Fortolkning af direktiv 2015/2302: Betydningen af uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder ved opsigelse af pakkerejse

Sagen omhandler en fortolkning af artikel 12, stk. 2, i direktiv (EU) 2015/2302 om pakkerejser og sammensatte rejsearrangementer. Den præjudicielle forelæggelse kom fra Bundesgerichtshof (Tyskland) og drejede sig om en rejsendes ret til at opsige en aftale om en pakkerejse uden at betale et opsigelsesgebyr på grund af uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder, nærmere bestemt spredningen af COVID-19.

QM havde bestilt en pakkerejse til Japan hos Kiwi Tours GmbH, men opsagde aftalen på grund af sundhedsrisikoen ved COVID-19. Kiwi Tours opkrævede et opsigelsesgebyr. QM anlagde sag for at få tilbagebetalt gebyret.

De centrale spørgsmål var:

• Skal vurderingen af, om der foreligger uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder, baseres på forholdene på tidspunktet for opsigelsen, eller kan der også tages hensyn til omstændigheder, der indtræffer senere, men inden rejsens planlagte start?
• Hvilken betydning har det, at Japan efterfølgende indførte et indrejseforbud?

Bundesgerichtshof forelagde spørgsmålet for EU-Domstolen for at få en fortolkning af direktivets artikel 12, stk. 2.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 12, stk. 2, i direktiv 2015/2302 skal fortolkes således, at vurderingen af, om der foreligger uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder, der væsentligt berører leveringen af pakkerejsen eller befordringen af passagerer, alene skal baseres på situationen på tidspunktet for rejsendes opsigelse af aftalen. Omstændigheder, der indtræffer efter opsigelsen, men inden rejsens planlagte start, er ikke relevante for denne vurdering.

Domstolen begrundede afgørelsen med:

• Ordlyden i artikel 12, stk. 2, der knytter retten til opsigelse uden gebyr til uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder, der foreligger inden pakkerejsens begyndelse.
• At en vurdering af sandsynligheden for, at omstændighederne væsentligt vil berøre rejsen, skal baseres på en prognose set fra en almindeligt oplyst, rimeligt opmærksom og velunderrettet gennemsnitlig rejsendes perspektiv.
• At hensyntagen til omstændigheder, der indtræffer efter opsigelsen, kan føre til modstridende resultater og usikkerhed om rejsendes rettigheder.
• At artikel 12, stk. 4, pålægger rejsearrangøren en frist på 14 dage for tilbagebetaling efter opsigelsen, hvilket forudsætter, at arrangøren umiddelbart kan fastslå, om opsigelsen er berettiget.
• At formålet med direktivet er at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, hvilket bedst opnås ved at give rejsende mulighed for at vurdere deres rettigheder på opsigelsestidspunktet.

Retlige Principper

Domstolen fremhævede følgende EU-retlige principper:

• Forbrugerbeskyttelse: Direktiv 2015/2302 har til formål at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau ved pakkerejser.
• Fortolkning af EU-ret: EU-retten skal fortolkes i lyset af dens ordlyd, formål og kontekst.
• Harmonisering: Direktivet søger at harmonisere medlemsstaternes lovgivning om pakkerejser for at sikre et velfungerende indre marked.
• Uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder: Begrebet defineres som situationer, som den part, der påberåber sig dem, ikke har indflydelse på, og hvis konsekvenser ikke kunne afværges, selvom alle rimelige foranstaltninger var truffet.
• Ret til opsigelse: Rejsende har ret til at opsige en pakkerejseaftale inden rejsens begyndelse under visse betingelser, herunder uundgåelige og ekstraordinære omstændigheder.