Tilbagesøgning af landbrugsstøtte: Kan svigagtige repræsentanter holdes ansvarlige?

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Riigikohus (øverste domstol, Estland) vedrørende fortolkningen af EU-regler om landbrugsstøtte og beskyttelse af EU's finansielle interesser. Sagen er rejst i forbindelse med en straffesag mod R.M. og E.M., der er tiltalt for svindel med støtte til fordel for selskabet X OÜ.

Viru Maakohus (retten i første instans i Viru, Estland) dømte R.M. for tre tilfælde af svindel med støtte, og E.M. som medansvarlig for to af disse tilfælde. Retten pålagde R.M. og E.M. at tilbagebetale den uberettigede støtte.

R.M. og E.M. appellerede afgørelsen og anførte, at tilbagesøgning af støtte kun kan ske hos modtageren, og da selskabet X er slettet, skal kravet rettes mod selskabet Y OÜ, som Republikken Estland ikke har gjort.

Riigikohus forelagde to spørgsmål for EU-Domstolen:

1. Er der et retsgrundlag for at kræve tilbagebetaling af støtte fra R.M. og E.M., når selskabet Y har en vanskelig økonomisk situation?
2. Kan R.M. og E.M. anses for at være støttemodtagere, da de var repræsentanter for selskabet X og reelle ejere?

Domstolens vurdering

Domstolen fastslår, at artikel 56, stk. 1, i forordning nr. 1306/2013, sammenholdt med artikel 54, stk. 1, i samme forordning og artikel 35, stk. 6, i delegeret forordning nr. 640/2014, samt i lyset af artikel 7 i forordning nr. 2988/95, tillader, at tilbagesøgning af støtte kan foretages ikke blot hos støttemodtageren, men også hos personer, der forsætligt har givet urigtige oplysninger for at opnå støtten.

Domstolen fastslår endvidere, at R.M. og E.M. ikke kan anses for at være støttemodtagere i henhold til artikel 35, stk. 6, i delegeret forordning nr. 640/2014, medmindre de opfylder betingelserne i denne bestemmelse.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 56, stk. 1, i forordning nr. 1306/2013, sammenholdt med artikel 54, stk. 1, i samme forordning og artikel 35, stk. 6, første punktum, i delegeret forordning nr. 640/2014, samt i lyset af artikel 7 i forordning nr. 2988/95, skal fortolkes således, at tilbagesøgning af støtte, der finansieres af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og som uberettiget er modtaget som følge af svigagtige handlinger, kan foretages ikke blot hos støttemodtageren, men også hos personer, der uden at kunne anses for modtagere af den nævnte støtte forsætligt har givet urigtige oplysninger med henblik på at opnå denne støtte.

Domstolen fastslår endvidere, at artikel 35, stk. 6, i delegeret forordning nr. 640/2014 skal fortolkes således, at i det tilfælde, hvor en juridisk person har opnået landbrugsstøtte som følge af svigagtige handlinger, der kan tilregnes dennes repræsentanter, kan disse repræsentanter dog ikke anses for at være »modtagere« af denne støtte i denne bestemmelses forstand, sammenholdt med denne delegerede forordnings artikel 2, stk. 1, andet afsnit, nr. 1), hvis de ikke er omfattet af nogen af de tre kategorier af personer, der er omhandlet i sidstnævnte bestemmelse, og dette selv om det reelt er disse repræsentanter, der oppebærer den fortjeneste, som denne juridiske person genererer.

Retlige Principper

• Beskyttelse af EU's finansielle interesser: Domstolen understreger, at EU-retten forpligter medlemsstaterne til effektivt at beskytte Unionens finansielle interesser og bekæmpe svig.
• Tilbagesøgning af uretmæssig støtte: Princippet om, at uretmæssigt udbetalt støtte skal tilbagesøges, er centralt for at sikre, at EU-midler anvendes korrekt.
• Fortolkning i overensstemmelse med EU-retten: Nationale bestemmelser skal fortolkes i overensstemmelse med EU-rettens formål og de generelle principper om effektivitet og proportionalitet.
• Retssikkerhedsprincippet: Domstolen anerkender vigtigheden af retssikkerhedsprincippet, men fastslår, at forpligtelsen til at tilbagebetale uretmæssig støtte ikke tilsidesætter dette princip, da det er en konsekvens af manglende overholdelse af EU-rettens betingelser.
• Forordning 2988/95's rolle: Forordningen fastsætter generelle regler for kontrol og sanktioner, men tilbagesøgning af beløb skal ske på grundlag af sektorspecifikke bestemmelser.