Årlig færdselsafgift: Forskelsbehandling af indførte brugte køretøjer i strid med artikel 110 TEUF

Europa-Kommissionen anlagde sag mod Republikken Malta for overtrædelse af artikel 110 TEUF. Kommissionen mente, at Malta opkrævede en højere årlig færdselsafgift (ACT) for brugte motorkøretøjer, der var indregistreret i andre medlemsstater før 1. januar 2009 og indført til Malta efter denne dato, end for lignende køretøjer, der var indregistreret i Malta før samme dato.

Kommissionen argumenterede for, at den maltesiske afgiftsordning forskelsbehandlede indførte brugte køretøjer og dermed begunstigede salg af indenlandske brugte køretøjer, hvilket er i strid med artikel 110 TEUF.

Republikken Malta anførte, at registreringsafgiften og ACT udgjorde en samlet afgiftsordning, og at den forskellige behandling var berettiget, da ejere af køretøjer, der var indregistreret før 2009, havde betalt en højere registreringsafgift. Malta argumenterede også for, at det nye system havde til formål at beskytte miljøet ved at anvende princippet om, at forureneren betaler.

Domstolen fandt, at den maltesiske afgiftsordning var i strid med artikel 110 TEUF, da den pålagde indførte brugte køretøjer en højere afgift end lignende indenlandske køretøjer, og at Malta ikke havde godtgjort, at den forskellige behandling var berettiget.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at Republikken Malta har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 110 TEUF ved at opkræve en højere årlig færdselsafgift for motorkøretøjer, der er indregistreret i andre medlemsstater før den 1. januar 2009 og indført til Malta fra denne dato, end for lignende køretøjer, der er indregistreret i Malta før nævnte dato.

Domstolen begrunder afgørelsen med, at den maltesiske ordning begunstiger salg af brugte indenlandske køretøjer på bekostning af indførsel af lignende brugte køretøjer fra andre medlemsstater. Ordningen pålægger indførte brugte køretøjer en højere afgift end lignende indenlandske køretøjer, da den ikke tager hensyn til datoen for første indregistrering i andre medlemsstater.

Domstolen afviser Maltas argumenter om, at registreringsafgiften og den årlige færdselsafgift udgør en samlet helhed, og at ordningen har til formål at beskytte miljøet. Domstolen bemærker, at Malta ikke har godtgjort, hvordan den differentierede afgift bidrager til miljøbeskyttelse, og at miljømæssige mål kan forfølges på en mere sammenhængende måde uden at diskriminere indførte køretøjer.

Domstolen afviser ligeledes argumenter om beskyttelse af berettigede forventninger og sociale hensyn, da Malta ikke har godtgjort, hvordan den differentierede afgift er egnet til at sikre disse hensyn. Domstolen foreslår, at Malta kan opnå de ønskede mål ved at anvende det tidligere system for alle køretøjer, der er indregistreret før 2009, uanset om de er indregistreret i Malta eller en anden medlemsstat.

Retlige Principper

• Artikel 110 TEUF: Forbyder medlemsstaterne at pålægge varer fra andre medlemsstater interne afgifter, som er højere end dem, der pålægges lignende indenlandske varer.
• Neutralitetsprincip: Interne afgifter skal virke fuldstændigt neutralt i forhold til konkurrencen mellem varer, der allerede befinder sig på det indenlandske marked, og indførte varer.
• Forbud mod forskelsbehandling: Et afgiftssystem er kun foreneligt med artikel 110 TEUF, hvis det er udelukket, at der skal svares højere afgifter af indførte varer end af indenlandske varer.
• Lignende varer: Motorkøretøjer, der findes på en medlemsstats marked, er "indenlandske varer", og brugte motorkøretøjer af samme type, med samme kendetegn og med samme slitage er "lignende varer".
• Begunstigelse af indenlandske varer: Artikel 110 TEUF forpligter medlemsstaterne til at vælge og indføre afgifter på en måde, så de ikke begunstiger salg af brugte indenlandske køretøjer til skade for indførslen af lignende brugte køretøjer.

Domstolen understreger, at selvom medlemsstaterne har ret til at fastlægge deres afgiftssystemer, skal de overholde EU-retten og sikre, at interne afgifter ikke diskriminerer varer fra andre medlemsstater. Miljømæssige eller sociale hensyn kan ikke begrunde en afgiftsordning, der er i strid med artikel 110 TEUF.