Punktafgift på gasolie til sejlads: Manglende afgiftsmærkning og fritagelse

Sagen omhandler en tvist mellem X, en tysk ejer af et tankskib, og den nederlandske statssekretær for finansielle anliggender vedrørende en efteropkrævning af punktafgift på gasolie anvendt som motorbrændstof til sejlads ad indre vandveje.

Den nederlandske toldmyndighed konstaterede, at gasolien i tankskibets bunkertanke indeholdt en for lav koncentration af afgiftsmærkestoffet "Solvent Yellow 124" i forhold til de nationale krav. Myndigheden efteropkrævede derfor punktafgift, da betingelserne for fritagelse ikke var opfyldt.

X anfægtede efteropkrævningen og argumenterede for, at gasolien faktisk blev anvendt til sejlads i EU-farvande, og at der ikke var tegn på svig eller misbrug.

Hoge Raad der Nederlanden forelagde sagen for EU-Domstolen og spurgte, om artikel 14, stk. 1, litra c), i direktiv 2003/96 skal fortolkes således, at afgiftsfritagelsen finder anvendelse, selvom gasolien ikke indeholder den krævede minimumsmængde af mærkestoffet, når der ikke er mistanke om svig.

Centrale spørgsmål

• Skal punktafgiftsfritagelsen nægtes, hvis gasolien ikke er korrekt afgiftsmærket, selvom den anvendes til sejlads i EU-farvande, og der ikke er mistanke om svig?
• Er det proportionalt at opkræve punktafgift hos skibsføreren, hvis gasolien ikke er korrekt afgiftsmærket, selvom skibsføreren ikke havde grund til at betvivle, at gasolien var leveret uden punktafgift?

Domstolens vurdering

Domstolen fastslår, at artikel 15, stk. 1, litra f), i direktiv 2003/96 er til hinder for en national lovgivning, der nægter punktafgiftsfritagelse for gasolie leveret til erhvervsmæssig sejlads på EU's indre vandveje, alene fordi gasolien ikke er afgiftsmærket i overensstemmelse med EU-retten, når det er godtgjort, at gasolien anvendes til dette formål, og der ikke er mistanke om svig.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 15, stk. 1, litra f), i direktiv 2003/96, sammenholdt med artikel 1 i direktiv 95/60, skal fortolkes således, at den er til hinder for national lovgivning, der nægter punktafgiftsfritagelse for gasolie leveret til erhvervsmæssig sejlads på EU's indre vandveje, fordi gasolien ikke er afgiftsmærket i overensstemmelse med EU-retten, når det er godtgjort, at gasolien anvendes til dette formål, og der ikke er mistanke om svig, misbrug eller afgiftsunddragelse.

Domstolen begrunder afgørelsen med:

• Ordlyden af artikel 15, stk. 1, litra f), i direktiv 2003/96, der knytter fritagelsen til anvendelsen af energiproduktet.
• Direktivets generelle opbygning, der baserer beskatningen på den faktiske anvendelse af energiprodukter.
• At afgiftsmærkning primært har til formål at kontrollere og sanktionere misbrug af fritagne energiprodukter.
• At en ukorrekt mærkning ikke i sig selv kan hindre fritagelse, når der ikke er mistanke om svig, og betingelserne for fritagelse er opfyldt.
• At direktivets formål er at sikre et velfungerende indre marked og undgå konkurrenceforvridning, hvilket ikke berettiger at nægte fritagelse, når den korrekte anvendelse er godtgjort.

Retslige principper

Domstolen fremhæver følgende EU-retlige principper:

• Fortolkning af EU-ret: Ved fortolkning af en EU-retlig bestemmelse skal der tages hensyn til ordlyd, sammenhæng og formål.
• Beskatning efter anvendelse: Beskatning af energiprodukter skal ske i forhold til deres faktiske anvendelse.
• Harmonisering af punktafgifter: Formålet med direktiv 2003/96 er at fremme et velfungerende indre marked ved at harmonisere beskatningen af energiprodukter og elektricitet.
• Proportionalitetsprincippet: Nationale foranstaltninger, der begrænser EU-rettigheder, skal være nødvendige og forholdsmæssige i forhold til det mål, der søges opnået.
• Afgiftsmærkningens formål: Afgiftsmærkning af mineralolier har primært til formål at kontrollere og sanktionere misbrug af energiprodukter, der er fritaget for eller pålagt en nedsat punktafgiftssats.

Centrale EU-retlige principper

• Fortolkning af EU-ret: Domstolen understreger, at fortolkningen af en EU-retlig bestemmelse ikke kun baseres på ordlyden, men også på den kontekst, den indgår i, og de mål, der forfølges med den ordning, bestemmelsen er en del af.
• Beskatning efter faktisk anvendelse: Et grundlæggende princip i direktiv 2003/96 er, at energiprodukter beskattes i forhold til deres faktiske anvendelse. Dette princip er afgørende for at undgå konkurrenceforvridning og sikre et velfungerende indre marked.
• Harmonisering af punktafgifter: Direktiv 2003/96 har til formål at harmonisere beskatningen af energiprodukter og elektricitet for at fremme et velfungerende indre marked og undgå konkurrenceforvridning.
• Direktiv 95/60's formål: Direktiv 95/60 har til formål at lette identifikation af gasolie, der ikke er fuldt afgiftsbelagt, og at undgå misbrug af sådanne produkter. Det er et redskab til at sikre korrekt anvendelse af punktafgiftsreglerne.
• Skønsmargin og proportionalitet: Medlemsstaternes skønsmargin i henhold til artikel 15, stk. 1, litra f), i direktiv 2003/96 må ikke udhules princippet om beskatning efter faktisk anvendelse. Nationale krav skal være proportionale og må ikke hindre anvendelsen af fritagelser, når betingelserne herfor er opfyldt, og der ikke er mistanke om svig.