkes bredere i lyset af sociale medier. De anførte også, at Tiltalte2 ikke havde formodning om værdier, og at hendes indtrængen var frivillig. Anklagemyndigheden påstod skærpelse og fastholdt, at alle betingelser for et "egentligt hjemmerøveri" var opfyldt, idet kontakten ikke var af personlig karakter, men snarere en kommerciel transaktion. Forurettede gentog sit krav om godtgørelse efter Erstatningsansvarsloven § 26, stk. 3 (nu stk. 4), med henvisning til overfaldets grovhed og den psykiske belastning.

Højesterets afgørelse

Højesteret stadfæstede Landsrettens dom og fandt, at de tiltalte var skyldige i forsøg på et egentligt hjemmerøveri og forsøg på grov vold.

Retten tiltrådte, at betingelsen om, at gerningsmanden og offeret ikke har haft forudgående personlige relationer, var opfyldt. Dette blev vurderet ud fra, at kontakten mellem Tiltalte2 og forurettede via Sugardaters.dk og Snapchat var sporadisk, foregik under alias-navne, og alene havde til formål at indgå en aftale om et prostitutionsforhold. Det blev anset for irrelevant, at Tiltalte2 forinden var blevet lukket ind i lejligheden af forurettede, da Tiltalte1 og Tiltalte3 forsøgte at trænge ind.

Straffen blev fastsat i henhold til Straffeloven § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 21 samt Straffeloven § 245, stk. 1, jf. § 21, og for Tiltalte3 tillige Straffeloven § 247, stk. 1.

Strafudmåling

Konfiskation og erstatning

• Konfiskation af en kødhammer og 3 plastickugler blev opretholdt i medfør af Straffeloven § 75, stk. 2.
• Højesteret tiltrådte, at der ikke var grundlag for at tilkende forurettede godtgørelse i medfør af Erstatningsansvarsloven § 26.
• De tiltalte skulle solidarisk betale sagens omkostninger for Højesteret, dog hver især salæret til deres beskikkede forsvarer.