Anvendelse af EU's økologiske logo på importerede produkter fra tredjelande med ækvivalente produktionsregler

Domstolen behandlede en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Bundesverwaltungsgericht (Tyskland) vedrørende fortolkningen af forordning (EU) 2018/848 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter. Sagen omhandlede Herbaria Kräuterparadies GmbH og Freistaat Bayern, hvor tvisten drejede sig om brugen af EU's økologiske logo og betegnelser for økologisk produktion på en frugtsaftblanding med urteekstrakter (Blutquick), der indeholdt ikke-økologiske vitaminer og ferrogluconat.

Herbaria argumenterede for, at produkter importeret fra USA under en ækvivalensaftale ikke er underlagt de samme restriktioner som produkter produceret i EU, hvilket skaber en ulighed i behandlingen.

Centrale Spørgsmål

• Må EU's økologiske logo anvendes på en forarbejdet fødevare, der importeres fra et tredjeland (USA) under en ækvivalensordning, selvom den ikke fuldt ud opfylder EU's produktionsregler?
• Er der en forskelsbehandling i strid med chartrets artikel 20, hvis EU-producerede varer underlægges strengere krav end importerede varer?
• Må en sådan forarbejdet fødevare fra EU forsynes med betegnelser, der henviser til økologisk produktion, uden at anvende EU's økologiske logo?

Domstolens Begrundelse

Domstolen fastslog, at EU's økologiske logo og betegnelser for økologisk produktion principielt kun må anvendes på produkter, der fuldt ud overholder EU's produktionsregler. Dette gælder også for produkter importeret under ækvivalensordninger. Dog kan logoet for økologisk produktion i det pågældende tredjeland anvendes, selvom det indeholder betegnelser, der henviser til økologisk produktion, for at undgå at hindre international handel og for at bevare Kommissionens beføjelser til at anerkende tredjelandes regler som ækvivalente.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 30, stk. 2, og artikel 33, stk. 1, i forordning 2018/848 skal fortolkes således, at hverken EU-logoet for økologisk produktion eller betegnelser, der henviser til økologisk produktion, må anvendes for en forarbejdet fødevare, der er importeret fra et tredjeland under betingelserne i artikel 45, stk. 1, litra b), nr. iii), og artikel 48, stk. 1, når denne fødevare ikke opfylder betingelserne i artikel 16, stk. 1, sammenholdt med bilag II, del IV, punkt 2.2.2, litra f), fordi den indeholder mineraler og vitaminer af ikke-vegetabilsk oprindelse.

Dog kan dette tredjelands logo for økologisk produktion anvendes inden for Unionen for en sådan fødevare, selv når dette logo indeholder betegnelser, der henviser til økologisk produktion som omhandlet i artikel 30, stk. 1, og bilag IV.

Retlige Principper

• Ækvivalens: Domstolen præciserede, at begrebet "ækvivalens" i artikel 3, nr. 64), i forordning 2018/848 betyder, at reglerne i et tredjeland skal forfølge de samme formål og overholde de samme principper som EU-reglerne, men ikke nødvendigvis være identiske.
• Forbrugerbeskyttelse og Klarhed: Domstolen understregede, at formålet med EU-reglerne om økologisk produktion er at sikre forbrugernes tillid og undgå vildledning. Dette indebærer, at produkter, der markedsføres som økologiske, skal overholde EU's produktionsregler fuldt ud, medmindre andet er klart angivet.
• Fair Konkurrence: Domstolen fremhævede, at anvendelsen af EU-logoet for økologisk produktion bør være begrænset til produkter, der fuldt ud overholder EU-reglerne, for at sikre fair konkurrence på det indre marked og undgå forvirring blandt forbrugerne.
• International Handel: Domstolen anerkendte, at EU's regler om økologisk produktion også har til formål at lette international handel med økologiske produkter, både import og eksport, og at Kommissionen har en vis skønsbeføjelse til at anerkende tredjelandes regler som ækvivalente.