Fortolkning af begrebet "støttemodtager" og finansielle korrektioner i forbindelse med EU-strukturfonde

Sagen omhandler anmodninger om præjudiciel afgørelse fra Bulgarien vedrørende fortolkningen af forordning nr. 1303/2013 om EU-struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde). Sagerne er forenet (C-471/23 og C-477/23) og drejer sig om finansielle korrektioner pålagt kommuner som følge af uregelmæssigheder i forbindelse med offentlige kontrakter finansieret af EU-midler.

Obshtina Veliko Tarnovo (C-471/23) og Obshtina Belovo (C-477/23) anfægtede afgørelser om finansielle korrektioner, som var pålagt dem af de respektive forvaltningsmyndigheder for operationelle programmer. Tvisterne opstod som følge af påståede overtrædelser af national lovgivning om offentlige kontrakter begået af andre involverede parter.

De forelæggende retter ønskede afklaret, hvem der kan anses for "støttemodtager" i henhold til EU-retten, om en finansiel korrektion kan rettes mod en anden aktør end den, der har begået uregelmæssigheden, og om retten til god forvaltning og forsvar er overholdt, når en aktør nægtes deltagelse i procedurer vedrørende finansielle korrektioner.

Domstolen skulle tage stilling til fortolkningen af artikel 2, nr. 10), 36) og 37), i forordning nr. 1303/2013 samt artikel 41 og 47 i EU-charteret om grundlæggende rettigheder.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 2, nr. 10), i forordning nr. 1303/2013 skal fortolkes således, at et organ, der har ansvaret for at iværksætte eller gennemføre operationer, men som ikke modtager statsstøtte, og et organ, der ikke har underskrevet en forvaltningsaftale som "ledende partner", kan være omfattet af begrebet "støttemodtager".

Domstolen præciserer, at artikel 2, nr. 36) og 37), i samme forordning ikke er til hinder for national lovgivning, der tillader, at en afgørelse om finansiel korrektion rettes mod en anden økonomisk aktør end den, der har begået overtrædelsen, eller at ansvaret for korrektionen er solidarisk eller kan omfordeles ved kontrakt, forudsat at de finansielt ansvarlige aktører kunne forudse deres ansvar.

Endelig fastslår Domstolen, at princippet om god forvaltningsskik, retten til forsvar og artikel 47 i EU-charteret er til hinder for national praksis, der nægter en økonomisk aktør, der har begået en uregelmæssighed, retten til at deltage i proceduren om fastsættelse af en finansiel korrektion eller i retssagen om annullation af denne, hvis den pågældende aktør er finansielt ansvarlig for projektets gennemførelse.

Retlige Principper

• Begrebet støttemodtager: Domstolen fortolker begrebet "støttemodtager" i forordning nr. 1303/2013 og fastslår, at flere enheder kan kvalificere sig som støttemodtagere, selvom de ikke direkte modtager statsstøtte eller er udpeget som "ledende partner".
• Finansielle korrektioner: Domstolen præciserer, at EU-retten ikke forhindrer, at finansielle korrektioner pålægges andre aktører end dem, der har begået uregelmæssigheden, forudsat at de finansielt ansvarlige aktører kunne forudse dette ansvar.
• Retten til god forvaltning og forsvar: Domstolen understreger vigtigheden af retten til god forvaltning og forsvar, hvilket indebærer, at en aktør, der er finansielt ansvarlig for et projekt, skal have mulighed for at deltage i procedurer vedrørende finansielle korrektioner.
• Retssikkerhedsprincippet: Domstolen fremhæver, at retssikkerhedsprincippet kræver, at reglerne er klare og præcise, således at de berørte parter kan forudse konsekvenserne af deres handlinger.