Ugyldighed af antidumpingtold på biodiesel fra Argentina og Indonesien: Manglende årsagssammenhæng mellem dumping og skade

Sagen omhandler en anmodning om præjudiciel afgørelse fra Nederlandstalige rechtbank van eerste aanleg Brussel vedrørende gyldigheden af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1194/2013 om antidumpingtold på import af biodiesel fra Argentina og Indonesien.

Vitol SA, en uafhængig importør af biodiesel, anfægtede gyldigheden af forordningen i forbindelse med en tvist med Belgische Staat om tilbagebetaling af antidumpingtold betalt for import af biodiesel fra Argentina.

Den forelæggende ret stillede spørgsmål om, hvorvidt forordningen var i strid med grundforordningen (EF) nr. 1225/2009, særligt vedrørende beregningen af normal værdi (artikel 2, stk. 5) og konstateringen af skade (artikel 3, stk. 4, 6 og 7).

De centrale argumenter var:

• Vitol SA anførte, at betingelserne for at fravige de faktiske omkostninger i de argentinske producenters regnskaber ved beregning af den normale værdi ikke var opfyldt.
• Vitol SA anførte, at der ikke var tilstrækkeligt bevis for, at dumpingimporten havde forvoldt skade for EU-erhvervsgrenen.
• Belgische Staat, den belgiske regering, den græske regering, Rådet og Kommissionen argumenterede for, at forordningen var gyldig, og at Vitol SA ikke havde ret til at anfægte gyldigheden, da selskabet ikke havde anlagt annullationssag.

Domstolen skulle tage stilling til, om Vitol SA kunne anfægte gyldigheden af forordningen, selvom selskabet ikke havde anlagt annullationssag, og om forordningen var i strid med grundforordningen.

Afgørelse

Domstolen fastslog, at Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1194/2013, ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1578, er ugyldig. Domstolen begrundede afgørelsen med, at forordningen var i strid med kravene i artikel 2, stk. 5, og artikel 3, stk. 4, 6 og 7, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009.

Domstolen henviste til, at det ikke var tilstrækkeligt godtgjort, at importen havde været genstand for dumping, der havde forvoldt EU-erhvervsgrenen skade, som krævet i grundforordningen. Domstolen lagde vægt på, at Kommissionen efterfølgende, ved gennemførelsesforordning 2018/1570, selv havde konkluderet, at der ikke var en reel og betydelig årsagssammenhæng mellem dumpingimporten fra Argentina og den væsentlige skade for EU-erhvervsgrenen.

Retlige principper

Domstolen fremhævede flere centrale EU-retlige principper:

• Domstolskontrol med handelspolitik: EU-Domstolen understregede, at selvom EU-institutionerne har et vidt skøn inden for den fælles handelspolitik, er dette skøn ikke ubegrænset. Domstolen skal sikre, at procedureforskrifterne er overholdt, at de faktiske omstændigheder er korrekte, og at der ikke foreligger åbenbare vurderingsfejl eller magtfordrejning.
• Beregning af normal værdi ved antidumping: Domstolen præciserede, at betingelserne for at fravige de faktiske omkostninger i de eksporterende producenters regnskaber ved beregning af den normale værdi skal være klart begrundede og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 5.
• Årsagssammenhæng ved dumping: Domstolen understregede vigtigheden af at fastslå en reel og betydelig årsagssammenhæng mellem dumpingimporten og den skade, der forvoldes EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7. En kumulativ vurdering af importens virkninger må ikke føre til, at skade, der skyldes andre faktorer, tilskrives dumpingimporten.
• Retskraft af annullationsdomme: Domstolen bekræftede, at selvom en annullationsdom kun er bindende for parterne i den konkrete sag, skal EU-institutionerne drage alle konsekvenser af dommens konstateringer, også i forhold til andre erhvervsdrivende.
• Adgang til domstolsprøvelse: Domstolen fastslog, at en importør ikke nødvendigvis er afskåret fra at anfægte gyldigheden af en antidumpingforordning, selvom importøren ikke selv har anlagt annullationssag, forudsat at det ikke er utvivlsomt, at importøren havde adgang til at anlægge en sådan sag.

Centrale EU-retlige principper

• Domstolskontrol med handelspolitik: EU-Domstolen understregede, at selvom EU-institutionerne har et vidt skøn inden for den fælles handelspolitik, er dette skøn ikke ubegrænset. Domstolen skal sikre, at procedureforskrifterne er overholdt, at de faktiske omstændigheder er korrekte, og at der ikke foreligger åbenbare vurderingsfejl eller magtfordrejning.
• Beregning af normal værdi ved antidumping: Domstolen præciserede, at betingelserne for at fravige de faktiske omkostninger i de eksporterende producenters regnskaber ved beregning af den normale værdi skal være klart begrundede og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 5.
• Årsagssammenhæng ved dumping: Domstolen understregede vigtigheden af at fastslå en reel og betydelig årsagssammenhæng mellem dumpingimporten og den skade, der forvoldes EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7. En kumulativ vurdering af importens virkninger må ikke føre til, at skade, der skyldes andre faktorer, tilskrives dumpingimporten.
• Retskraft af annullationsdomme: Domstolen bekræftede, at selvom en annullationsdom kun er bindende for parterne i den konkrete sag, skal EU-institutionerne drage alle konsekvenser af dommens konstateringer, også i forhold til andre erhvervsdrivende.
• Adgang til domstolsprøvelse: Domstolen fastslog, at en importør ikke nødvendigvis er afskåret fra at anfægte gyldigheden af en antidumpingforordning, selvom importøren ikke selv har anlagt annullationssag, forudsat at det ikke er utvivlsomt, at importøren havde adgang til at anlægge en sådan sag.