Kollektivt erstatningssøgsmål og konkurrenceret: Forenelighed med EU-retten

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Landgericht Dortmund vedrørende fortolkningen af artikel 101 TEUF, direktiv 2014/104/EU og artikel 47 i EU-charteret. Sagen er anlagt af ASG 2 Ausgleichsgesellschaft für die Sägeindustrie Nordrhein-Westfalen GmbH mod Land Nordrhein-Westfalen.

ASG 2 anlagde et kollektivt erstatningssøgsmål mod delstaten på vegne af 32 savværker, der havde overdraget deres erstatningskrav til ASG 2 som følge af en overtrædelse af artikel 101 TEUF. Savværkerne hævdede, at delstaten havde koordineret priserne for nåletræskævler (rundtømmer) i strid med konkurrencereglerne.

Delstaten bestred søgsmålet og anførte, at ASG 2 ikke havde søgsmålskompetence, da overdragelsen af erstatningskravene var i strid med tysk lov (RDG), som ikke tillader kollektiv inddrivelse af fordringer opstået som følge af konkurrenceretlige overtrædelser.

Den forelæggende ret spurgte EU-domstolen, om EU-retten er til hinder for en sådan fortolkning af national ret, der forhindrer skadelidte i at gøre brug af et kollektivt inkassosøgsmål, og om dette er uforeneligt med direktiv 2014/104, effektivitetsprincippet og retten til effektiv domstolsbeskyttelse.

EU-Domstolen fastslår, at artikel 101 TEUF, sammenholdt med direktiv 2014/104 og artikel 47 i EU-charteret, er til hinder for en national lovgivning, der forhindrer kollektive erstatningssøgsmål, hvis der ikke findes andre effektive muligheder for at udøve retten til erstatning, og individuelle søgsmål er urealistiske.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 101 TEUF, sammenholdt med artikel 2, nr. 4), artikel 3, stk. 1, og artikel 4 i direktiv 2014/104 samt artikel 47, stk. 1, i EU-charteret, skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, der forhindrer personer, der har lidt skade som følge af en overtrædelse af konkurrenceretten, i at overdrage deres ret til erstatning til en udbyder af juridiske tjenesteydelser med henblik på kollektiv inddrivelse, såfremt:

• Der ikke findes andre muligheder for samling af krav, der sikrer effektiv udøvelse af retten til erstatning.
• Individuelle søgsmål er umulige eller uforholdsmæssigt vanskelige, hvilket fratager de skadelidte effektiv domstolsbeskyttelse.

Hvis national lovgivning ikke kan fortolkes i overensstemmelse med EU-retten, skal den nationale domstol undlade at anvende den pågældende nationale lovgivning.

Begrundelse

Domstolen begrunder sin afgørelse med, at retten til fuld erstatning for skade forvoldt af en overtrædelse af konkurrenceretten følger af artikel 101, stk. 1, TEUF. Medlemsstaterne skal sikre effektive processuelle retsmidler, jf. artikel 47, stk. 1, i EU-charteret. Direktiv 2014/104 anerkender muligheden for, at erstatningssøgsmål kan anlægges af en tredjemand, hvortil den skadelidte har overdraget sin ret til at kræve erstatning. National ret må ikke gøre det praktisk umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at opnå fuld erstatning. Hvis kollektive søgsmål er den eneste effektive måde at håndhæve retten til erstatning, og individuelle søgsmål er forhindrede eller uforholdsmæssigt vanskelige, er national lovgivning, der forhindrer sådanne kollektive søgsmål, uforenelig med EU-retten.

Centrale EU-retlige principper

• Effektivitetsprincippet: Nationale regler må ikke gøre det praktisk umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve rettigheder, der følger af EU-retten.
• Retten til effektiv domstolsbeskyttelse (artikel 47 i EU-charteret): Enhver, hvis EU-retlige rettigheder er krænket, skal have adgang til effektive retsmidler.
• Artikel 101 TEUF's direkte virkning: Forbuddet mod konkurrencebegrænsende aftaler har direkte virkning og skaber rettigheder for borgerne, som de nationale domstole skal beskytte.
• EU-rettens forrang: National ret, der er i strid med EU-retten, skal tilsidesættes.

Anvendelse i sagen

Domstolen fastslår, at den nationale lovgivning, der potentielt forhindrer kollektive erstatningssøgsmål, skal vurderes i lyset af effektivitetsprincippet og retten til effektiv domstolsbeskyttelse. Hvis der ikke findes andre effektive midler til at udøve retten til erstatning, og individuelle søgsmål er urealistiske, skal den nationale lovgivning tilsidesættes.

Betydning for EU-retten

Afgørelsen understreger vigtigheden af effektive retsmidler for at sikre håndhævelsen af EU's konkurrenceregler. Den bekræfter, at medlemsstaterne skal sikre, at nationale regler ikke underminerer EU-rettens effektivitet eller fratager borgerne deres ret til domstolsbeskyttelse.