Afgørelse om Europa-Parlamentets forpligtelse til at anerkende nationale valgresultater og beskytte medlemmers immunitet

Carles Puigdemont i Casamajó og Antoni Comín i Oliveres appellerede en afgørelse fra Den Europæiske Unions Ret, der afviste deres søgsmål om annullation af Europa-Parlamentets formands afslag på at anerkende dem som medlemmer af Europa-Parlamentet. Appellanterne anførte, at Parlamentets formand uretmæssigt havde undladt at tage hensyn til valgresultaterne og beskytte deres immunitet.

Baggrund

• Appellanterne blev valgt til Europa-Parlamentet i 2019, men deres navne fremgik ikke af den officielle liste fra de spanske myndigheder, da de ikke havde aflagt ed om troskab mod den spanske forfatning.
• Parlamentets formand nægtede at anerkende dem som medlemmer og afviste at træffe hasteforanstaltninger for at beskytte deres immunitet.
• Retten afviste deres søgsmål, hvilket appellanterne anfægtede.

Appellanternes argumenter

• Retten begik retlige fejl ved at fastslå, at Parlamentet var forpligtet til at følge de spanske myndigheders meddelelser.
• Parlamentet havde kompetence til at træffe afgørelse om valgklager.
• Parlamentets formand burde have truffet hasteforanstaltninger for at beskytte deres immunitet.

Parlamentets og Kongeriget Spaniens argumenter

• Appellen bør afvises, da den ikke opfylder formelle krav.
• Parlamentet var forpligtet til at tage de spanske myndigheders meddelelser til efterretning.
• Parlamentets formand har skønsbeføjelse vedrørende hasteforanstaltninger.

Domstolen forkastede appellen og fastslog, at Parlamentet ikke havde begået retlige fejl.

Afgørelse

• Domstolen forkastede appellen.
• Carles Puigdemont i Casamajó og Antoni Comín i Oliveres skal hver især bære deres egne omkostninger og betale de af Europa-Parlamentet afholdte omkostninger.
• Kongeriget Spanien skal bære sine egne omkostninger.

Begrundelse

• Domstolen fastslog, at Retten ikke havde begået retlige fejl ved at konkludere, at Parlamentets formand var forpligtet til at tage den officielle liste over valgte medlemmer fra de spanske myndigheder til efterretning.
• Parlamentet har ingen kompetence til at kontrollere den nationale valgprocedure eller de nationale myndigheders bekendtgørelse af resultaterne.
• Domstolen præciserede, at medlemsstaternes eventuelle manglende overholdelse af EU-retten kan anfægtes ved de nationale retter eller direkte for Domstolen.
• Domstolen fandt, at Retten med rette havde fastslået, at Parlamentets formands afslag på at vedtage et hasteinitiativ ikke udgjorde en anfægtelig retsakt, da formanden har en vid skønsbeføjelse i sådanne tilfælde.
• Retten foretog ingen urigtig gengivelse ved at fastslå, at appellanternes anmodning om beskyttelse af deres privilegier og immuniteter var støttet på forretningsordenens artikel 8, stk. 1, og ikke på forretningsordenens artikel 7 og 9.

Centrale EU-retlige principper

• Kompetencefordeling: Valg af medlemmer til Europa-Parlamentet reguleres af national ret, medmindre der er vedtaget en ensartet EU-valgprocedure. Parlamentet skal tage medlemsstaternes officielle valgresultater til efterretning.
• Parlamentets beføjelser: Parlamentet har begrænset kompetence til at træffe afgørelse om tvivlsspørgsmål baseret på EU-valgakter, men kan ikke kontrollere lovligheden af nationale valgprocedurer.
• Beskyttelse af immunitet: Europa-Parlamentets forretningsorden fastsætter to mekanismer for beskyttelse af medlemmers privilegier og immuniteter: en procedure efter anmodning (artikel 7 og 9) og en hasteprocedure efter formandens initiativ (artikel 8).
• Skønsbeføjelse: Parlamentets formand har en vid skønsbeføjelse vedrørende hasteforanstaltninger til beskyttelse af immunitet (artikel 8), hvilket udelukker medlemmers ret til at kræve en bestemt handling.