Manglende gennemførelse af whistleblowerdirektivet: Kommissionen mod Tjekkiet

Europa-Kommissionen anlagde sag mod Tjekkiet ved EU-Domstolen for manglende gennemførelse af direktiv 2019/1937 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (whistleblowere). Kommissionen hævdede, at Tjekkiet ikke havde vedtaget og meddelt de nødvendige nationale gennemførelsesforanstaltninger inden for den fastsatte frist.

Kommissionen argumenterede for, at Tjekkiet skulle pålægges at betale et fast beløb for traktatbruddet. Tjekkiet erkendte forsinkelsen, men anførte, at visse bestemmelser i direktivet allerede var gennemført via eksisterende national lovgivning og administrativ praksis, og at en fuldstændig gennemførelse var nært forestående.

Domstolen fandt, at Tjekkiet havde misligholdt sine forpligtelser, da landet ikke havde vedtaget og meddelt alle nødvendige love og administrative bestemmelser inden for den fastsatte frist. Domstolen pålagde Tjekkiet at betale et fast beløb på 2.300.000 EUR til Kommissionen.

Domstolen begrundede afgørelsen med, at Tjekkiet ikke havde sikret en fuldstændig og præcis gennemførelse af direktivet inden for den fastsatte frist, og at de fremlagte nationale bestemmelser ikke indeholdt en udtrykkelig henvisning til beskyttelse af whistleblowere. Domstolen fremhævede, at manglende overholdelse af direktivet skader EU-rettens ensartede og effektive anvendelse.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at Tjekkiet havde misligholdt sine forpligtelser i henhold til artikel 26, stk. 1 og 3, i direktiv 2019/1937 om beskyttelse af whistleblowere, da landet ikke havde vedtaget og meddelt alle nødvendige love og administrative bestemmelser inden for den fastsatte frist. Domstolen pålagde Tjekkiet at betale et fast beløb på 2.300.000 EUR til Kommissionen.

Domstolen begrundede afgørelsen med, at Tjekkiet ikke havde sikret en fuldstændig og præcis gennemførelse af direktivet inden for den fastsatte frist, og at de fremlagte nationale bestemmelser ikke indeholdt en udtrykkelig henvisning til beskyttelse af whistleblowere. Domstolen fremhævede, at manglende overholdelse af direktivet skader EU-rettens ensartede og effektive anvendelse.

Domstolen bemærkede, at selvom Tjekkiet samarbejdede med Kommissionen og fremlagde visse nationale bestemmelser, var disse ikke tilstrækkelige til at sikre en effektiv beskyttelse af whistleblowere. Domstolen understregede, at en automatisk anvendelse af en standard koefficient for grovhed ikke er hensigtsmæssig, da den ikke tager højde for de specifikke omstændigheder i sagen.

Retslige principper

Domstolen bekræftede følgende principper:

• Medlemsstaterne har pligt til at gennemføre EU-direktiver korrekt og inden for de fastsatte frister.
• Gennemførelsesforanstaltninger skal være specifikke, klare og tilgængelige for borgerne.
• Manglende overholdelse af EU-retten kan medføre økonomiske sanktioner.
• Domstolen har skønsbeføjelse ved fastsættelse af sanktioner, men er bundet af Kommissionens forslag.
• Princippet om proportionalitet skal overholdes ved fastsættelse af sanktioner.
• Medlemsstaterne har en loyalitetsforpligtelse til at bistå Kommissionen i dens opgaver.

Centrale EU-retlige principper

• Gennemførelsespligt: Medlemsstaterne er forpligtet til at vedtage de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme EU-direktiver inden for de fastsatte frister (artikel 288, stk. 3, TEUF).
• Meddelelsespligt: Medlemsstaterne skal straks meddele Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser (artikel 26, stk. 3, i direktiv 2019/1937).
• EU-rettens fulde virkning: Medlemsstaterne skal sikre, at EU-retten har fuld virkning i deres nationale retsorden.
• Retssikkerhed: Gennemførelsesbestemmelser skal være klare, præcise og tilgængelige for borgerne, så de kan få fuldt kendskab til deres rettigheder.
• Loyalt samarbejde: Medlemsstaterne skal bistå Kommissionen i dens opgave med at sikre gennemførelsen af EU-retten (artikel 4, stk. 3, TEU).
• Økonomiske sanktioner: Manglende overholdelse af EU-retten kan medføre økonomiske sanktioner, herunder faste beløb og tvangsbøder (artikel 260, stk. 3, TEUF).
• Proportionalitet: Sanktionerne skal være afpasset efter overtrædelsens grovhed, varighed og den pågældende medlemsstats betalingsevne.

Disse principper er afgørende for at sikre, at EU-retten anvendes ensartet og effektivt i alle medlemsstater.