Elektronisk indgivelse af processkrifter: Forenelighed af national lovgivning med EU-retten

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Rejonowy Katowice – Wschód w Katowicach (Polen) vedrørende fortolkningen af forordning (EU) nr. 910/2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester.

Marek Jarocki anlagde sag mod C.J. vedrørende en anmodning om fuldbyrdelsespåtegning. Jarocki indgav processkrifter elektronisk, underskrevet med en tillidssignatur, til retten, som ikke rådede over et elektronisk kommunikationssystem til modtagelse af sådanne dokumenter.

Den forelæggende ret spørger, om en national lovgivning, der kun tillader elektronisk indgivelse af processkrifter, når retten har et passende elektronisk kommunikationssystem, er i overensstemmelse med EU-retten.

Domstolen skal fortolke artikel 2, stk. 1 og 3, og artikel 25, stk. 1 og 2, i forordning nr. 910/2014.

Domstolen fastslår, at forordningen ikke er til hinder for en sådan national lovgivning, idet den præciserer, at medlemsstaterne har frihed til at fastsætte formelle krav til indgivelse af processkrifter, så længe elektroniske signaturer ikke nægtes retsvirkning alene af den grund, at de er elektroniske.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 2, stk. 1 og 3, samt artikel 25, stk. 1, i forordning nr. 910/2014 ikke er til hinder for national lovgivning, der kun tillader elektronisk indgivelse af processkrifter til en domstol, når domstolen har et passende elektronisk kommunikationssystem, og indgivelsen sker via dette system.

Domstolen præciserer, at artikel 25, stk. 1, i forordning nr. 910/2014 forbyder nationale retter at nægte elektroniske signaturer retsvirkning og beviskraft alene af den grund, at de er i elektronisk form eller ikke opfylder kravene til kvalificerede elektroniske signaturer. Dog hindrer forordningen ikke medlemsstaterne i at fastsætte formelle krav til indgivelse af processkrifter.

Begrundelse

Domstolen begrunder afgørelsen med, at proceduremæssige formaliteter, som fastsætter de nærmere regler for indgivelse af processkrifter, ikke er berørt af forordning nr. 910/2014. Den nationale lovgivning forbyder ikke elektronisk indgivelse, fordi den afviser elektroniske signaturer generelt, men fordi indgivelsen kræver et passende elektronisk kommunikationssystem, som domstolen skal råde over.

Domstolen understreger, at et processkrift ikke kan afvises alene af den grund, at det er i elektronisk form, hvis domstolen ikke har et passende elektronisk kommunikationssystem.

Retlige Principper

• Elektronisk Signaturers Retsvirkning: En elektronisk signatur må ikke nægtes retsvirkning alene fordi den er elektronisk eller ikke er en kvalificeret elektronisk signatur (artikel 25, stk. 1, i forordning nr. 910/2014).
• Medlemsstaternes Frihed til at Fastsætte Formelle Krav: Forordning nr. 910/2014 hindrer ikke medlemsstaterne i at fastsætte formelle krav, herunder proceduremæssige formaliteter for indgivelse af processkrifter (artikel 2, stk. 3, sammenholdt med 49. betragtning).
• Anvendelsesområde for Forordning 910/2014: Forordningen finder anvendelse på elektroniske identifikationsordninger anmeldt af medlemsstater og tillidstjenesteudbydere i Unionen (artikel 2, stk. 1). Anvendelsen af bestemmelserne om elektroniske signaturer er ikke betinget af, at en medlemsstat har anmeldt en elektronisk identifikationsordning.
• Gensidig Anerkendelse: Anmeldelse af elektroniske identifikationsordninger er en forudsætning for gensidig anerkendelse af elektroniske identifikationsmidler ved grænseoverskridende brug.