Medlemsstaters skønsbeføjelse ved godkendelse af plantebeskyttelsesmidler: Forholdet mellem risikovurdering og den foreliggende videnskabelige viden

Sagen omhandler en tvist mellem Pesticide Action Network Europe (PAN Europe) og College voor de toelating van gewasbeschermingsmiddelen en biociden (CTGB) vedrørende CTGB's godkendelse af udvidelsen af markedsføringen af plantebeskyttelsesmidlet Closer, der indeholder aktivstoffet sulfoxaflor, i Nederlandene.

• PAN Europe anfægtede CTGB's afgørelse med den begrundelse, at risikovurderingen ikke var baseret på den seneste videnskabelige viden og vejledninger.
• CTGB fastholdt, at godkendelsen var baseret på gældende lovgivning på ansøgningstidspunktet, og at de risici, der er forbundet med anvendelsen af Closer, var tilstrækkeligt begrænset.
• College van Beroep voor het bedrijfsleven forelagde en række præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen vedrørende fortolkningen af artikel 36 i forordning nr. 1107/2009, omfanget af medlemsstaternes skønsbeføjelse ved godkendelse af plantebeskyttelsesmidler, og betydningen af den foreliggende videnskabelige og tekniske viden.

Afgørelse

• Domstolen fastslår, at en medlemsstat, der træffer afgørelse om godkendelse af et plantebeskyttelsesmiddel, kan afvige fra den videnskabelige risikovurdering foretaget af den medlemsstat, der har behandlet ansøgningen, hvis betingelserne i artikel 36, stk. 3, andet afsnit, er opfyldt. Dette inkluderer situationer, hvor den træffende medlemsstat har adgang til mere pålidelige videnskabelige data, som den behandlende medlemsstat ikke har taget i betragtning, og som identificerer en uacceptabel risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller miljøet.
• Domstolen præciserer, at konklusionerne fra den kompetente medlemsstats vurdering kan tages i betragtning af retten i den medlemsstat, der træffer afgørelse, men retten kan ikke erstatte de nationale myndigheders vurdering med sin egen, især når det drejer sig om videnskabelige og tekniske spørgsmål.
• Domstolen afgør, at den medlemsstat, der træffer afgørelse, ikke er forpligtet til at inddrage den medlemsstat, der har behandlet ansøgningen, i en ny vurdering, selvom den finder den oprindelige risikovurdering utilstrækkeligt begrundet.
• Domstolen fastslår, at de mest pålidelige videnskabelige eller tekniske data, der er tilgængelige, kan påberåbes for myndighederne og retterne i den medlemsstat, der træffer afgørelse, for at anfægte godkendelsen af et plantebeskyttelsesmiddel, uanset kilden til disse data eller tidspunktet for deres tilgængelighed.

Retlige Principper

• Forsigtighedsprincippet: Domstolen understreger, at forsigtighedsprincippet understøtter forordning nr. 1107/2009 og tillader medlemsstaterne at træffe foranstaltninger baseret på videnskabelig usikkerhed for at beskytte menneskers og dyrs sundhed samt miljøet.
• Effektiv Retsbeskyttelse: Domstolen fremhæver, at retten til effektiv retsbeskyttelse kræver, at de nationale domstole kan efterprøve lovligheden af afgørelser truffet af de nationale myndigheder, men uden at tilsidesætte myndighedernes skøn i komplekse videnskabelige spørgsmål.
• Harmonisering: Domstolen anerkender behovet for harmoniserede regler for at sikre en ensartet tilgang i alle medlemsstater, men understreger samtidig vigtigheden af, at medlemsstaterne kan tage hensyn til specifikke nationale forhold og beskyttelsesniveauer.
• Retssikkerhed: Domstolen afvejer retssikkerhedsprincippet mod forsigtighedsprincippet og fastslår, at forventningen om ændringer i den videnskabelige viden er en del af rammerne for godkendelse af plantebeskyttelsesmidler.