Fortolkning af direktiv 2016/343: Retten til en ny retssag efter domfældelse in absentia
Dato
15. januar 2025
Udsteder
Domstolen
Land
Bulgarien
Dommer
EU’s institutioner og organer, Europa-Kommissionen
Dokument
Nøgleord
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bulgarien vedrørende fortolkningen af direktiv 2016/343 om retten til at være til stede under retssagen i straffesager. Sagen er rejst i forbindelse med straffesager mod VB, der er tiltalt for narkotika- og våbenrelaterede lovovertrædelser.
VB er ikke formelt blevet underrettet om anklagerne eller retsmøderne, da han flygtede under forundersøgelsen. Den forelæggende ret ønsker afklaret, om bulgarsk lovgivning er i overensstemmelse med direktiv 2016/343, særligt vedrørende retten til en ny retssag og underretning om denne ret, når en person er dømt in absentia.
De centrale spørgsmål er:
- Skal en person, der er dømt in absentia, underrettes om dommen og retten til en ny retssag ved pågribelse?
- Er det tilstrækkeligt, at retten til en ny retssag først kan udøves efter en anmodning om genoptagelse?
- Hvilke krav stilles til proceduren for genoptagelse, herunder krav om personligt fremmøde?
- Gælder direktivet også i tilfælde af frifindelse in absentia?
Den forelæggende ret er bekymret for, om den bulgarske lovgivning effektivt sikrer retten til en retfærdig rettergang og adgang til effektive retsmidler, som krævet i EU-retten.
Domstolens Afgørelse
Domstolen fastslår, at artikel 8, stk. 4, andet punktum, i direktiv 2016/343 sammenholdt med artikel 9 skal fortolkes således, at:
-
I sager hvor en person er idømt frihedsstraf in absentia, selvom betingelserne i direktivets artikel 8, stk. 2 ikke er opfyldt, er det ikke i strid med EU-retten, at det eneste retsmiddel efter udløbet af ankefristen er en anmodning om en ny retssag ved en anden domstol, forudsat at proceduren overholder ækvivalens- og effektivitetsprincippet. Effektivitetsprincippet kræver, at en ny retssag faktisk er mulig i alle tilfælde, hvor betingelserne i artikel 8, stk. 2 ikke var opfyldt. Det er dog ikke opfyldt, hvis den, der anmoder om en ny retssag, skal møde personligt, ellers afvises anmodningen.
-
I medlemsstater med en sådan anmodningsprocedure kræver artikel 8, stk. 4, andet punktum, sammenholdt med artikel 9, at den dømte person ved underretning om domfældelsen modtager en kopi af udeblivelsesdommen og letforståelig information om retten til en ny retssag, hvis betingelserne i artikel 8, stk. 2 ikke var opfyldt, samt proceduren for at anmode om en sådan retssag.
Domstolen fastslår yderligere, at artikel 8, stk. 4, andet punktum, i direktiv 2016/343 sammenholdt med artikel 9 og 10, stk. 1, skal fortolkes således, at kravene i direktivet er opfyldt, når den dømmende ret efter at have hørt anklagemyndigheden og forsvareren selv vurderer, om betingelserne i artikel 8, stk. 2 er opfyldt, og i benægtende fald oplyser i dommen, at den dømte har ret til en ny retssag, og udleverer en kopi af dommen.
Endeligt fastslår Domstolen, at artikel 8, stk. 4, andet punktum, og artikel 9 i direktiv 2016/343 finder anvendelse ikke kun ved domfældelse in absentia, men også ved frifindelse in absentia.
Centrale EU-retlige principper
- Retten til en retfærdig rettergang: Dette er et grundlæggende princip i EU-retten, som direktiv 2016/343 søger at styrke.
- Retten til at være til stede under retssagen: En essentiel del af retten til en retfærdig rettergang, sikret gennem EU-retten.
- Effektivitetsprincippet: Medlemsstaterne skal sikre, at EU-retten kan udøves effektivt, og at nationale regler ikke gør det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve rettigheder efter EU-retten.
- Ækvivalensprincippet: Nationale regler for udøvelse af rettigheder efter EU-retten må ikke være mindre gunstige end reglerne for udøvelse af tilsvarende nationale rettigheder.
- Direkte virkning: Bestemmelser i et direktiv, der er klare, præcise og ubetingede, kan påberåbes direkte over for nationale domstole, hvis medlemsstaten ikke har implementeret direktivet korrekt.
- Minimumsharmonisering: Direktiv 2016/343 fastsætter minimumsstandarder, hvilket tillader medlemsstaterne at yde en højere grad af beskyttelse.
Anvendelse af principperne
Domstolen anvender disse principper til at fortolke direktiv 2016/343 og vurdere, om den bulgarske lovgivning er i overensstemmelse med EU-retten. Domstolen understreger, at medlemsstaterne har et vist skøn ved fastlæggelsen af processuelle regler, men at disse regler ikke må underminere effektiviteten af de rettigheder, der er sikret ved EU-retten. Domstolen fremhæver også vigtigheden af, at personer, der er dømt in absentia, informeres om deres rettigheder og muligheder for at anfægte dommen.
Lignende afgørelser