Konfiskation af bil efter vanvidskørsel: Landsretten ændrer byrettens dom og konfiskerer bilen, da ejeren kendte førerens identitet

Sagen omhandler spørgsmålet om konfiskation af en personbil, der blev anvendt til vanvidskørsel af en ukendt fører. Hændelsen fandt sted den 6. november 2022, hvor bilen blev ført med en hastighed på mindst 204 km/t på en strækning, hvor den tilladte hastighed var 80 km/t. Politiet eftersatte bilen og estimerede hastigheden ud fra deres egen politibils speedometer, som efter kalibrering viste en hastighed på mindst 177 km/t.

Sagens parter og påstande

Anklagemyndigheden nedlagde påstand om konfiskation af bilen hos ejeren, Person, i medfør af Færdselsloven § 133 a, stk. 2, 2. pkt.. Subsidiært blev der påstået konfiskation efter Straffeloven § 77 a og mere subsidiært efter Straffeloven § 75, stk. 2, nr. 1. Person påstod, at anmodningen skulle afvises i medfør af Retsplejeloven § 846, stk. 1, subsidiært frifindelse for konfiskationspåstanden.

Ejerens forklaring og baggrund

Person forklarede, at hun var i Norge på tidspunktet for kørslen, og at bilen var på hendes bopæl. Hun blev kontaktet af politiet, som oplyste, at hendes bil var blevet brugt til vanvidskørsel og mistænkte hendes søn som fører. Selvom hun oprindeligt bekræftede, at bilen ikke var stjålet, ønskede hun ikke at anmelde sin søn for tyveri. Sønnen, Vidne2, forklarede, at han ikke havde kørekort og ikke havde kørt bilen, men at han muligvis havde glemt bilnøglen i bilen, hvilket kunne have ført til tyveri.

Person blev senere straffet med en bøde på 2.500 kr. for overtrædelse af Færdselsloven § 118, jf. Færdselsloven § 65, stk. 1, da hun som ejer undlod at oplyse, hvem der havde ført køretøjet. Hun vedtog bøden for at undgå fængsel, da hun ikke kunne oplyse førerens identitet.

Byrettens afgørelse

Retten i Aalborg fandt, at det var godtgjort, at bilen var blevet ført med en hastighed på mindst 177 km/t, hvilket udgjorde en overtrædelse af Færdselsloven § 118, stk. 11, nr. 2 og nr. 3, jf. Færdselsloven § 42, stk. 1, nr. 2. Selvom betingelserne for konfiskation i henhold til Færdselsloven § 133 a, stk. 2, 2. pkt. isoleret set var opfyldt, frifandt byretten Person for konfiskationspåstanden. Retten lagde vægt på, at Person ikke var bekendt med, at bilen blev benyttet, eller hvem føreren var, og at der var uklarhed om forholdet. Konfiskation blev derfor anset for uforholdsmæssigt indgribende. Der var heller ikke grundlag for konfiskation efter straffelovens bestemmelser.

Landsrettens afgørelse

Vestre Landsret stadfæstede byrettens vurdering af, at det forhold, at føreren af bilen var ukendt, ikke afskar anklagemyndigheden fra at fremsætte krav om konfiskation. Landsretten tiltrådte ligeledes, at det var godtgjort, at bilen blev ført med en hastighed, der væsentligt oversteg 160 km/t, selvom hastigheden ikke måtte overstige 80 km/t, hvilket opfyldte betingelserne for konfiskation i medfør af Færdselsloven § 133 a, stk. 2, 2. pkt..

Landsretten afviste, at bilen var brugsstjålet eller stjålet i forbindelse med kørslen. Retten lagde til grund, at Person, ved at vedtage en bøde for manglende oplysning om førerens identitet i henhold til Færdselsloven § 118, jf. Færdselsloven § 65, stk. 1, måtte anses for at være bekendt med, hvem der førte bilen. Dette betød, at det beror på Persons forhold, at førerens økonomiske situation ikke kunne vurderes.

På denne baggrund fandt Landsretten, at en konfiskation af bilen hos Person ikke ville være uforholdsmæssigt indgribende. Anklagemyndighedens påstand om konfiskation blev derfor taget til følge.

Afgørelse:

• En Seat personbil med reg.nr. … og stelnummer … konfiskeres hos Person i medfør af Færdselsloven § 133 a, stk. 2, 2. pkt..
• Person skal betale sagens omkostninger for begge retter.