Retssikkerhedsgarantier for børn i straffesager: Fortolkning af direktiv 2016/800

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Polen vedrørende fortolkningen af flere EU-direktiver om retssikkerhedsgarantier for børn i straffesager, særligt direktiv 2016/800.

Sagen udspringer af en straffesag mod tre mindreårige (M.S., J.W., og M.P.) tiltalt for indbrud. De mindreårige blev afhørt af politiet uden tilstedeværelse af en advokat, og deres forældre blev ikke underrettet.

Centrale spørgsmål

• Skal de kompetente myndigheder sikre, at en mistænkt under 18 år har ret til at blive bistået af en forsvarer udpeget af staten fra det øjeblik, vedkommende sigtes?
• Kan retten til advokatbistand fraviges i sager om lovovertrædelser, der kan straffes med frihedsstraf?
• Skal en medlemsstat sikre retshjælp til mistænkte eller tiltalte i straffesager, som på tidspunktet for sagens indledning var børn, men som efterfølgende er fyldt 18 år?
• Skal de kompetente myndigheder straks informere den mistænkte og indehaveren af forældreansvaret om de rettigheder, der er væsentlige for at sikre en retfærdig behandling af sagen?

Domstolens vurdering

Domstolen fastslår, at direktiv 2016/800 skal fortolkes således, at det er til hinder for national lovgivning, der ikke sikrer, at børn har ret til advokatbistand under politiafhøringer, og som tillader afhøring uden advokat. Direktivet er også til hinder for lovgivning, der automatisk ophører retten til advokatbistand, når den tiltalte fylder 18 år, uden at vurdere om direktivet fortsat er relevant.

Domstolen præciserer, at medlemsstaterne skal sikre, at børn og deres forældre informeres om deres rettigheder på et letforståeligt sprog. Dog er EU-retten ikke til hinder for national lovgivning, der tillader en retsinstans at afvise inkriminerende beviser, der stammer fra forklaringer, som et barn har afgivet under en afhøring, der blev foretaget af politiet i strid med de i direktiv 2016/800 fastsatte rettigheder, forudsat at denne retsinstans inden for rammerne af straffesagen dels er i stand til at efterprøve, om denne ret, sammenholdt med artikel 47 og artikel 48, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, er blevet overholdt, dels kan drage alle de konsekvenser, som følger af denne tilsidesættelse, navnlig hvad angår bevisværdien af de beviser, der er frembragt under sådanne omstændigheder.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 6, stk. 1-3, i direktiv 2016/800, sammenholdt med artikel 18, er til hinder for national lovgivning, der:

• Ikke sikrer, at mistænkte eller tiltalte børn bistås af en advokat (beskikket, hvis nødvendigt) før afhøring af politiet eller anden myndighed, og senest inden første afhøring.
• Tillader afhøring af disse børn uden en advokat til stede.

Domstolen fastslår, at artikel 2, stk. 1 og 3, i direktiv 2016/800 er til hinder for national lovgivning, der:

• Automatisk ophører retten til advokatbistand for personer, der var børn ved sagens start, men senere fyldte 18 år.
• Ikke tillader vurdering af, om direktivet (eller dele heraf) fortsat er hensigtsmæssigt i lyset af sagens omstændigheder, herunder personens modenhed og sårbarhed.

Domstolen fastslår, at artikel 4, stk. 1, i direktiv 2016/800, sammenholdt med artikel 5, stk. 1, er til hinder for national lovgivning, der:

• Ikke sikrer, at mistænkte eller tiltalte børn samt forældreansvarshavere informeres (på et letforståeligt sprog og under hensyntagen til barnets behov) om rettighederne ifølge direktiv 2012/13 og direktiv 2016/800, senest inden første afhøring.

Domstolen fastslår, at artikel 19 i direktiv 2016/800 ikke er til hinder for national lovgivning, der:

• Ikke tillader en retsinstans at afvise inkriminerende beviser fra en politiafhøring, der overtræder retten til advokatbistand (artikel 6 i direktiv 2016/800), forudsat at retsinstansen kan:
• Efterprøve, om retten til en retfærdig rettergang (charterets artikel 47 og 48, stk. 2) er overholdt.
• Drage konsekvenser af tilsidesættelsen, især vedrørende bevisværdien.

Centrale EU-retlige principper

• Direktiv 2016/800 om retssikkerhedsgarantier for børn: Dette direktiv fastsætter minimumsregler for at sikre, at børn under 18 år, der er mistænkte eller tiltalte i straffesager, kan forstå og følge sagerne og udøve deres ret til en retfærdig rettergang.
• Retten til advokatbistand: Børn har ret til advokatbistand i overensstemmelse med direktiv 2013/48, og medlemsstaterne skal sikre, at børn bistås af en advokat for effektivt at kunne udøve deres ret til forsvar.
• Retten til information: Børn skal straks informeres om deres rettigheder i henhold til direktiv 2012/13 og direktiv 2016/800 på et enkelt og letforståeligt sprog.
• EU-rettens forrang: Nationale domstole skal sikre EU-rettens fulde virkning og undlade at anvende nationale bestemmelser, der er i strid med EU-retten.
• Direkte virkning: Visse bestemmelser i direktiv 2016/800, herunder retten til advokatbistand, har direkte virkning og kan påberåbes af enkeltpersoner for nationale domstole.
• Effektiv retsbeskyttelse: Medlemsstaterne skal sikre, at børn har adgang til effektive retsmidler, hvis deres rettigheder i henhold til direktiv 2016/800 tilsidesættes.
• Procesautonomi: I mangel af EU-retlige regler kan medlemsstaterne fastsætte processuelle regler, der sikrer beskyttelsen af rettigheder, som borgere har i medfør af EU-retten, under overholdelse af ækvivalens- og effektivitetsprincipperne.