Artikel 20 TEUF: Afledt opholdsret og nationale sikkerhedsinteresser

Sagerne C-420/22 og C-528/22 omhandler anmodninger om præjudiciel afgørelse fra Szegedi Törvényszék (retten i første instans i Szeged, Ungarn) vedrørende fortolkningen af artikel 20 TEUF og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

• Parter og baggrund:

  • NW (C-420/22) er tredjelandsstatsborger gift med en ungarsk statsborger og far til et barn med ungarsk statsborgerskab. NW’s tidsubegrænsede opholdskort blev inddraget med begrundelse i, at hans ophold var i strid med Ungarns nationale sikkerhedsinteresser.
  • PQ (C-528/22) er tredjelandsstatsborger, der har boet i Ungarn siden 2005 og har to børn med ungarsk statsborgerskab. PQ’s ansøgning om national permanent opholdstilladelse blev afvist, ligeledes med henvisning til nationale sikkerhedsinteresser.

• Centrale spørgsmål:

  • Skal artikel 20 TEUF fortolkes således, at den er til hinder for, at en medlemsstat inddrager eller afslår at udstede en opholdstilladelse til en tredjelandsstatsborger, der er familiemedlem til unionsborgere, uden først at undersøge, om der består et afhængighedsforhold, som reelt tvinger unionsborgerne til at forlade Unionens område?
  • Skal artikel 20 TEUF fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning, der pålægger de nationale myndigheder at inddrage eller afslå at udstede en opholdstilladelse alene på grundlag af en bindende udtalelse, der ikke indeholder en begrundelse, fra et organ med særlige opgaver inden for national sikkerhed, uden nøje at undersøge alle de individuelle omstændigheder og proportionaliteten?
  • Skal det almindelige princip om god forvaltningsskik og artikel 47 i EU-charteret fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, der begrænser en tredjelandsstatsborgers adgang til oplysninger, der ligger til grund for en afgørelse om opholdstilladelse, hvis videregivelse ville skade national sikkerhed?
  • Skal artikel 47 i EU-charteret fortolkes således, at den kræver, at en ret, der prøver lovligheden af en afgørelse om opholdstilladelse baseret på klassificerede oplysninger, har kompetence til at efterprøve lovligheden af klassificeringen og give adgang til alle oplysninger?

• Hovedargumenter:

  • De ungarske myndigheder henviste til nationale sikkerhedsinteresser som begrundelse for inddragelsen af NW’s opholdskort og afvisningen af PQ’s ansøgning.
  • NW og PQ anførte, at inddragelsen og afvisningen var i strid med deres rettigheder som familiemedlemmer til unionsborgere og at de ikke havde tilstrækkelig adgang til de oplysninger, der lå til grund for afgørelserne.

• Væsentlige forhold:

  • Domstolen bemærkede, at artikel 20 TEUF er til hinder for nationale foranstaltninger, der fratager unionsborgere den effektive nydelse af deres rettigheder.
  • Domstolen fastslog, at der skal foretages en konkret vurdering af alle relevante omstændigheder i lyset af proportionalitetsprincippet og de grundlæggende rettigheder.
  • Domstolen understregede, at retten til forsvar skal sikres, og at den berørte person skal have mulighed for at fremlægge sine synspunkter og have aktindsigt i sagens oplysninger, dog med visse begrænsninger af hensyn til national sikkerhed.

