Restriktioner for kapitalandele i advokatselskaber: Forenelighed med EU-retten

Sagen omhandler en tysk advokatselskab, Halmer Rechtsanwaltsgesellschaft UG (HR), og Rechtsanwaltskammer München (advokatsamfundet i München). Tvisten opstod, da HR overdrog 51% af sine selskabsandele til et østrigsk selskab, SIVE Beratung und Beteiligung GmbH, som ikke er et advokatselskab.

Advokatsamfundet i München besluttede at slette HR fra optagelse i advokatsamfundet, da overdragelsen af selskabsandele til SIVE var i strid med tysk lov, der kræver, at kun advokater eller visse andre liberale erhverv kan være selskabsdeltagere i et advokatselskab.

HR anførte, at slettelsen var i strid med EU-retten, herunder retten til frie kapitalbevægelser (artikel 63 TEUF) og etableringsfriheden (artikel 49 TEUF).

Bayerischer Anwaltsgerichtshof forelagde sagen for EU-Domstolen og spurgte, om de tyske regler var forenelige med EU-retten.

Domstolen skulle tage stilling til, om de tyske regler udgjorde en ulovlig restriktion af retten til frie kapitalbevægelser og etableringsfrihed, og om eventuelle restriktioner var berettigede.

Domstolen fastslog, at artikel 15, stk. 2, litra c), og artikel 15, stk. 3, i direktiv 2006/123 samt artikel 63 TEUF ikke er til hinder for en national lovgivning, der forbyder overdragelse af selskabsandele i et advokatselskab til en rent finansiel investor, der ikke har til hensigt at udøve erhvervsmæssig virksomhed i selskabet.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 15, stk. 2, litra c), og artikel 15, stk. 3, i direktiv 2006/123 samt artikel 63 TEUF ikke er til hinder for en national lovgivning, der forbyder overdragelse af selskabsandele i et advokatselskab til en rent finansiel investor, der ikke har til hensigt at udøve erhvervsmæssig virksomhed i selskabet.

Domstolen afviser at realitetsbehandle det andet spørgsmål vedrørende fratagelse af stemmerettigheder for visse selskabsdeltagere, da det ikke opfylder et objektivt behov for afgørelsen af tvisten.

Retlige principper

• Etableringsfrihed og frie kapitalbevægelser: Domstolen præciserer, at en national lovgivning, der regulerer overdragelse af selskabsandele, kan falde ind under både etableringsfriheden (artikel 49 TEUF) og de frie kapitalbevægelser (artikel 63 TEUF), afhængigt af om formålet er at opnå indflydelse i selskabet eller blot at foretage en investering.
• Direktiv 2006/123/EF (Tjenesteydelsesdirektivet): Juridisk rådgivning er omfattet af direktivets anvendelsesområde. Artikel 15 i direktivet tillader medlemsstaterne at opretholde krav vedrørende besiddelse af et selskabs kapital, forudsat at disse krav er ikke-diskriminerende, nødvendige og proportionale.
• Tvingende almene hensyn: Beskyttelse af modtagerne af juridiske tjenesteydelser og en forsvarlig retspleje udgør tvingende almene hensyn, der kan begrunde restriktioner i etableringsfriheden og de frie kapitalbevægelser.
• Proportionalitetsprincippet: Nationale restriktioner skal være egnede til at sikre virkeliggørelsen af det forfulgte mål og må ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. Medlemsstaterne har en vis skønsmargen ved vurderingen af, om disse betingelser er opfyldt.
• Advokaters uafhængighed: Domstolen anerkender, at advokaters uafhængighed er afgørende for en forsvarlig retspleje. En rent finansiel investors indflydelse kan kompromittere denne uafhængighed.