Miljøkonsekvensvurdering og beskyttelse af flagermus ved byggeprojekter

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra High Court (Irland) vedrørende fortolkningen af direktiv 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet. Waltham Abbey Residents Association anfægtede en tilladelse givet til O’Flynn Construction Co. Unlimited Company for et boligbyggeri, idet de hævdede, at der ikke var foretaget en tilstrækkelig miljøkonsekvensvurdering, særligt med hensyn til potentielle indvirkninger på flagermus, der er beskyttet under habitatdirektivet (92/43/EØF).

Sagsøgerne argumenterede for, at bygherren og den kompetente myndighed (An Bord Pleanála) ikke havde indhentet tilstrækkelige oplysninger om flagermusenes tilstedeværelse og potentielle påvirkning fra byggeriet. De fremhævede, at deres bemærkninger om flagermusobservationer og eksisterende undersøgelser ikke var blevet tilstrækkeligt undersøgt.

Den forelæggende ret ønskede afklaret, om direktivet kræver, at bygherren indhenter alle relevante oplysninger om potentielt berørte arter, og hvilke forpligtelser bygherren og den kompetente myndighed har, når en tredjepart fremlægger supplerende oplysninger, der rejser tvivl om projektets miljøpåvirkninger. Spørgsmålet var også, om der gælder en særlig tærskel, når de potentielle påvirkninger vedrører arter, der er omfattet af streng beskyttelse under habitatdirektivet.

Domstolen skulle således tage stilling til, om den kompetente myndighed havde pligt til at kræve yderligere undersøgelser eller afvise projektet, hvis der var tvivl om projektets indvirkning på beskyttede arter.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 4, stk. 4-6, i direktiv 2011/92/EU, som ændret ved direktiv 2014/52/EU, skal fortolkes således, at:

• I tilfælde hvor en tredjepart under en screeningprocedure fremlægger objektive oplysninger for den kompetente myndighed om et projekts potentielle væsentlige indvirkninger på miljøet, især på arter beskyttet af direktiv 92/43/EØF, skal myndigheden anmode bygherren om at forelægge supplerende oplysninger og tage hensyn til disse.
• Hvis det på baggrund af objektive oplysninger kan udelukkes, at projektet kan have væsentlige indvirkninger på miljøet, kan myndigheden beslutte, at en miljøkonsekvensvurdering ikke er nødvendig, uden at anmode bygherren om supplerende oplysninger.

Begrundelse

Domstolen begrunder afgørelsen med:

• Artikel 2, stk. 1, i direktiv 2011/92 kræver en miljøkonsekvensvurdering, hvis der er sandsynlighed for væsentlige miljøpåvirkninger.
• Forsigtighedsprincippet tilsiger, at en sådan risiko anses for at foreligge, når det ikke objektivt kan udelukkes, at projektet kan have væsentlige miljøpåvirkninger.
• Den kompetente myndighed skal tage hensyn til alle relevante informationer, herunder fra tredjeparter, for at vurdere risikoen for væsentlige miljøpåvirkninger.
• Bygherren skal have mulighed for at fremlægge supplerende oplysninger, før myndigheden beslutter, om en miljøkonsekvensvurdering er nødvendig.
• Myndigheden kan undlade at kræve supplerende oplysninger, hvis den på baggrund af objektive oplysninger kan udelukke væsentlige miljøpåvirkninger.
• Hvis der er tvivl om væsentlige virkninger, skal der foretages en vurdering (jf. artikel 6, stk. 3, i direktiv 92/43).
• For at undgå en miljøkonsekvensvurdering skal myndigheden på tilfredsstillende vis angive de forhold, der giver vished for, at der ikke er rimelig videnskabelig tvivl om, at projektet kan påvirke miljøet væsentligt.

Centrale EU-retlige principper

• Forsigtighedsprincippet: Et grundlæggende princip i EU's miljøpolitik, der kræver, at der træffes foranstaltninger for at forebygge potentielle miljøskader, selvom der ikke er fuldstændig videnskabelig sikkerhed.
• Miljøkonsekvensvurdering (VVM): En proces til at vurdere et projekts potentielle miljøpåvirkninger, før det godkendes. Direktiv 2011/92/EU fastlægger rammerne for VVM i EU.
• Beskyttelse af biodiversitet: EU-retten, herunder direktiv 92/43/EØF (habitatdirektivet), forpligter medlemsstaterne til at beskytte truede arter og naturtyper.
• Offentlighedens deltagelse: Selvom der ikke er en formel høringspligt i alle faser, skal medlemsstaterne sikre, at offentligheden har adgang til miljøoplysninger og mulighed for at deltage i beslutningsprocesser.

Anvendelse i sagen

• Domstolen understreger, at den kompetente myndighed skal tage hensyn til alle relevante oplysninger, herunder bemærkninger fra tredjeparter, når den vurderer, om et projekt kræver en miljøkonsekvensvurdering.
• Hvis der er tvivl om, hvorvidt et projekt kan have væsentlige miljøpåvirkninger, skal myndigheden anmode bygherren om at fremlægge supplerende oplysninger.
• Domstolen henviser til forsigtighedsprincippet og understreger vigtigheden af at beskytte truede arter, som flagermus, der er omfattet af habitatdirektivet.

Betydning for EU-retten

• Afgørelsen præciserer omfanget af den kompetente myndigheds forpligtelser i forbindelse med screening af projekter for potentielle miljøpåvirkninger.
• Den understreger vigtigheden af at tage hensyn til oplysninger fra tredjeparter og af at anvende forsigtighedsprincippet, især når det drejer sig om beskyttelse af truede arter.
• Afgørelsen bidrager til at sikre en effektiv gennemførelse af EU's miljøret og til at beskytte miljøet mod skadelige projekter.