Statsstøtte til luftfart: Wizz Air mod Kommissionen vedrørende redningsstøtte til TAROM

Wizz Air Hungary Légiközlekedési Zrt. (Wizz Air) appellerede en dom fra EU-retten, der stadfæstede Europa-Kommissionens beslutning om ikke at gøre indsigelse mod Rumæniens redningsstøtte til flyselskabet TAROM. Kommissionen havde vurderet, at støtten var forenelig med EU's indre marked.

Wizz Air anførte, at Kommissionen havde begået flere fejl i sin vurdering, herunder:

• Urigtigt skøn vedrørende støttens bidrag til et mål af fælles interesse.
• Fejl vedrørende overholdelse af princippet om engangsstøtte.
• Alvorlige vanskeligheder, der burde have ført til en formel undersøgelsesprocedure.
• Tilsidesættelse af begrundelsespligten.

Retten frifandt Kommissionen, og Wizz Air appellerede til Domstolen.

Domstolen behandlede Wizz Airs syv anbringender:

• Retten begik en retlig fejl ved at fastslå, at betingelsen om en vigtig tjeneste, der er vanskelig at genetablere, er opfyldt.
• Urigtig anvendelse af rammebestemmelserne for statsstøtte til redning og omstrukturering hvad angår beviset for en tjeneste, som vanskeligt ville kunne overtages af en eventuel konkurrent.
• Åbenbar urigtig gengivelse af beviserne i forbindelse med vurderingen af den frie kapacitet på markedet og lavprisluftfartsselskabers evne til at betjene indenrigsruter.
• Retlig fejl, for så vidt som Retten fastslog, at kapitalforhøjelser ikke kan vedrøre en omstruktureringsplan.
• Åbenbar urigtig gengivelse af beviserne for så vidt angår varigheden af Taroms omstruktureringsperiode.
• Retlig fejl, for så vidt som Retten fastslog, at det var ufornødent for Kommissionen at efterprøve, om eksisterende støtte var blevet til ny støtte.
• Retlig fejl vedrørende Kommissionens manglende indledning af den formelle undersøgelsesprocedure.

Domstolen afviste alle Wizz Airs anbringender og stadfæstede Rettens dom.

Afgørelse

Domstolen afviste appellen og fastslog, at Retten ikke havde begået retlige fejl i sin vurdering af Kommissionens afgørelse om at godkende redningsstøtte til TAROM. Domstolen fandt, at Wizz Air ikke havde påvist, at Retten havde gengivet beviserne forkert eller anvendt urigtige kriterier ved vurderingen af, om støtten var forenelig med det indre marked.

• Domstolen understregede, at Kommissionen har et vidt skøn ved vurderingen af statsstøttes forenelighed med det indre marked, og at den kan fastsætte retningslinjer for udøvelsen af dette skøn.
• Domstolen fandt, at Retten korrekt havde fastslået, at Kommissionen ikke var forpligtet til at tage hensyn til størrelsen af det relevante marked eller støttemodtagerens markedsandel ved vurderingen af, om der var risiko for afbrydelse af en vigtig tjeneste.
• Domstolen afviste Wizz Airs argument om, at Retten havde anvendt rene antagelser ved vurderingen af konkurrenternes evne til at overtage TAROMs ruter.
• Domstolen fandt, at Retten ikke havde begået en retlig fejl ved at fastslå, at kapitalforhøjelser ikke udgjorde et element i omstruktureringsplanen for en kriseramt virksomhed.
• Domstolen afviste Wizz Airs argument om, at Retten havde foretaget en urigtig gengivelse af beviserne ved vurderingen af varigheden af TAROMs omstruktureringsperiode.
• Domstolen fandt, at Retten korrekt havde fastslået, at det var ufornødent for Kommissionen at efterprøve, om eksisterende støtte var blevet til ny støtte.
• Domstolen afviste Wizz Airs argument om, at Retten ikke havde undersøgt det tredje anbringende i første instans vedrørende en tilsidesættelse af appellantens processuelle rettigheder.

Domstolen pålagde Wizz Air at betale sagsomkostningerne.

Retlige Principper

Domstolen bekræftede flere centrale EU-retlige principper i forbindelse med statsstøtte:

• Kommissionens skøn: Kommissionen har et vidt skøn ved vurderingen af statsstøttes forenelighed med det indre marked (artikel 107, stk. 3, TEUF).
• Retningslinjer for statsstøtte: Kommissionen kan fastsætte retningslinjer for udøvelsen af dette skøn, men er bundet af disse retningslinjer.
• Rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering: Disse rammebestemmelser fastsætter betingelserne for, hvornår støtte til kriseramte virksomheder kan godkendes.
• Mål af fælles interesse: Statsstøtte skal bidrage til et veldefineret mål af fælles interesse, såsom at forhindre sociale problemer eller afhjælpe markedssvigt.
• Proportionalitet: Støtten skal stå i et rimeligt forhold til det forfulgte mål.
• Princippet om engangsstøtte: Støtte til kriseramte virksomheder bør som udgangspunkt kun ydes i forbindelse med én omstrukturering.
• Bevisbyrde: Den, der påstår, at Kommissionen har begået en fejl ved vurderingen af statsstøtte, har bevisbyrden for dette.
• Processuelle rettigheder: Interesserede parter har visse processuelle rettigheder i forbindelse med statsstøttesager, herunder retten til at blive hørt.

Domstolen understregede, at disse principper skal anvendes i overensstemmelse med EU-rettens almindelige principper, såsom ligebehandlingsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.