Statsstøtte: Fortolkning af virksomhedsbegrebet ved ombytning af skovarealer og fastsættelse af markedsværdi

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Administrativen sad - Varna (Bulgarien) vedrørende fortolkningen af artikel 107 TEUF om statsstøtte, artikel 16, stk. 3, i forordning 2015/1589 om regler for anvendelsen af artikel 108 TEUF, og Kommissionens afgørelse 2015/456 om statsstøtte i forbindelse med ombytning af ejerskab af skovarealer.

Sagen er anlagt af TS og HI mod Ministar na zemedelieto, chranite i gorite (ministeren for landbrug, fødevarer og skovbrug) vedrørende en anmodning om tilbagebetaling af statsstøtte modtaget i forbindelse med en ombytning af ejerskab af skovarealer.

De centrale spørgsmål er:

• Skal begrebet "virksomhed" i artikel 107 TEUF fortolkes således, at det kun omfatter modtagere af ulovlig statsstøtte, der udøver økonomisk aktivitet ved anvendelse af det erhvervede areal?
• Er det relevant for vurderingen af, om en enhed er en "virksomhed", at den havde til hensigt at anvende arealerne økonomisk, men blev forhindret heri?
• Er artikel 107 TEUF og artikel 16, stk. 3, i forordning 2015/1589 til hinder for national lovgivning, der ved fastsættelsen af statsstøtte baserer sig på markedsfaktorer og vurderingskriterier, som afviger fra grundenes faktiske værdi?

TS og HI argumenterer for, at de ikke kan anses for at være "virksomheder", da arealerne ikke blev anvendt til økonomiske formål, og at vurderingen af det støttebeløb, der skal tilbagebetales, er fejlagtig.

Ministeren for landbrug, fødevarer og skovbrug argumenterer for, at TS og HI er forpligtet til at tilbagebetale den ulovlige statsstøtte.

Kommissionen fandt, at de omhandlede transaktioner udgjorde statsstøtte, da de personer, der havde deltaget i ombytningen, var virksomheder, og værdien af skovområderne ikke afspejlede markedsværdien.

Afgørelse

Domstolen fastslår:

1. Kommissionens afgørelse 2015/456 vedrørende ombytning af skovarealer skal fortolkes således, at begrebet "virksomhed" i artikel 107, stk. 1, TEUF ikke udelukkende omfatter personer, der anvender de erhvervede arealer til økonomisk aktivitet.
2. Artikel 107, stk. 1, TEUF og artikel 16, stk. 3, i forordning 2015/1589 skal fortolkes således, at de ikke forhindrer, at fastsættelsen af statsstøtte baseres på gennemsnitspriser for registrerede ejendomstransaktioner med lignende arealer, forudsat at anvendelsen er forenelig med Kommissionens afgørelse, og at kriterierne muliggør fastsættelse af markedsværdien på ombytningstidspunktet.

Begrundelse

Domstolen begrunder afgørelsen med:

• Begrebet "virksomhed" i artikel 107, stk. 1, TEUF omfatter enhver enhed, der udøver økonomisk virksomhed, uanset dennes retlige status.
• Kvalifikationen som "virksomhed" er ikke betinget af, at den økonomiske virksomhed har forbindelse med goder, hvis erhvervelse udgør statsstøtte.
• En ordning med forudgående godkendelse af statsstøtte forhindrer, at kvalifikationen som "virksomhed" gøres betinget af usikre omstændigheder efter tildelingen af fordelen.
• Artikel 16, stk. 3, i forordning 2015/1589 bestemmer, at tilbagebetaling af statsstøtte skal ske omgående og i overensstemmelse med national ret, forudsat at EU-retten overholdes.
• Tilbagebetaling af ulovlig statsstøtte har til formål at fjerne konkurrencefordrejning.
• Medlemsstaten skal kvantificere den støtte, der skal tilbagesøges, på grundlag af den metode, der er angivet i afgørelsen om tilbagebetaling.
• En offentlig myndigheds salg af et areal kan indeholde elementer af statsstøtte, hvis salget ikke sker til markedsværdien.
• Anvendelsen af regler for beregning af markedsværdien skal resultere i en pris, der ligger så tæt som muligt på markedsværdien.
• National ret skal undlade at anvende bestemmelser, der er i strid med EU-retten.

Centrale EU-retlige principper

• Statsstøtteforbuddet (Artikel 107, stk. 1, TEUF): Forbyder statsstøtte, der fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner.
• Begrebet "virksomhed": Omfatter enhver enhed, der udøver økonomisk virksomhed, uanset retlig status og finansieringsmåde.
• Tilbagesøgning af ulovlig statsstøtte: Ulovlig statsstøtte skal tilbagebetales for at genoprette konkurrencesituationen.
• Effektivitetsprincippet: National ret må ikke hindre effektiv gennemførelse af EU-retten, herunder tilbagesøgning af ulovlig statsstøtte.
• Forordning 2015/1589, artikel 16, stk. 3: Medlemsstaterne skal sikre omgående og effektiv gennemførelse af Kommissionens afgørelser om tilbagesøgning af statsstøtte.
• Markedsværdiprincippet: Ved salg af statslige arealer skal prisen svare til markedsværdien for at undgå statsstøtte.

Anvendelse i sagen

• Domstolen præciserer, at begrebet "virksomhed" ikke er begrænset til enheder, der udnytter de erhvervede skovarealer økonomisk.
• Domstolen fastslår, at national lovgivning om fastsættelse af markedsværdi skal sikre en pris, der ligger så tæt som muligt på den faktiske markedsværdi.

Betydning for EU-retten

• Afgørelsen bekræfter den brede fortolkning af begrebet "virksomhed" i statsstøtteretten.
• Afgørelsen understreger medlemsstaternes forpligtelse til effektivt at gennemføre Kommissionens afgørelser om tilbagesøgning af ulovlig statsstøtte.
• Afgørelsen præciserer, at national lovgivning om fastsættelse af markedsværdi skal sikre overholdelse af markedsværdiprincippet.