Manglende overholdelse af oplysningspligt ved forbrugerkreditaftaler

Sagen omhandler en polsk forbrugerkreditaftale, hvor Lexitor sp. z o.o. (som erhverver af forbrugerens rettigheder) anlagde sag mod A. B. S.A. (banken) for manglende overholdelse af oplysningspligten i henhold til direktiv 2008/48/EF. Lexitor argumenterede for, at banken havde angivet en for høj ÅOP og utilstrækkelige oplysninger om betingelserne for ændring af gebyrer og provisioner.

Den forelæggende ret stillede tre spørgsmål til EU-Domstolen:

• Udgør det en tilsidesættelse af oplysningspligten, hvis ÅOP er for høj på grund af urimelige kontraktvilkår?
• Er det tilstrækkeligt at oplyse om hyppighed, situationer og maksimale procentvise forhøjelser af gebyrer, selvom forbrugeren ikke kan kontrollere situationerne?
• Er en national sanktion, der automatisk medfører rente- og gebyrfri kredit, proportional?

Banken anførte, at oplysningerne var tilstrækkelige, og at sanktionen var uforholdsmæssig. Europa-Kommissionen argumenterede for, at oplysningspligten skal sikre, at forbrugeren kan vurdere sine forpligtelser, og at sanktionerne skal være effektive og proportionale.

Afgørelse

Domstolen fastslog:

• Artikel 10, stk. 2, litra g), i direktiv 2008/48 skal fortolkes således, at en overvurdering af ÅOP i en kreditaftale som følge af urimelige vilkår ikke i sig selv udgør en tilsidesættelse af oplysningspligten.
• Artikel 10, stk. 2, litra k), i direktiv 2008/48 skal fortolkes således, at en utilstrækkelig angivelse af betingelser for ændring af omkostninger, der vanskeliggør forbrugerens bedømmelse af sine forpligtelser, udgør en tilsidesættelse af oplysningspligten.
• Artikel 23 i direktiv 2008/48 skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for national lovgivning, der fastsætter en ensartet sanktion (fortabelse af renter og gebyrer) ved tilsidesættelse af oplysningspligten, forudsat at tilsidesættelsen kan vanskeliggøre forbrugerens mulighed for at bedømme sine forpligtelser.

Domstolen understregede, at medlemsstaterne skal sikre, at sanktionerne er effektive, forholdsmæssige og afskrækkende, men at valget af sanktioner fortsat er medlemsstaternes ansvar. Domstolen præciserede, at en sanktion, der fratager kreditgiveren retten til renter og gebyrer, kun kan anses for uforholdsmæssig, hvis den manglende eller ukorrekte oplysning ikke kan påvirke forbrugerens evne til at bedømme sine forpligtelser.

Retlige Principper

• Oplysningspligtens omfang: Direktiv 2008/48 har til formål at sikre, at forbrugerne modtager fyldestgørende oplysninger, herunder om ÅOP, så de kan træffe informerede beslutninger.
• ÅOP's betydning: ÅOP er afgørende for forbrugerens mulighed for at vurdere de samlede kreditomkostninger.
• Forholdsmæssighedsprincippet: Sanktioner for overtrædelse af EU-retten skal være effektive, afskrækkende og proportionale med overtrædelsens grovhed.
• Harmonisering: Direktiv 2008/48 indeholder en udtømmende harmonisering af de oplysninger, der skal fremgå af en kreditaftale.
• Klarhed og forståelighed: Oplysningerne i en kreditaftale skal være klare, præcise og letforståelige for en gennemsnitsforbruger, således at denne kan vurdere sine rettigheder og forpligtelser.
• Direktiv 93/13: Urimelige kontraktvilkår er ikke bindende for forbrugeren.