Fortolkning af kravet om et »repræsentativt eksempel« i direktivet om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom

Sagen omhandler en tvist mellem Verein für Konsumenteninformation (VKI), en østrigsk forbrugerbeskyttelsesorganisation, og BAWAG P.S.K. Bank für Arbeit und Wirtschaft und Österreichische Postsparkasse AG (BAWAG), en østrigsk bank.

Baggrunden for sagen er, at BAWAG i sit informationsblad om kreditter i forbindelse med fast ejendom kun anførte et eksempel på en kreditaftale med variabel rente, selvom banken også tilbyder kreditaftaler med fast rente og blandet rente.

VKI anlagde sag med påstand om, at BAWAG skulle forbydes kun at anføre et eksempel på en kreditaftale med variabel rente, men også skulle give eksempler på kreditaftaler med fast rente og blandet rente.

BAWAG argumenterede, at informationsbladet ikke har til formål at give detaljerede oplysninger forud for aftaleindgåelsen, og at det ikke kan kræves, at enhver tænkelig form for rentesats illustreres med et eksempel.

Oberster Gerichtshof forelagde sagen for EU-Domstolen og spurgte, om artikel 13, stk. 1, litra g), i direktiv 2014/17 skal fortolkes således, at en kreditgiver, der udbyder forskellige typer kreditter, skal stille et repræsentativt eksempel til rådighed for hver form for forrentning.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 13, stk. 1, litra g), i direktiv 2014/17 skal fortolkes således, at en kreditgiver, der tilbyder kreditaftaler med eller uden pant i fast ejendom, med fast rente, variabel rente eller en kombination heraf, kun er forpligtet til at give ét repræsentativt eksempel i de generelle oplysninger, forudsat at dette eksempel er repræsentativt for de tilbudte kreditter.

Domstolen begrundede afgørelsen med:

• Ordlyden i direktivet, der anvender den ubestemte artikel "et", hvilket indikerer, at kun ét eksempel er påkrævet.
• Sammenhængen i direktivet, hvor artikel 13, stk. 1, litra e) kræver angivelse af forskellige rentetyper, mens litra g) ikke specificerer et eksempel for hver type.
• Direktivets informationssystem på to niveauer, hvor generelle oplysninger giver et overblik, mens detaljerede oplysninger gives forud for aftaleindgåelsen.
• Formålet med direktivet om at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, uden at pålægge kreditgivere at give udtømmende oplysninger i de generelle oplysninger.
• At et repræsentativt eksempel for kreditaftaler med variabel rente ikke fratager forbrugeren væsentlige oplysninger, da de væsentlige kendetegn ved de forskellige rentetyper skal fremgå af de generelle oplysninger i henhold til artikel 13, stk. 1, litra e).

Domstolen understregede, at det er den forelæggende rets opgave at vurdere, om det eksempel, som BAWAG har givet, er repræsentativt, under hensyntagen til faktorer som den gennemsnitlige løbetid, det gennemsnitlige kreditbeløb og udbredelsen af visse typer kreditaftaler på markedet.

Retlige Principper

• Fortolkning af EU-ret: Domstolen skal ved fortolkning af en EU-retlig bestemmelse tage hensyn til ordlyden, den sammenhæng, hvori den indgår, og de mål, der forfølges med den ordning, som den udgør en del af.
• Forbrugerbeskyttelse: EU-retten tilsigter at sikre et højt niveau af forbrugerbeskyttelse, særligt i forbindelse med kreditaftaler.
• Direktiv 2014/17/EU: Dette direktiv fastlægger en fælles ramme for forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse.
• Artikel 13, stk. 1, litra g), i direktiv 2014/17/EU: Denne bestemmelse kræver, at kreditgivere stiller et repræsentativt eksempel til rådighed for forbrugerne vedrørende det samlede kreditbeløb, de samlede omkostninger og ÅOP.
• Direktiv 2005/29/EF (Direktivet om urimelig handelspraksis): Repræsentative eksempler må ikke være i modstrid med kravene i dette direktiv, der forbyder vildledende handelspraksis.
• Informationssystem i to niveauer: Direktiv 2014/17/EU indfører et obligatorisk informationssystem bestående af generelle oplysninger (artikel 13) og oplysninger forud for aftaleindgåelsen (artikel 14).

Anvendelse i Sagen

Domstolen fastslog, at kravet om et "repræsentativt eksempel" i artikel 13, stk. 1, litra g), ikke nødvendigvis betyder, at der skal gives et eksempel for hver type kreditaftale (fast rente, variabel rente, blandet rente). Det er tilstrækkeligt med ét eksempel, så længe det er repræsentativt for de tilbudte kreditter. Domstolen lagde vægt på, at de generelle oplysninger skal give forbrugeren et overblik over de forskellige rentetyper, mens de specifikke detaljer gives forud for aftaleindgåelsen.