Annullationssøgsmål vedrørende markedsføringstilladelse for vacciner: Søgsmålsinteresse og domstolsbeskyttelse

Giovanni Frajese anlagde sag mod Europa-Kommissionen med påstand om annullation af Kommissionens afgørelser om markedsføringstilladelser for vaccinerne Spikevax og Comirnaty. Retten afviste søgsmålet, da Frajese ikke havde godtgjort søgsmålsinteresse eller søgsmålskompetence.

Frajese appellerede Rettens kendelse til Domstolen, idet han anførte, at Retten havde tilsidesat EU-retten og grundlæggende principper om domstolsbeskyttelse.

Frajese argumenterede for, at han som vaccinationslæge var direkte og individuelt berørt af Kommissionens afgørelser, da de påvirkede hans ansvar og forpligtelser i forbindelse med vaccination af patienter. Han anførte også, at Retten havde begået procedurefejl og ikke havde begrundet sin afgørelse tilstrækkeligt.

Kommissionen anførte, at Frajeses appel skulle forkastes, da han ikke havde godtgjort søgsmålsinteresse eller søgsmålskompetence. Kommissionen argumenterede for, at de omtvistede afgørelser udelukkende var rettet til producenterne af vaccinerne og ikke pålagde læger nogen direkte forpligtelser.

Domstolen forkastede appellen og fastslog, at Retten korrekt havde vurderet, at Frajese ikke havde søgsmålsinteresse eller søgsmålskompetence. Domstolen fandt, at Frajese ikke havde fremlagt tilstrækkelige beviser for at rejse tvivl om dommerkollegiets upartiskhed, og at de omtvistede afgørelser ikke pålagde læger nogen direkte forpligtelser.

Afgørelse

Domstolen forkastede Giovanni Frajeses appel i sin helhed. Frajese blev pålagt at bære sine egne sagsomkostninger samt betale de omkostninger, som Europa-Kommissionen havde afholdt.

Domstolen begrundede afgørelsen med, at ingen af de fremsatte anbringender kunne føre til en ændring af Rettens kendelse. Domstolen fandt, at Retten korrekt havde vurderet, at Frajese ikke havde søgsmålsinteresse eller søgsmålskompetence i forhold til Kommissionens afgørelser om markedsføringstilladelser for vaccinerne Spikevax og Comirnaty.

Domstolens Begrundelse

Domstolen afviste Frajeses argumenter om manglende upartiskhed hos den refererende dommer, for sen fremsættelse af formalitetsindsigelse fra Kommissionen, manglende begrundelse fra Rettens side, og tilsidesættelse af retten til en effektiv domstolsbeskyttelse.

Domstolen fremhævede, at kravet om retternes uafhængighed er en del af kernen i retten til en effektiv retsbeskyttelse. Domstolen fandt dog, at Frajese ikke havde fremlagt tilstrækkelige beviser for at rejse tvivl om dommerkollegiets upartiskhed.

Domstolen bemærkede, at de omtvistede afgørelser udelukkende var rettet til producenterne af vaccinerne og ikke pålagde læger nogen forpligtelser. Domstolen fastslog, at en eventuel forpligtelse for læger til at administrere vaccinerne ville følge af national ret eller EU-retlige foranstaltninger, men ikke direkte af de omtvistede afgørelser.

Domstolen understregede, at retten til en effektiv domstolsbeskyttelse ikke kan føre til tilsidesættelse af betingelserne for realitetsbehandling af et annullationssøgsmål, som fastsat i artikel 263, stk. 4, TEUF. Domstolen henviste til muligheden for at anfægte nationale foranstaltninger ved de nationale domstole og foranledige præjudicielle spørgsmål til Domstolen.

Centrale EU-retlige principper

• Retten til en effektiv retsbeskyttelse:
  • Domstolen bekræftede, at retten til en effektiv retsbeskyttelse er en grundlæggende rettighed i EU-retten, men den kan ikke tilsidesætte de udtrykkelige betingelser for at anlægge et annullationssøgsmål i henhold til artikel 263, stk. 4, TEUF.
• Søgsmålsinteresse og søgsmålskompetence:
  • Domstolen understregede, at søgsmålsinteresse er en grundlæggende betingelse for at anlægge et søgsmål. En sagsøger skal godtgøre en direkte og aktuel interesse i at få den anfægtede retsakt annulleret.
  • Domstolen præciserede, at for at en fysisk eller juridisk person kan anlægge et annullationssøgsmål mod en retsakt, der ikke er rettet til vedkommende, skal vedkommende være umiddelbart og individuelt berørt af retsakten.
• Domstolens uafhængighed og upartiskhed:
  • Domstolen fremhævede, at kravet om domstolenes uafhængighed er uløseligt forbundet med udøvelsen af dømmende myndighed og er en del af kernen i retten til en retfærdig rettergang.
  • Domstolen fastslog, at der skal være tilstrækkelige garantier for at udelukke enhver rimelig tvivl om domstolens upartiskhed, både subjektivt og objektivt.
• Præjudiciel forelæggelse:
  • Domstolen bekræftede, at den præjudicielle procedure i henhold til artikel 267 TEUF er en væsentlig mekanisme for at sikre en ensartet fortolkning og anvendelse af EU-retten.
  • Nationale domstole er forpligtet til at forelægge spørgsmål om gyldigheden af EU-retsakter for Domstolen, hvis de finder, at der er begrundet tvivl om gyldigheden.