Momsretlig kvalifikation af opladning af elektriske køretøjer: Levering af varer eller levering af ydelser?

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra den polske Naczelny Sąd Administracyjny (øverste domstol i forvaltningsretlige sager) vedrørende fortolkningen af momsdirektivet (2006/112/EF), nærmere bestemt artikel 14 og 24 om levering af varer og ydelser.

Sagen er rejst mellem Dyrektor Krajowej Informacji Skarbowej (direktøren for den nationale skatte- og afgiftsoplysningsmyndighed, Polen) og P. w W., en virksomhed der planlægger at drive offentligt tilgængelige ladestandere for elektriske køretøjer.

Det centrale spørgsmål er, om leveringen af elektricitet via ladestandere, inklusive tilhørende tjenester som teknisk support og software, skal betragtes som en "levering af varer" eller en "levering af ydelser" i momsmæssig henseende.

Skatte- og afgiftsmyndigheden mente, at hovedydelsen var levering af elektricitet, mens P. w W. argumenterede for, at det primære var adgangen til avanceret opladningsudstyr.

Domstolen skulle afklare, hvordan en sådan sammensat ydelse skal kvalificeres i henhold til momsdirektivet.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at levering af elektricitet til opladning af elektriske køretøjer, inklusive tilvejebringelse af genopladningsudstyr, teknisk support og softwareapplikationer, udgør en "levering af varer" i henhold til momsdirektivet.

Domstolen præciserer, at selvom der leveres forskellige tjenesteydelser i forbindelse med opladningen, er det overførslen af elektricitet, der er det karakteristiske og fremherskende element. De øvrige ydelser betragtes som sekundære og understøtter hovedydelsen, som er levering af elektricitet.

Retlige principper

• Enkelt sammensat ydelse: Når en transaktion består af flere elementer, skal der tages hensyn til alle omstændigheder for at afgøre, om der er tale om én eller flere ydelser.
• Hoved- og sekundære ydelser: En ydelse anses for sekundær, når den ikke udgør et mål i sig selv for kunden, men er et middel til at udnytte hovedydelsen på de bedst mulige betingelser.
• Levering af varer vs. levering af ydelser: Levering af varer omfatter overdragelse af retten til at råde over et materielt gode som ejer. Elektricitet sidestilles med et materielt gode.
• Momsmæssig behandling: Transaktioner må ikke kunstigt opdeles for at ændre momssystemets sammenhæng.

Domstolen understreger, at det er den nationale rets opgave at fastlægge, om der foreligger en sammensat ydelse, og at vurdere de faktiske omstændigheder i den konkrete sag.

Centrale EU-retlige principper

• Momssystemets sammenhæng: Domstolen fremhæver vigtigheden af ikke at opdele økonomisk ensartede ydelser kunstigt, da dette kan forstyrre momssystemets sammenhæng.
• Princippet om neutralitet: Afgørelsen sikrer, at momssystemet behandler ensartede transaktioner ens, uanset hvordan de udbydes.
• Fortolkning af momsdirektivet: Domstolen fortolker artikel 14, stk. 1, og artikel 24, stk. 1, i momsdirektivet for at fastlægge, om en kompleks transaktion skal kvalificeres som en levering af varer eller en levering af ydelser.
• Kundens perspektiv: Ved vurderingen af, hvad der udgør hovedydelsen, lægger Domstolen vægt på, hvordan en gennemsnitsforbruger opfatter transaktionen.

Anvendelse i sagen

Domstolen fastslår, at selvom opladning af et elektrisk køretøj involverer flere elementer (udstyr, support, software), er det leveringen af elektricitet, der er det dominerende element. De øvrige elementer er sekundære, da de primært har til formål at understøtte og lette leveringen af elektricitet. Derfor kvalificeres hele transaktionen som en levering af varer.