Gravid arbejdstagers retsbeskyttelse ved afskedigelse: Forenelighed af nationale frister med EU-retten

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Arbeitsgericht Mainz vedrørende fortolkningen af direktiv 92/85/EØF om foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer.

TC, en sygehjælper, blev afskediget af Firma Haus Jacobus Alten- und Altenpflegeheim gGmbH (Haus Jacobus). Efter afskedigelsen, men efter udløbet af den nationale frist for at anlægge sag til prøvelse af afskedigelsen, blev TC klar over, at hun var gravid, og underrettede efterfølgende Haus Jacobus herom.

Det centrale spørgsmål er, om de tyske nationale bestemmelser i §§ 4 og 5 i Kündigungsschutzgesetz (KSchG), hvorefter en kvinde, der som gravid nyder særlig beskyttelse mod afskedigelse, også skal anlægge sag inden for de frister, der er fastsat heri, for at bevare denne beskyttelse, er forenelige med direktiv 92/85.

Arbeitsgericht Mainz er i tvivl om, hvorvidt disse bestemmelser er forenelige med EU-retten, særligt henset til effektivitetsprincippet, da den nationale lovgivning potentielt gør retsbeskyttelsen af gravide kvinder uforholdsmæssigt vanskelig.

Domstolen skulle tage stilling til, om artikel 10 og 12 i direktiv 92/85 skal fortolkes således, at de er til hinder for nationale bestemmelser, hvorefter en gravid arbejdstager, som ikke har kendskab til sin graviditet før efter udløbet af fristen for at anlægge et søgsmål til prøvelse af sin afskedigelse, skal indgive en anmodning om tilladelse til domstolsprøvelse inden for en frist på to uger.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 10 og 12 i direktiv 92/85 skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, hvorefter en gravid arbejdstager, der først fik kendskab til sin graviditet efter udløbet af fristen for at anlægge et søgsmål til prøvelse af sin afskedigelse, for at kunne anlægge et sådant søgsmål er forpligtet til at indgive en anmodning om tilladelse til domstolsprøvelse efter søgsmålsfristens udløb, inden for en frist på to uger, for så vidt som de processuelle regler, der gælder for denne anmodning om tilladelse, idet de medfører ulemper, der kan gøre det uforholdsmæssigt vanskeligt at gennemføre de rettigheder, som gravide arbejdstagere har i henhold til dette direktivs artikel 10, ikke overholder de krav, der udspringer af effektivitetsprincippet.

Domstolen begrundede afgørelsen med, at den korte frist på to uger for at anmode om tilladelse til domstolsprøvelse efter søgsmålsfristens udløb, kombineret med usikkerhed om begyndelsestidspunktet for fristen og kumulationen af forpligtelser, kan gøre det uforholdsmæssigt vanskeligt for gravide arbejdstagere at udøve deres rettigheder i henhold til direktivet.

Retlige Principper

• Effektivitetsprincippet: Processuelle regler må ikke gøre det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve rettigheder, der tillægges i henhold til EU-retten.
• Direktiv 92/85 Artikel 10 og 12: Medlemsstaterne skal sikre effektiv domstolsbeskyttelse af gravide arbejdstageres rettigheder, herunder retten til ikke at blive afskediget under graviditet.
• Retssikkerhedsprincippet: Rimelige, præklusive søgsmålsfrister er forenelige med EU-retten, men de skal afbalanceres mod hensynet til effektiv domstolsbeskyttelse.
• Ækvivalensprincippet: Processuelle regler for sagsanlæg til sikring af beskyttelsen af borgernes rettigheder i henhold til EU-retten ikke må være mindre gunstige end dem, der gælder for tilsvarende søgsmål på grundlag af national ret.