Afledt opholdsret efter artikel 20 TEUF: Betydningen af visumpligt for tredjelandsstatsborgere med mindreårige EU-borgere

Sagen omhandler YC, en tredjelandsstatsborger, mod Stadt Wuppertal vedrørende udstedelse af en opholdstilladelse med henblik på familiesammenføring. YC er mor til et mindreårigt barn med tysk statsborgerskab og har søgt om opholdstilladelse i Tyskland.

Byen Wuppertal afslog ansøgningen med henvisning til, at YC tidligere havde opholdt sig ulovligt i Tyskland, og at tysk lov krævede, at hun skulle udrejse og ansøge om visum fra sit hjemland.

Verwaltungsgericht Düsseldorf forelagde sagen for EU-Domstolen med spørgsmål om fortolkningen af artikel 20 TEUF, herunder:

• Om en visumprocedure er nødvendig for udstedelse af en national opholdstilladelse.
• Om opholdsretten opstår i medfør af EU-retten eller skal tildeles af de nationale myndigheder.
• På hvilket tidspunkt opholdsretten opstår.

Byen Wuppertal argumenterede for, at YC skulle udrejse og ansøge om visum, da dette ikke ville bringe barnets tarv i fare. YC argumenterede for, at hun havde en afledt opholdsret i henhold til artikel 20 TEUF, da hendes barn var afhængig af hende, og hun ville blive tvunget til at forlade Unionen, hvis hun blev udvist.

Domstolen fastslår, at den afledte opholdsret følger direkte af EU-retten, og at en national lovgivning, der kræver en efterfølgende visumprocedure, er uforenelig med artikel 20 TEUF.

Afgørelse

Domstolen fastslår:

1. Artikel 20 TEUF giver tredjelandsstatsborgere, der er familiemedlemmer til EU-borgere, en direkte afledt opholdsret i henhold til EU-retten. En opholdstilladelse udstedt af nationale myndigheder er derfor ikke en retsstiftende foranstaltning.
2. Den afledte opholdsret opstår ikke ved indgivelse af ansøgningen, men når afhængighedsforholdet mellem tredjelandsstatsborgeren og EU-borgeren opstår.
3. Artikel 20 TEUF er til hinder for national lovgivning, der kræver, at en tredjelandsstatsborger efterfølgende skal have udstedt et visum i sit hjemland for at opnå en afledt opholdsret.

Begrundelse

Domstolen begrunder sin afgørelse med, at:

• Artikel 20 TEUF tilsigter at forhindre, at EU-borgere reelt tvinges til at forlade Unionens område som helhed og dermed fratages den effektive nydelse af kerneindholdet i de rettigheder, som de er tildelt ved deres status som unionsborgere.
• Afslag på opholdsret til en tredjelandsstatsborger bringer kun unionsborgerskabet i fare, hvis der er et afhængighedsforhold, der vil tvinge unionsborgeren til at forlade Unionen.
• En visumpligt efterfølgende kan påvirke selve kernen i den afledte opholdsret og fratage unionsborgeren den effektive nydelse af sine rettigheder.
• En sådan betingelse kan ikke anses for at stå i rimeligt forhold til det formål, der forfølges.

Centrale EU-retlige principper

• Unionsborgerskabets effektive virkning: Artikel 20 TEUF skal fortolkes således, at den sikrer, at unionsborgere ikke reelt tvinges til at forlade Unionens område og dermed fratages den effektive nydelse af deres rettigheder.
• Afledt opholdsret: Tredjelandsstatsborgere, der er familiemedlemmer til EU-borgere, kan have en afledt opholdsret, hvis unionsborgeren er afhængig af dem og ville blive tvunget til at forlade Unionen, hvis tredjelandsstatsborgeren udvises.
• Proportionalitetsprincippet: Nationale foranstaltninger, der begrænser den afledte opholdsret, skal være proportionale og må ikke udgøre et uforholdsmæssigt indgreb i den effektive nydelse af de rettigheder, der følger af unionsborgerskabet.
• Direkte virkning: Den afledte opholdsret følger direkte af EU-retten, og medlemsstaterne er forpligtet til at anerkende den, når betingelserne er opfyldt.

Anvendelse i sagen

Domstolen fastslår, at en national lovgivning, der kræver, at en tredjelandsstatsborger efterfølgende skal have udstedt et visum i sit hjemland for at opnå en afledt opholdsret, er uforenelig med artikel 20 TEUF. Dette skyldes, at en sådan betingelse kan tvinge unionsborgeren til at forlade Unionen og dermed fratage vedkommende den effektive nydelse af sine rettigheder. Domstolen understreger, at den afledte opholdsret opstår, når afhængighedsforholdet opstår, og ikke først ved indgivelse af ansøgningen.