Ret til kopi af kreditaftale ved førtidig tilbagebetaling

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Sąd Rejonowy dla m.st. Warszawy w Warszawie (retten i første instans i Warszawa, Polen) vedrørende fortolkningen af artikel 16, stk. 1, i direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler.

Sagen er anlagt af Z. sp. z o.o. mod A. S.A. (en bank) vedrørende en tvist om udlevering af dokumenter og oplysninger, der er nødvendige for at beregne reduktionen af kreditomkostninger som følge af førtidig tilbagebetaling af lån.

Forbrugerne havde indgået 15 forbrugerkreditaftaler med banken og tilbagebetalt deres lån før tid. De havde efterfølgende overdraget deres krav til Z. svarende til de beløb, som banken skyldte som følge af den førtidige tilbagebetaling. Forbrugerne var ikke længere i besiddelse af deres eksemplarer af kreditaftalerne, hvilket gjorde det vanskeligt for Z. at dokumentere kravet.

Z. anlagde sag ved den forelæggende ret med påstand om, at banken skulle fremlægge en duplikat af kreditaftalerne og de tilhørende aftaler samt specifikke oplysninger om lånene. Banken afviste at være forpligtet til at udlevere disse oplysninger.

Den forelæggende ret ønskede oplyst, om artikel 16 i direktiv 2008/48, sammenholdt med EU-rettens effektivitetsprincip, giver ret til at anmode om dokumenter og oplysninger, der er nødvendige for at vurdere legitimiteten af kravet, uden at forbrugeren risikerer at skulle betale sagsomkostninger eller at kravet forældes.

Domstolen skulle således tage stilling til, om en forbruger, der har foretaget førtidig tilbagebetaling af et lån, har ret til at få udleveret en kopi af kreditaftalen og de nødvendige oplysninger fra långiveren for at kunne beregne og inddrive det skyldige beløb.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 16, stk. 1, i direktiv 2008/48 skal fortolkes således, at en forbruger har ret til at kræve en kopi af kreditaftalen fra långiveren samt alle nødvendige oplysninger om tilbagebetalingen, der ikke fremgår direkte af aftalen. Dette inkluderer oplysninger, der er nødvendige for at verificere beregningen af det beløb, som långiveren skylder som følge af førtidig tilbagebetaling, og som giver forbrugeren mulighed for at anlægge et eventuelt søgsmål for at inddrive dette beløb.

Domstolen begrunder afgørelsen med:

• Forbrugerbeskyttelse: Direktivet tilsigter at sikre et højt niveau af forbrugerbeskyttelse, da forbrugeren ofte er i en svagere position end den erhvervsdrivende.
• Oplysningsforpligtelse: Forbrugeren skal have adgang til alle relevante oplysninger om kreditomkostningerne for at kunne udøve sin ret til reduktion af disse omkostninger ved førtidig tilbagebetaling.
• Långivers forpligtelse: Det er långiverens ansvar at fremlægge de nødvendige oplysninger for at fastlægge størrelsen af reduktionen i kreditomkostningerne.
• Effektiv virkning: For at sikre den effektive virkning af artikel 16, stk. 1, skal forbrugeren modtage de nødvendige oplysninger fra långiveren.
• Sammenhæng: Artikel 16, stk. 1, indgår i direktivets kapitel om oplysninger og rettigheder i forbindelse med kreditaftaler, hvilket understreger sammenhængen mellem forbrugerens rettigheder og adgangen til oplysninger.
• National ret: Nationale retter skal fortolke national ret i overensstemmelse med EU-retten for at sikre direktivets formål.

Retlige Principper

• Forbrugerbeskyttelse: EU-retten tilsigter at sikre et højt niveau af forbrugerbeskyttelse, særligt i forhold til forbrugerkreditaftaler.
• Effektivitetsprincippet: EU-retten skal fortolkes og anvendes på en måde, der sikrer dens effektive virkning (effet utile).
• Oplysningsforpligtelse: Kreditgivere har en omfattende oplysningsforpligtelse over for forbrugere for at sikre, at de kan træffe informerede beslutninger og udøve deres rettigheder.
• Førtidig tilbagebetaling: Forbrugere har ret til at indfri deres forpligtelser før tid, og i sådanne tilfælde har de ret til en reduktion af de samlede kreditomkostninger.
• Fortolkning i overensstemmelse med EU-retten: Nationale domstole er forpligtet til at fortolke national ret i overensstemmelse med EU-rettens ordlyd og formål.
• EU-rettens forrang: EU-retten har forrang over national ret, hvilket indebærer en pligt for de nationale retter til i videst muligt omfang at fortolke national ret i overensstemmelse med EU-retten.

Disse principper sikrer, at forbrugerne er beskyttet og har mulighed for at udøve deres rettigheder i forbindelse med kreditaftaler.