Statsstøtte: Kommissionens kompetence til at erklære en foranstaltning forenelig med det indre marked uden først at fastslå statsstøtte

Europa-Kommissionen appellerede en dom fra Retten, der annullerede Kommissionens afgørelse om en erstatning til Vattenfall NV for førtidig lukning af Hemweg 8-værket i Nederlandene. Kommissionen havde erklæret erstatningen forenelig med det indre marked uden at tage stilling til, om der var tale om statsstøtte.

Kommissionen argumenterede for, at Retten havde foretaget en urimeligt restriktiv fortolkning af artikel 107, stk. 3, TEUF og artikel 4, stk. 3, i forordning 2015/1589, og at den havde kompetence til at erklære en foranstaltning forenelig med det indre marked, selvom den ikke med sikkerhed kunne fastslå, at der var tale om statsstøtte.

Kongeriget Nederlandene anførte, at Kommissionen ikke havde kompetence til at fastslå, at en foranstaltning er forenelig med det indre marked, uden først at kvalificere den som statsstøtte, og at den omtvistede afgørelse tilsidesatte retssikkerhedsprincippet.

Domstolen forkastede Kommissionens appel og fastslog, at Kommissionen kun kan betragte en foranstaltning som forenelig med det indre marked, hvis foranstaltningen er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 107, stk. 1, TEUF, dvs. en foranstaltning, der kan kvalificeres som statsstøtte.

Afgørelse

• Domstolen forkastede Europa-Kommissionens appel.
• Kommissionen skal bære sine egne sagsomkostninger og betale de omkostninger, som Kongeriget Nederlandene har afholdt.

Begrundelse

• Domstolen fastslog, at artikel 107, stk. 3, TEUF kun finder anvendelse på statsstøtte, og at Kommissionen derfor skal fastslå, at en foranstaltning udgør statsstøtte, før den kan erklære den forenelig med det indre marked.
• Domstolen afviste Kommissionens argument om, at Rettens fortolkning efterlader Kommissionen i et dødvande, idet den fastslog, at dette skyldes Kommissionens fejlagtige opfattelse af sin egen kompetence.
• Domstolen bemærkede, at artikel 4, stk. 6, i forordning 2015/1589 har til formål at afhjælpe Kommissionens manglende udøvelse af sin beslutningskompetence og ikke kan danne grundlag for en kompetence til at træffe afgørelse om, at en foranstaltning, som den ikke har kvalificeret som statsstøtte, er forenelig med det indre marked.
• Domstolen afviste Kommissionens argument om, at hensynet til god forvaltningsskik kan tilsidesætte opbygningen af og sammenhængen i artikel 107 TEUF.

Centrale EU-retlige principper

• Statsstøttebegrebet: Artikel 107, stk. 1, TEUF definerer statsstøtte som en foranstaltning, der favoriserer visse virksomheder eller produktioner og fordrejer konkurrencevilkårene.
• Kommissionens kompetence: Kommissionen har kompetence til at vurdere foreneligheden af statsstøtte med det indre marked, jf. artikel 107, stk. 3, TEUF.
• Forudgående vurdering: Kommissionen skal først fastslå, at en foranstaltning udgør statsstøtte, før den kan vurdere dens forenelighed med det indre marked.
• God forvaltningsskik: Princippet om god forvaltningsskik kan ikke tilsidesætte traktatens bestemmelser om statsstøtte.
• Afledt ret: En bestemmelse i den afledte ret skal fortolkes i overensstemmelse med traktaternes bestemmelser og de generelle principper i EU-retten.