Command Palette

Search for a command to run...

Beskatning af Erasmus+-støtte begrænser retten til fri bevægelighed

Dato

15. januar 2025

Udsteder

Domstolen

Land

Kroatien

Dommer

EU-medlemsstater, Europa-Kommissionen, EU’s institutioner og organer, Kroatien

Dokument

Nøgleord

Unionsborgerskab Fri bevægelighed Erasmus+ Skattefradrag Forsørgelsespligt Indkomstskat Diskrimination Uddannelse Studerendes mobilitet TEUF artikel 20 TEUF artikel 21 Proportionalitetsprincip

Sagen omhandler en kroatisk statsborger, E.P., der anfægter en skatteansættelse, hvor de kroatiske skattemyndigheder nægtede hende en forhøjelse af det personlige grundfradrag for et forsørgelsesberettiget barn. Barnet havde modtaget støtte til læringsmobilitet under Erasmus+-programmet i forbindelse med et studieophold i Finland. Skattemyndighederne begrundede afgørelsen med, at barnets Erasmus+-støtte oversteg den fastsatte indkomstgrænse, hvilket ifølge national lovgivning medførte bortfald af forhøjelsen af grundfradraget.

E.P. anførte, at dette udgjorde en forskelsbehandling og en restriktion af retten til fri bevægelighed, da hendes barn havde udnyttet sin ret til at studere i en anden medlemsstat. Sagen blev indbragt for Ustavni sud Republike Hrvatske (forfatningsdomstolen, Kroatien), som forelagde spørgsmålet for EU-Domstolen.

De centrale spørgsmål var, om EU-retten, særligt artikel 18, 20 og 21 TEUF samt artikel 165 TEUF og artikel 67 i forordning nr. 883/2004, er til hinder for en national lovgivning, der medfører, at en forælder mister retten til forhøjelse af det årlige grundfradrag, fordi barnet har modtaget Erasmus+-støtte, der overstiger en fastsat indkomstgrænse.

Den kroatiske regering argumenterede for, at EU-retten ikke finder anvendelse, da situationen er af rent intern karakter, og at skattefradraget ikke er en familieydelse omfattet af forordning nr. 883/2004. Europa-Kommissionen anførte, at en sådan national lovgivning kan udgøre en restriktion af den frie bevægelighed.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 20 og 21 TEUF sammenholdt med artikel 165, stk. 2, andet led, TEUF, skal fortolkes således, at de er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der ved fastsættelsen af det personlige grundfradrag for en skattepligtig forælder tager hensyn til den læringsmobilitetsstøtte, barnet har modtaget via Erasmus+-programmet. Dette kan medføre, at retten til forhøjelse af fradraget fortabes ved beregning af indkomstskatten.

Begrundelse

Domstolen begrunder afgørelsen med, at en sådan national lovgivning kan afholde unionsborgere fra at udøve deres ret til fri bevægelighed, da det kan påvirke beregningen af forældrenes indkomstskat negativt. Domstolen fremhæver, at selvom direkte beskatning er medlemsstaternes kompetence, skal den udøves i overensstemmelse med EU-retten, herunder retten til fri bevægelighed. Domstolen anerkender, at EU-retten ikke garanterer neutrale skattemæssige virkninger ved udøvelse af retten til fri bevægelighed, men understreger, at medlemsstaterne skal sikre, at reglerne for tildeling og beskatning af stipendier ikke skaber uberettigede begrænsninger for denne ret. Da Erasmus+-støtten er beregnet til at dække ekstraomkostninger ved mobilitet og ikke nødvendigvis øger forældrenes skatteevne, er en skattemæssig behandling, der kan føre til en større skattebyrde, ikke proportional med målet om at afspejle forældrenes reelle skatteevne.

Retlige principper

  • Unionsborgerskab og fri bevægelighed: Artikel 20 og 21 TEUF sikrer unionsborgere retten til fri bevægelighed og ophold i medlemsstaterne.
  • Forbud mod restriktioner: Nationale regler, der stiller unionsborgere ringere, fordi de har udøvet deres ret til fri bevægelighed, udgør en restriktion.
  • Proportionalitetsprincippet: En restriktion af en grundlæggende frihed kan kun begrundes, hvis den er baseret på legitime hensyn af almen interesse og er proportional med det forfulgte mål.
  • Beskatningskompetence: Selvom direkte beskatning er medlemsstaternes kompetence, skal den udøves i overensstemmelse med EU-retten.
  • Fremme af uddannelse og mobilitet: Artikel 165 TEUF fremmer studerendes og læreres mobilitet.

Domstolen understreger, at selvom medlemsstaterne har ret til at beskatte indkomst, skal de sikre, at udøvelsen af denne ret ikke unødigt hindrer unionsborgernes fri bevægelighed. I denne sag fandt Domstolen, at den kroatiske skattelovgivning potentielt kunne afholde studerende fra at deltage i Erasmus+-programmet, hvilket er i strid med EU's mål om at fremme uddannelse og mobilitet.

Lignende afgørelser