Genindførelse af brugsret over landbrugsarealer: Forenelighed med EU-retten

Sagen omhandler en ungarsk lovgivning, der tillader genindførelse af brugsrettigheder over landbrugsarealer, som tidligere var blevet slettet i strid med EU-retten. CN, en tysk statsborger, anfægtede genindførelsen af en brugsret til fordel for GW på en landbrugsparcel, som CN ejede i Ungarn. CN argumenterede for, at den oprindelige registrering af GW's brugsret var ulovlig ifølge ungarsk lov.

Domstolen skulle tage stilling til, om artikel 63 TEUF (frie kapitalbevægelser) og artikel 17 i EU-chartret om grundlæggende rettigheder (ejendomsret) er til hinder for en sådan lovgivning.

Baggrund

• Readiness Kft og GW indgik en aftale om brugsret over en landbrugsparcel i 2001.
• GW’s brugsret blev indført i ejendomsregistret i 2002.
• CN blev ejer af parcellen i 2012.
• GW’s brugsret blev slettet fra ejendomsregistret i 2015 med henvisning til manglende slægtskab med ejeren.
• EU-Domstolen fastslog i 2019, at Ungarn havde tilsidesat sine forpligtelser ved at ophæve brugsrettigheder ex lege.
• Den nationale myndighed genindførte GW’s brugsret i 2022.

Parternes argumenter

• CN: Genindførelsen er ulovlig, da den oprindelige registrering af GW’s brugsret var ulovlig.
• Nemzeti Földügyi Központ og GW: Der er ingen retlig hindring for genindførelsen, og loven kræver ikke en undersøgelse af lovligheden af den oprindelige registrering.

Det præjudicielle spørgsmål

Skal artikel 63 TEUF og artikel 17 i EU-chartret fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, der ikke kræver en undersøgelse af lovligheden af den oprindelige registrering af en brugsret ved genindførelse efter et traktatbrudssøgsmål?

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 63 TEUF og artikel 17 i EU-chartret om grundlæggende rettigheder ikke er til hinder for en national lovgivning, der genindfører en brugsret på en landbrugsparcel, selvom den oprindelige registrering af brugsretten var i strid med national lovgivning.

Domstolen begrundede afgørelsen med:

• Genindførelsen af brugsretten er det bedste middel til at genoprette den retlige og faktiske situation, der eksisterede før den uretmæssige ophævelse.
• Der foreligger ingen objektive og legitime hindringer for genindførelsen, da aftalen om brugsret var lovlig på tidspunktet for indgåelsen.
• Retssikkerhedsprincippet taler for genindførelse, da brugsretten var endeligt registreret og kunne udnyttes uden problemer.
• Sagsøgerens ejendomsret er ikke blevet uforholdsmæssigt påvirket, da vedkommende er genindsat i de rettigheder, der blev erhvervet fra den tidligere ejer.
• Den fulde ejendomsret, som sagsøgeren erhvervede efter sletningen af brugsretten, kan ikke anses for at være "lovligt erhvervet" i chartrets forstand, da sletningen var i strid med EU-retten.

Retlige Principper

• Frie kapitalbevægelser (artikel 63 TEUF): Forbud mod restriktioner for kapitalbevægelser mellem medlemsstaterne. Investeringer i fast ejendom er omfattet.
• Begrænsninger af frie kapitalbevægelser: Kan kun tillades, hvis de er begrundet i artikel 65 TEUF eller tvingende almene hensyn og overholder proportionalitetsprincippet.
• Grundlæggende rettigheder (artikel 17 i EU-chartret): Enhver har ret til at besidde lovligt erhvervet ejendom. Begrænsninger skal være fastlagt i lovgivningen, respektere rettighedernes væsentligste indhold og være nødvendige for at opfylde mål af almen interesse.
• Retssikkerhedsprincippet: Taler for at opretholde rettigheder, der er endeligt registreret og har kunnet udnyttes uden problemer.
• Proportionalitetsprincippet: Foranstaltninger skal være egnede til at sikre virkeliggørelsen af det formål, der legitimt forfølges, og ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at nå det.
• Loyal samarbejde (artikel 4(3) TEU): Medlemsstaterne skal træffe alle passende foranstaltninger til at opfylde deres forpligtelser i henhold til EU-retten.