Fortolkning af affaldsforordningen: Affald fra skibshavari efter delvis losning
Dato
20. januar 2025
Udsteder
Domstolen
Land
Tyskland
Dommer
Rådet for Den Europæiske Union, EU’s institutioner og organer, Europa-Kommissionen, Frankrig, EU-medlemsstater, Europa-Parlamentet
Dokument
Nøgleord
Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberlandesgericht München vedrørende fortolkningen og gyldigheden af artikel 1, stk. 3, litra b), i forordning (EF) nr. 1013/2006 om overførsel af affald.
Sagen udspringer af en tvist mellem Land Niedersachsen og Conti 11. Container Schiffahrts-GmbH & Co. KG MS »MSC Flaminia« (Conti) vedrørende erstatning for tab som følge af et påbud om at gennemføre en procedure med forudgående skriftlig anmeldelse og samtykke for transport af affald fra skibet »MSC Flaminia«, der havde været udsat for en brand.
Efter branden blev skibet bugseret til Wilhelmshaven, hvor en del af lasten blev losset. Spørgsmålet var, om restprodukterne (metalskrot, slukningsvand, slam og lastrester) ombord på skibet var omfattet af undtagelsen i forordningens artikel 1, stk. 3, litra b), som vedrører affald opstået ombord på skibe.
Land Niedersachsen argumenterede for, at affaldet skulle underlægges en anmeldelsesprocedure, mens Conti mente, at det var omfattet af undtagelsen.
Den forelæggende ret tvivlede på gyldigheden af artikel 1, stk. 3, litra b), i lyset af Baselkonventionen, da undtagelsen potentielt kunne omfatte farligt affald, der ikke er opstået ved normal skibsfart.
Domstolen skulle tage stilling til, om undtagelsen i artikel 1, stk. 3, litra b), er ugyldig på grund af tilsidesættelse af Baselkonventionen, og om undtagelsen skal fortolkes restriktivt, således at restprodukter fra et skibshavari ikke anses for affald, der opstår ombord på skibe.
Afgørelse
Domstolen fastslog, at artikel 1, stk. 3, litra b), i forordning nr. 1013/2006 skal fortolkes således, at udelukkelsen fra forordningens anvendelsesområde, som omfatter affald opstået om bord på et skib som følge af havari på åbent hav, ikke længere gælder for affald, der forbliver ombord for at blive overført sammen med skibet efter delvis losning i en sikker havn. Denne fortolkning er i overensstemmelse med Baselkonventionens artikel 1, stk. 4.
Domstolen præciserede, at når en del af affaldet er losset i en sikker havn, kan den resterende del af affaldet ikke længere undtages fra forordningens anvendelsesområde. Dette skyldes, at den ansvarlige for skibet nu har mulighed for at få de nødvendige oplysninger om affaldets mængde og art, og dermed kan sikre en miljømæssigt forsvarlig håndtering.
Begrundelse
Domstolen begrundede afgørelsen med:
- Forordningens primære mål om miljøbeskyttelse.
- Nødvendigheden af at fortolke undtagelser indskrænkende.
- Hensynet til at undgå huller i overvågningen og kontrollen med affaldsoverførsler.
- Affaldsproducenternes ansvar for miljømæssig forsvarlig håndtering.
- At fremme effektivt internationalt samarbejde og informationsudveksling.
Centrale EU-retlige principper
- Forrang af internationale aftaler: EU-retten skal fortolkes i overensstemmelse med internationale aftaler, som EU er part i, herunder Baselkonventionen.
- Miljøbeskyttelse: EU's miljøpolitik er en grundlæggende målsætning, og EU-retten skal fortolkes med henblik på at sikre en høj grad af miljøbeskyttelse.
- Indskrænkende fortolkning af undtagelser: Undtagelser fra generelle regler skal fortolkes indskrænkende for at sikre, at de ikke undergraver de overordnede mål.
- Affaldsproducentens ansvar: Affaldsproducenter har et ansvar for at sikre en miljømæssigt forsvarlig håndtering af deres affald.
- Retssikkerhed: EU-retten skal være klar og forudsigelig for at sikre retssikkerheden for virksomheder og myndigheder.
Anvendelse i sagen
Domstolen anvendte disse principper til at fortolke artikel 1, stk. 3, litra b), i forordning nr. 1013/2006 i overensstemmelse med Baselkonventionen. Domstolen fandt, at en bred fortolkning af undtagelsen ville undergrave målet om miljøbeskyttelse og skabe huller i kontrollen med affaldsoverførsler.
Betydning for EU-retten
Dommen understreger vigtigheden af at fortolke EU-retten i overensstemmelse med internationale aftaler og EU's miljømålsætninger. Den bekræfter også, at undtagelser fra generelle regler skal fortolkes indskrænkende for at sikre, at de ikke undergraver de overordnede mål.
Lignende afgørelser