Betingelser for udpegning af et sikkert oprindelsesland: Forholdet til EMRK artikel 15 og territoriale undtagelser

Sagen omhandler fortolkningen af direktiv 2013/32/EU om fælles procedurer for tildeling og fratagelse af international beskyttelse, særligt begrebet »sikkert oprindelsesland«.

CV, en moldovisk statsborger, søgte om international beskyttelse i Tjekkiet, men fik afslag, da Tjekkiet betragter Moldova som et sikkert oprindelsesland (bortset fra Transnistrien). CV anførte trusler i Moldova og frygt på grund af krigen i Ukraine.

Krajský soud v Brně (den regionale ret i Brno) forelagde præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen vedrørende:

• Om et land, der har gjort brug af muligheden for at fravige EMRK artikel 15 under en offentlig nødsituation, stadig kan betragtes som et sikkert oprindelsesland.
• Om det er foreneligt med EU-retten at udpege et land som et delvist sikkert oprindelsesland med territoriale undtagelser.
• Om en national domstol ex officio skal tage stilling til, om udpegelsen af et land som sikkert er i strid med EU-retten, selvom ansøgeren ikke har gjort dette gældende.

Domstolen fastslår, at et land, der har gjort brug af artikel 15 i EMRK, ikke automatisk mister sin status som sikkert oprindelsesland, men det kræver en fornyet vurdering. Domstolen præciserer også, at det ikke er tilladt at udpege et land som delvist sikkert oprindelsesland med territoriale undtagelser. Endelig fastslår Domstolen, at den nationale domstol ex officio skal tage stilling til, om udpegelsen af et land som sikkert er i overensstemmelse med EU-retten.

Afgørelse

• Et tredjeland ophører ikke med at opfylde kriterierne for at blive udpeget som sikkert oprindelsesland alene af den grund, at det anvender retten i henhold til artikel 15 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention til at fravige de forpligtelser, der er fastsat i konventionen. Dog skal de kompetente myndigheder i den medlemsstat, der har foretaget udpegelsen, vurdere, om betingelserne for at iværksætte fravigelsesretten kan rejse tvivl om udpegelsen.
• Artikel 37 i direktiv 2013/32 er til hinder for, at et tredjeland kan udpeges som sikkert oprindelsesland, når visse dele af dets område ikke opfylder de materielle betingelser for en sådan udpegelse, der er fastsat i bilag I til direktivet.
• Artikel 46, stk. 3, i direktiv 2013/32, sammenholdt med artikel 47 i EU-charteret om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at en retsinstans, der behandler et søgsmål til prøvelse af et afslag på en ansøgning om international beskyttelse, skal rejse spørgsmålet om, hvorvidt de materielle betingelser for udpegelsen som sikkert oprindelsesland er tilsidesat, selvom dette ikke udtrykkeligt er påberåbt.

Retlige principper

• Begrebet sikkert oprindelsesland: Et tredjeland kan udpeges som sikkert oprindelsesland, hvis det generelt og til stadighed ikke sker forfølgelse, tortur eller umenneskelig behandling. Medlemsstaterne skal løbende overvåge situationen i disse lande.
• Fravigelse af EMRK: Et lands påberåbelse af artikel 15 i EMRK (fravigelse under offentlig faretilstand) betyder ikke automatisk, at det ikke længere kan betragtes som sikkert, men det kræver en fornyet vurdering.
• Territorial afgrænsning: En medlemsstat kan ikke udpege et land som delvist sikkert oprindelsesland med territoriale undtagelser. Betingelserne for at være et sikkert oprindelsesland skal være opfyldt i hele landet.
• Retten til effektive retsmidler: Artikel 46 i direktiv 2013/32, sammenholdt med artikel 47 i EU-charteret, sikrer ansøgere om international beskyttelse effektive retsmidler. Dette indebærer en fuldstændig og ex nunc-undersøgelse af både faktiske og retlige omstændigheder.
• Domstolens pligt til prøvelse: Domstolen skal ex officio tage stilling til, om udpegelsen af et land som sikkert oprindelsesland er i overensstemmelse med EU-retten, selvom ansøgeren ikke har påberåbt sig dette.