Forældelsesfrist for uregelmæssigheder vedrørende EU-midler: Sammenhæng mellem EU-ret og national ret

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Grækenland vedrørende fortolkningen af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 om beskyttelse af EU's finansielle interesser. Sagen er rejst af selskabet Emporiki Serron mod de græske ministre for udvikling og landbrug vedrørende tilbagebetaling af støtte udbetalt af EUGFL til køb og egrenering af bomuld.

Det centrale spørgsmål er, om en national bestemmelse, der fastsætter en forældelsesfrist på fem år fra konstateringstidspunktet for uregelmæssigheden, er forenelig med forordningens artikel 3, der fastsætter en fireårig forældelsesfrist fra tidspunktet, hvor uregelmæssigheden fandt sted.

Emporiki Serron anførte, at den nationale bestemmelse var i strid med EU-retten, da den forlængede forældelsesfristen og ændrede begyndelsestidspunktet. De græske myndigheder argumenterede for, at artikel 3, stk. 3, i forordningen tillader medlemsstaterne at fastsætte længere forældelsesfrister.

Domstolen skulle tage stilling til, om en national regel, der fastsætter forældelsesfristen til fem år fra konstatering af uregelmæssigheden, er i overensstemmelse med EU-retten, og hvordan den maksimale forældelsesfrist skal beregnes, hvis den nationale frist er længere end den EU-retlige.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 3, stk. 1 og 3, i forordning nr. 2988/95, sammenholdt med retssikkerhedsprincippet, ikke er til hinder for national lovgivning, der fastsætter en længere forældelsesfrist end den i artikel 3, stk. 1, forudsat proportionalitetsprincippet overholdes. Dog er bestemmelserne til hinder for national lovgivning, der lader forældelsesfristen løbe fra det tidspunkt, hvor nationale myndigheder konstaterer en uregelmæssighed.

Domstolen præciserede, at artikel 3, stk. 1, fjerde afsnit, i forordning nr. 2988/95 skal fortolkes således, at den absolutte forældelsesfrist beregnes på baggrund af den længere nationale forældelsesfrist, når en medlemsstat har benyttet sig af muligheden for at fastsætte en sådan.

Retlige Principper

• Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt: Domstolen understreger, at forældelsesfristen for uregelmæssigheder, der skader EU's finansielle interesser, som udgangspunkt regnes fra det tidspunkt, hvor uregelmæssigheden fandt sted, og ikke fra tidspunktet for konstateringen.
• Retssikkerhedsprincippet: Domstolen fremhæver, at retssikkerhedsprincippet tilsiger, at der skal være en tidsmæssig grænse for myndighedernes mulighed for at handle i sager om uregelmæssigheder.
• Proportionalitetsprincippet: Domstolen anerkender medlemsstaternes mulighed for at fastsætte længere forældelsesfrister, men understreger, at disse skal være proportionale og nødvendige for at beskytte EU's finansielle interesser.
• Harmoniseret fortolkning: Den nationale domstol skal fortolke national ret i overensstemmelse med EU-retten, også selvom det kræver ændring af fast retspraksis.