Forskellige forældelsesfrister for ugyldighedssøgsmål og krav om tilbagebetaling af uretmæssigt betalte beløb

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de Primera Instancia de La Coruña i Spanien. Sagen drejer sig om MF mod Banco Santander, SA, vedrørende et vilkår i en låneaftale, der pålægger forbrugeren at betale alle omkostninger forbundet med aftalen.

MF anlagde sag med påstand om, at omkostningsklausulen er urimelig og derfor ugyldig, og krævede tilbagebetaling af de afholdte omkostninger. Banco Santander anførte, at kravet om tilbagebetaling var forældet.

Den forelæggende ret var i tvivl om, hvorvidt det er foreneligt med EU-retten og ækvivalensprincippet at behandle et søgsmål om ugyldighed af et vilkår og et søgsmål om de genoprettende virkninger af en sådan ugyldighed forskelligt, især når national ret ikke generelt adskiller forældelsesfristerne for sådanne søgsmål.

Domstolen skulle tage stilling til, om direktiv 93/13 og ækvivalensprincippet er til hinder for en national lovgivning, der fastsætter forskellige forældelsesfrister for henholdsvis ugyldighedssøgsmål og søgsmål om de genoprettende virkninger af en ugyldighedserklæring.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i direktiv 93/13 samt ækvivalensprincippet ikke er til hinder for national lovgivning eller praksis, der tillader forskellige forældelsesfrister for henholdsvis ugyldighedssøgsmål og søgsmål om de genoprettende virkninger af en ugyldighedserklæring. Dette gælder under forudsætning af, at forældelsesfristen for søgsmål om genoprettende virkninger ikke er mindre gunstig end den, der gælder for lignende søgsmål i national ret.

Domstolen præciserede, at det er den nationale domstols opgave at vurdere, om de to typer søgsmål (ugyldighed og genoprettelse) kan sammenlignes med hensyn til genstand, grundlag og væsentlige elementer. Hvis den nationale domstol finder, at de er sammenlignelige, må forældelsesfristen for genoprettelsessøgsmålet ikke være mindre gunstig end den, der gælder for andre lignende søgsmål i national ret.

Retlige Principper

• Direktiv 93/13/EØF (Urimelige Kontraktvilkår): Artikel 6, stk. 1, fastslår, at urimelige kontraktvilkår ikke er bindende for forbrugeren. Artikel 7, stk. 1, pålægger medlemsstaterne at sikre effektive midler til at bringe anvendelsen af urimelige vilkår til ophør.
• Ækvivalensprincippet: Dette princip kræver, at nationale regler anvendes uden forskel på sager, der vedrører overtrædelse af EU-retten, og sager, der vedrører overtrædelse af national ret, forudsat at sagsgenstanden og søgsmålsgrundlaget er lignende.
• Effektivitetsprincippet: Nationale regler må ikke gøre det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve rettigheder, der tillægges borgerne i henhold til EU-retten.
• Forældelsesfrister: Fastlæggelse af rimelige forældelsesfrister er foreneligt med EU-retten, så længe de overholder ækvivalens- og effektivitetsprincipperne.