Ophævelse af fratrædelsesgodtgørelse til dommere og anklagere i Rumænien og princippet om dommeres uafhængighed

Sagen omhandler en præjudiciel forelæggelse fra en rumænsk appeldomstol vedrørende spørgsmålet, om princippet om dommeres uafhængighed i EU-retten er til hinder for, at Rumænien har ophævet retten til en fratrædelsesgodtgørelse for dommere og anklagere ved pensionering.

Sagsøgerne i hovedsagen er tidligere rumænske dommere, som ikke modtog den fratrædelsesgodtgørelse, de ifølge den tidligere nationale lov (lov nr. 303/2004) havde ret til efter 20 års uafbrudt tjeneste. Denne ret blev suspenderet årligt fra 2010 til 2023, primært begrundet i Rumæniens forpligtelser til at nedbringe sit budgetunderskud. I 2022 blev retten til godtgørelsen endeligt ophævet ved en ny lov (lov nr. 303/2022).

Sagsøgerne anfægtede afslaget på udbetalingen og gjorde gældende, at den langvarige suspension efterfulgt af ophævelsen stred mod princippet om dommeres uafhængighed og ejendomsretten. De argumenterede for, at suspensionen kun burde have været midlertidig.

Den forelæggende ret ønskede Domstolens vejledning om, hvorvidt en sådan ophævelse, efter en lang periode med suspension begrundet i budgetmæssige hensyn, er forenelig med princippet om dommeres uafhængighed, der er forankret i artikel 19, stk. 1, TEU, sammenholdt med artikel 2 TEU. Retten bemærkede, at fratrædelsesgodtgørelsen blev anset for et løntillæg, og at finansiel stabilitet for dommere, herunder pensionerede, er en garanti for retsvæsenets uafhængighed.

Domstolens Afgørelse

Domstolen (Syvende Afdeling) fastslog, at princippet om dommeres uafhængighed, som følger af artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, sammenholdt med artikel 2 TEU, ikke er til hinder for, at en medlemsstats lovgivning, der giver dommere ret til en fratrædelsesgodtgørelse ved pensionering, ophæves.

Denne ophævelse er tilladt, selv hvis retten til godtgørelsen forinden har været vedvarende suspenderet i en længere periode, når ophævelsen er begrundet i hensyn til nedbringelse af et uforholdsmæssigt stort budgetunderskud.

Domstolen lagde vægt på, at:

• Ophævelsen var begrundet i tvingende hensyn til nedbringelse af budgetunderskuddet.
• Ophævelsen medførte en begrænset nedsættelse af dommernes samlede aflønning, da den kun påvirkede et engangsbeløb ved pensionering og ikke grundlønnen.
• Aflønningen af rumænske dommere fortsat er passende i forhold til betydningen af deres hverv, selv efter ophævelsen af godtgørelsen.
• Suspensionen og ophævelsen indgik i en bredere politik om nedsættelse af aflønningen i den offentlige forvaltning.
• Ophævelsen bidrog til at afklare den nationale retstilstand og sikre retssikkerheden.
• Sagsøgerne ikke kunne påberåbe sig en berettiget forventning om opretholdelse af godtgørelsen, da retten hertil ikke længere havde tilstrækkeligt grundlag i national ret efter den langvarige suspension og forfatningsdomstolens praksis.

Centrale EU-retlige Principper

Domstolen fortolkede artikel 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, sammenholdt med artikel 2 TEU, vedrørende princippet om dommeres uafhængighed. Følgende principper blev fremhævet:

• Dommeres uafhængighed: Dette princip er uløseligt forbundet med retsstatsprincippet (artikel 2 TEU) og retten til effektiv retsbeskyttelse. Det indebærer, at dommere skal udøve deres hverv helt uafhængigt, beskyttet mod indgreb og pres udefra.
• Passende aflønning: En passende løn, der står i rimeligt forhold til betydningen af dommerhvervet, er en væsentlig garanti for dommernes uafhængighed. Dette gælder også for pensionerede dommere, da sikkerhed for en tilstrækkelig pension kan beskytte fungerende dommere mod korruption.
• Medlemsstaternes kompetence og skøn: Medlemsstaterne har kompetence til at organisere deres retsvæsen og et vidt skøn ved udarbejdelsen af budgettet, herunder fastsættelse af dommeres løn. Dette skøn skal dog udøves i overensstemmelse med EU-retten, herunder princippet om dommeres uafhængighed.
• Betingelser for lønnedsættelse: Den lovgivende og udøvende magt kan nedsætte dommeres løn eller pension, hvis en række betingelser er opfyldt:
  • Retssikkerhed: Foranstaltningen skal fastsættes ved lov, være objektiv, forudsigelig og gennemsigtig.
  • Almen interesse: Den skal være begrundet i et mål af almen interesse, f.eks. nedbringelse af et uforholdsmæssigt stort offentligt underskud. Begrundelsen skal være klar.
  • Ikke-diskrimination: Foranstaltningen bør som udgangspunkt ikke specifikt ramme dommere, men indgå i en bredere ramme for offentligt ansatte, medmindre ekstraordinære omstændigheder berettiger det.
  • Proportionalitet: Foranstaltningen skal være egnet, nødvendig og ikke uforholdsmæssig i forhold til det forfulgte mål. Hvis den afviger fra grundlæggende lovgivning, bør den være ekstraordinær og midlertidig. Hvis den ændrer grundlæggende lovgivning permanent, skal det nye lønniveau fortsat sikre dommernes uafhængighed.
  • Effektiv domstolsprøvelse: Nedsættelsen skal kunne prøves effektivt ved domstolene.
• Berettiget forventning: En berettiget forventning om en rettighed skal hvile på et tilstrækkeligt grundlag i national ret, f.eks. lovbestemmelse eller fast retspraksis.