Tilsyn med jernbaneinfrastrukturafgifter: Efterprøvelse og tilbagebetaling efter udløbet af anvendelsesperiode

Die Länderbahn GmbH DLB m.fl. anlagde sag mod Bundesrepublik Deutschland vedrørende lovligheden af infrastrukturafgifter opkrævet af DB Netz AG i perioden 2002-2011. Sagsøgerne mente, at afgifterne var ulovlige, da de indeholdt en diskriminerende »regionalfaktor«.

Forbundsnetagenturet, det tyske tilsynsorgan for jernbanesektoren, afviste at behandle sagen med den begrundelse, at der ikke var noget retligt grundlag for en ex post-kontrol af afgifterne. Sagsøgerne anlagde herefter sag ved Verwaltungsgericht Köln, som forelagde præjudicielle spørgsmål for EU-domstolen.

De centrale spørgsmål var, om artikel 56 i direktiv 2012/34 tillader, at tilsynsorganet kan efterprøve lovligheden af afgifter, hvis gyldighedsperiode er udløbet, erklære dem ugyldige med tilbagevirkende kraft, og påbyde tilbagebetaling af ulovligt opkrævede afgifter.

Domstolen fastslog, at direktivet er til hinder for national lovgivning, der udelukker tilsynsorganets beføjelse til at efterprøve lovligheden af tidligere afgifter og erklære dem ugyldige ex tunc. Domstolen præciserede dog, at direktivet ikke kræver, at tilsynsorganet selv træffer afgørelse om tilbagebetaling, hvis national ret tillægger de civile domstole denne kompetence, forudsat at ækvivalens- og effektivitetsprincipperne overholdes.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at artikel 56, stk. 1, 6 og 9, i direktiv 2012/34 skal fortolkes således, at den er til hinder for national lovgivning, der udelukker tilsynsorganets beføjelse til at efterprøve lovligheden af infrastrukturafgifter, hvis anvendelsesperiode er udløbet, og at erklære dem ugyldige med tilbagevirkende kraft (ex tunc).

Domstolen præciserede, at artikel 56, stk. 9, i direktiv 2012/34 ikke kræver, at tilsynsorganet selv træffer afgørelse om tilbagebetaling af infrastrukturafgifter, hvis national ret tillægger de civile domstole denne kompetence, forudsat at ækvivalens- og effektivitetsprincipperne overholdes.

Begrundelse

Domstolen begrundede sin afgørelse med:

• Direktivets formål om at sikre ikke-diskriminerende adgang til jernbaneinfrastruktur og loyal konkurrence.
• Tilsynsorganets enekompetence til at påkende tvister om infrastrukturafgifter.
• Nødvendigheden af, at tilsynsorganet kan træffe effektive foranstaltninger for at korrigere forskelsbehandling og fordrejning af markedet.
• At en begrænsning af tilsynsorganets kompetence til kun at træffe afgørelser med fremadrettet virkning ville fratage kontrollen med tidligere opkrævede afgifter dens betydning.
• At medlemsstaterne har processuel autonomi til at fastsætte rimelige tidsfrister for klager, forudsat at ækvivalens- og effektivitetsprincipperne overholdes.
• At EU-rettens forrang indebærer en pligt for nationale retter til at fortolke national ret i overensstemmelse med EU-retten, og om nødvendigt tilsidesætte national lovgivning, der er i strid med EU-retten.

Centrale EU-retlige principper

• Ikke-diskrimination: Afgifts- og kapacitetstildelingsordninger skal give alle virksomheder lige adgang uden forskelsbehandling.
• Effektiv konkurrence: Ordningerne skal tillade loyal konkurrence i forbindelse med levering af jernbanetransportydelser.
• Tilsynsorganets rolle: Et tilsynsorgan skal sikre en effektiv forvaltning og en rimelig og ikke-diskriminerende anvendelse af jernbaneinfrastrukturen.
• EU-rettens forrang: National ret skal fortolkes i overensstemmelse med EU-retten, og nationale bestemmelser, der er i strid med EU-retten, skal tilsidesættes.
• Processuel autonomi: Medlemsstaterne har ret til at fastsætte procedurer for håndhævelse af EU-retten, men skal overholde ækvivalens- og effektivitetsprincipperne.
• Ækvivalensprincippet: Nationale regler må ikke være mere restriktive end regler, der gælder for tilsvarende nationale krav.
• Effektivitetsprincippet: Nationale regler må ikke gøre det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve rettigheder, der er tillagt i henhold til EU-retten.

Anvendelse og betydning

Domstolen understregede, at tilsynsorganets kompetence til at kontrollere lovligheden af infrastrukturafgifter ikke kan afhænge af, om sagen er indbragt før eller efter udløbet af afgifternes anvendelsesperiode. Dette sikrer effektiviteten af kontrolordningen og jernbanevirksomhedernes ret til at anfægte afgifterne. Domstolen bekræftede også, at medlemsstaterne frit kan tillægge de civile domstole kompetence til at træffe afgørelse om tilbagebetaling af afgifter, forudsat at ækvivalens- og effektivitetsprincipperne overholdes.