Manglende arbejdstagerrepræsentation og arbejdsgivers pligt til individuel information ved kollektive afskedigelser

Sagen omhandler en rumænsk arbejdstagers afskedigelse i forbindelse med en kollektiv afskedigelse. Arbejdstageren anfægtede afskedigelsen med den begrundelse, at arbejdsgiveren ikke havde informeret og hørt de berørte arbejdstagere individuelt, da der ikke var valgt arbejdstagerrepræsentanter.

Den rumænske appeldomstol forelagde spørgsmål for EU-Domstolen om fortolkningen af direktiv 98/59/EF om kollektive afskedigelser, særligt artikel 1, stk. 1, litra b, artikel 2, stk. 3, og artikel 6. Domstolen skulle tage stilling til, om direktivet er til hinder for en national lovgivning, der ikke forpligter arbejdsgiveren til individuelt at høre de arbejdstagere, der er berørt af en kollektiv afskedigelse, når disse ikke har udpeget repræsentanter.

EI, den rumænske arbejdstager, argumenterede for, at arbejdsgiveren havde en forpligtelse til at informere og høre arbejdstagerne individuelt, selvom der ikke var valgt nogen repræsentanter.

SC Brink’s Cash Solutions SRL, arbejdsgiveren, anførte, at da der ikke var valgt arbejdstagerrepræsentanter, var de fritaget for at informere og høre arbejdstagerne individuelt.

Den rumænske regering, den tyske regering, den græske regering og Europa-Kommissionen afgav indlæg i sagen.

Domstolen bemærkede, at direktivets hovedformål er at sikre konsultation af arbejdstagerrepræsentanter og information til de kompetente myndigheder. Domstolen har tidligere fastslået, at retten til information og høring er tiltænkt arbejdstagerrepræsentanter og ikke den enkelte arbejdstager. Domstolen fandt, at direktivet ikke fastsætter en forpligtelse for arbejdsgiveren til at foretage individuel information og høring af de berørte arbejdstagere.

Domstolen understregede dog, at medlemsstaterne skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at arbejdstagerne kan udpege repræsentanter, og at den nationale lovgivning ikke må underminere de rettigheder, som direktivet tilsikrer arbejdstagerne.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 1, stk. 1, litra b, artikel 2, stk. 3, og artikel 6 i direktiv 98/59/EF skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en national lovgivning, der ikke forpligter arbejdsgiveren til individuelt at høre de arbejdstagere, der er berørt af en plan om kollektiv afskedigelse, når disse arbejdstagere ikke har udpeget repræsentanter, og som ikke forpligter dem til at foretage en sådan udpegelse. Dette gælder dog kun, hvis lovgivningen under omstændigheder, som arbejdstagerne ikke har indflydelse på, sikrer den fulde virkning af direktivets bestemmelser.

Domstolen understreger, at medlemsstaterne skal sikre, at arbejdstagerne ikke hindres i at udpege repræsentanter, og at den nationale lovgivning ikke må underminere de rettigheder, som direktivet tilsikrer arbejdstagerne. Den nationale domstol skal vurdere, om de nationale bestemmelser er tilstrækkelige til at sikre dette.

Retslige principper

• Direktivets formål: Hovedformålet med direktiv 98/59 er at sikre konsultation af arbejdstagerrepræsentanter forud for kollektive afskedigelser og information til de kompetente offentlige myndigheder.
• Kollektiv beskyttelse: Direktivet giver arbejdstagerne en kollektiv og ikke en individuel beskyttelse. Retten til information og høring er tiltænkt arbejdstagernes repræsentanter og ikke den enkelte arbejdstager.
• Medlemsstaternes forpligtelser: Medlemsstaterne skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at arbejdstagerne kan udpege repræsentanter, og at de ikke hindres i at gøre dette.
• Effektiv retsbeskyttelse: Artikel 6 i direktivet forpligter medlemsstaterne til at sikre adgang til administrative og/eller retslige procedurer, der sikrer overholdelsen af direktivets forpligtelser. Disse procedurer skal sikre en faktisk og effektiv retsbeskyttelse og have en afskrækkende virkning.
• Fortolkning i overensstemmelse med EU-retten: Nationale domstole skal fortolke national lovgivning i lyset af direktivets ordlyd og formål for at opnå det tilsigtede resultat.
• Erstatning for manglende overensstemmelse: Hvis national ret ikke er i overensstemmelse med EU-retten, kan den part, der har lidt skade, have ret til erstatning fra medlemsstaten.

Centrale EU-retlige principper

• Direktivets formål: Hovedformålet med direktiv 98/59 er at sikre konsultation af arbejdstagerrepræsentanter forud for kollektive afskedigelser og information til de kompetente offentlige myndigheder.
• Kollektiv beskyttelse: Domstolen fastslår, at direktivet giver arbejdstagerne en kollektiv og ikke en individuel beskyttelse. Retten til information og høring er tiltænkt arbejdstagernes repræsentanter og ikke den enkelte arbejdstager.
• Medlemsstaternes forpligtelser: Medlemsstaterne skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at arbejdstagerne kan udpege repræsentanter, og at de ikke hindres i at gøre dette. Dette princip er afgørende for at sikre direktivets effektive virkning.
• Effektiv retsbeskyttelse: Artikel 6 i direktivet forpligter medlemsstaterne til at sikre adgang til administrative og/eller retslige procedurer, der sikrer overholdelsen af direktivets forpligtelser. Disse procedurer skal sikre en faktisk og effektiv retsbeskyttelse og have en afskrækkende virkning.
• Fortolkning i overensstemmelse med EU-retten: Nationale domstole skal fortolke national lovgivning i lyset af direktivets ordlyd og formål for at opnå det tilsigtede resultat, jf. artikel 288 TEUF.
• Erstatning for manglende overensstemmelse: Hvis national ret ikke er i overensstemmelse med EU-retten, kan den part, der har lidt skade, have ret til erstatning fra medlemsstaten.