Frakendelse af dansk indfødsret erhvervet ved svig: Højesterets dom i sag om urigtige oplysninger om nationalitet

Sagen omhandler, hvorvidt T skal frakendes sin danske indfødsret i henhold til Indfødsretsloven § 8 A, som giver mulighed for at frakende en person indfødsretten, hvis denne er opnået ved svigagtigt forhold.

Det er ubestridt, at T ved sin ansøgning om asyl i 1991 og ved ansøgning om dansk indfødsret i 1998 afgav urigtige oplysninger om sin nationalitet, idet han angav at være irakisk statsborger, selvom han var syrisk statsborger. Det er ligeledes ubestridt, at han handlede forsætligt, og at svigen var bestemmende for, at han fik asyl og efterfølgende dansk indfødsret.

Anklagemyndigheden argumenterede for, at en proportionalitetsvurdering ikke bør føre til en fravigelse af udgangspunktet om frakendelse af indfødsret ved svig, idet T har tæt kontakt til Syrien, hvor hans familie bor, og at han har mulighed for at generhverve sin opholdstilladelse eller søge om familiesammenføring.

T anførte, at en proportionalitetsvurdering bør føre til, at hans indfødsret ikke frakendes, idet han risikerer at blive statsløs, og at han nu opfylder betingelserne for at erhverve dansk indfødsret på grund af krigen i Syrien. Han fremhævede sin stærke tilknytning til Danmark, hvor han har familie og arbejde.

Højesteret fandt, at Ts svigagtige adfærd var af betydelig grovhed, idet han afgav urigtige oplysninger om sin nationalitet både ved sin ansøgning om asyl og ved sin ansøgning om dansk indfødsret. Retten lagde vægt på, at en ansøgers oplysninger om sin nationalitet er af afgørende betydning for sagens behandling og afgørelse.

Selvom T har en nær tilknytning til Danmark, og hans mindreårige børn er danske statsborgere, fandt Højesteret, at det ikke har afgørende betydning, om T fortsat har syrisk statsborgerskab, eller at der er forløbet lang tid, efter at han erhvervede dansk indfødsret.

Højesteret bemærkede, at Indfødsretsloven § 8 A også finder anvendelse, selvom dansk indfødsret er erhvervet før lovens ikrafttræden, og at dette ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Højesteret stadfæstede Østre Landsrets dom, hvorved T frakendes sin danske indfødsret i henhold til Indfødsretsloven § 8 A. Højesteret fandt, at proportionalitetsvurderingen ikke førte til en fravigelse af hovedreglen om frakendelse, idet svigen var af betydelig grovhed, og at frakendelsen ikke var i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 7 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og artikel 4, litra c, i Den Europæiske Konvention om Statsborgerret fra 1997.