Afgørelse

• Artikel 20 TEUF er til hinder for, at en medlemsstat inddrager eller nægter opholdstilladelse til en tredjelandsstatsborger, der er familiemedlem til unionsborgere, som er statsborgere i samme medlemsstat, og som aldrig har udøvet retten til fri bevægelighed, uden først at undersøge, om der består et afhængighedsforhold, der reelt tvinger unionsborgerne til at forlade EU for at ledsage tredjelandsstatsborgeren.
• Dette gælder, hvis tredjelandsstatsborgeren ikke kan få opholdsret efter andre nationale bestemmelser, og myndighederne har kendskab til den familiemæssige tilknytning.
• Artikel 20 TEUF, sammenholdt med artikel 47 i EU-charteret om grundlæggende rettigheder, er til hinder for national lovgivning, der pålægger nationale myndigheder at inddrage eller nægte opholdstilladelse af hensyn til national sikkerhed alene baseret på en ubegrundet udtalelse fra et organ med særlige opgaver inden for national sikkerhed, uden en grundig undersøgelse af individuelle omstændigheder og proportionalitet.
• Det almindelige princip om god forvaltningsskik og artikel 47 i EU-charteret, sammenholdt med artikel 20 TEUF, er til hinder for national lovgivning, der begrænser en tredjelandsstatsborgers adgang til oplysninger, der ligger til grund for en afgørelse om opholdstilladelse, hvis videregivelse ville skade national sikkerhed.
• Tredjelandsstatsborgeren eller dennes repræsentant skal have adgang til det væsentligste indhold af begrundelsen for afgørelsen og skal kunne anvende disse oplysninger i administrative eller retslige procedurer.
• Artikel 47 i EU-charteret, sammenholdt med artikel 20 TEUF, kræver ikke, at en ret, der prøver lovligheden af en afgørelse om opholdstilladelse baseret på klassificerede oplysninger, har kompetence til at efterprøve lovligheden af klassificeringen eller give adgang til alle oplysninger. Retten skal dog sikre overholdelse af retten til forsvar og drage konsekvenserne af en eventuel afgørelse fra de kompetente myndigheder om ikke at meddele alle eller en del af grundene til afgørelsen og de dertilhørende beviser.

Centrale EU-retlige principper

• Unionsborgerskab (Artikel 20 TEUF):
  • Artikel 20 TEUF forhindrer nationale foranstaltninger, der fratager unionsborgere den effektive nydelse af deres rettigheder.
  • Unionsborgerskabet giver ikke tredjelandsstatsborgere selvstændige rettigheder, men afledte rettigheder baseret på unionsborgerens rettigheder.
• Afledt opholdsret:
  • I særlige situationer skal en tredjelandsstatsborger, der er familiemedlem til en unionsborger, tildeles opholdsret, hvis unionsborgeren ellers ville blive tvunget til at forlade EU.
  • Afslag på opholdsret til en tredjelandsstatsborger bringer kun unionsborgerskabet i fare, hvis der er et afhængighedsforhold, der tvinger unionsborgeren til at ledsage tredjelandsstatsborgeren ud af EU.
• Proportionalitetsprincippet og grundlæggende rettigheder:
  • Medlemsstaterne kan fravige den afledte opholdsret for at sikre opretholdelsen af den offentlige orden eller beskyttelsen af den offentlige sikkerhed.
  • Dette kræver en konkret vurdering af alle relevante omstændigheder, proportionalitetsprincippet, grundlæggende rettigheder og barnets tarv.
• Retten til god forvaltning og effektive retsmidler (Artikel 47 i EU-charteret):
  • Medlemsstaterne skal sikre overholdelse af god forvaltningsskik og retten til effektive retsmidler.
  • Effektiv domstolsprøvelse kræver, at den pågældende kan få kendskab til begrundelsen for afgørelsen.
• Retten til forsvar:
  • Retten til forsvar skal sikres både under den administrative procedure og en eventuel retslig procedure.
  • Den berørte person skal have mulighed for at fremlægge sine synspunkter og have aktindsigt i sagens oplysninger.
• Begrænsninger af retten til aktindsigt:
  • Retten til aktindsigt kan begrænses af hensyn til national sikkerhed, men ikke i en sådan grad, at retten til forsvar fratages enhver virkning.
  • Medlemsstaterne kan undlade at give direkte adgang til alle sagsakter, hvis det er nødvendigt for at beskytte national sikkerhed.
• Domstolsprøvelse af klassificerede oplysninger:
  • EU-retten kræver ikke, at en ret har beføjelse til at afklassificere oplysninger, men retten skal sikre, at den berørte persons ret til forsvar overholdes.
  • Retten skal drage konsekvenserne af en eventuel afgørelse fra de kompetente myndigheder om ikke at meddele alle eller en del af grundene til afgørelsen og de dertilhørende beviser.