Urimelige valutakursvilkår i boliglån: Forbrugerbeskyttelse og direktiv 93/13

Sagen omhandler en polsk tvist mellem SM og KM (forbrugere) og mBank S.A. vedrørende et boliglån indekseret i schweizerfranc (CHF). Forbrugerne anfægtede gyldigheden af visse valutakursvilkår i låneaftalen og krævede tilbagebetaling af allerede betalte beløb.

Den forelæggende ret, Sąd Rejonowy dla Warszawy-Śródmieścia w Warszawie, anmodede EU-Domstolen om en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af direktiv 93/13/EØF om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler.

De centrale spørgsmål var:

• Om en national retspraksis, der kræver en formel erklæring fra forbrugeren for at anerkende ugyldigheden af et urimeligt vilkår, er forenelig med direktiv 93/13/EØF.
• Om forbrugerens krav på tilbagebetaling kan reduceres med et beløb svarende til de renter, banken ville have tjent, hvis låneaftalen havde været gyldig.

mBank argumenterede for, at valget af sanktioner vedrørende aftaler i strid med direktiv 93/13 henhører under national ret, og at Domstolen derfor ikke har kompetence til at fortolke polsk ret.

EU-Domstolen fastslog, at den har kompetence, da spørgsmålene vedrører fortolkningen af direktiv 93/13/EØF. Domstolen understregede, at national ret ikke må undergrave den beskyttelse, som direktivet tilsigter at give forbrugerne.

Afgørelse

Domstolen fastslår, at artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i direktiv 93/13/EØF skal fortolkes således, at de i forbindelse med en aftale om lån med pant i fast ejendom, indgået mellem en bank og en forbruger, der annulleres fuldt ud, fordi den indeholder et urimeligt vilkår:

• Er til hinder for en national retspraksis, der betinger forbrugerens rettigheder efter direktivet af en formel erklæring til domstolen, hvor forbrugeren bekræfter, at vedkommende ikke accepterer vilkåret, er bekendt med aftalens ugyldighed og konsekvenserne heraf, og samtykker til annullationen.
• Er til hinder for, at den kompensation, forbrugeren kræver for tilbagebetaling af beløb betalt i henhold til aftalen, reduceres med den rente, banken ville have modtaget, hvis aftalen var gyldig.

Retlige Principper

• Direktiv 93/13/EØF Artikel 6, stk. 1: Urimelige kontraktvilkår er ikke bindende for forbrugeren.
• Direktiv 93/13/EØF Artikel 7, stk. 1: Medlemsstaterne skal sikre effektive midler til at bringe anvendelsen af urimelige kontraktvilkår til ophør.
• Effektivitetsprincippet: National ret må ikke gøre det praktisk umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at udøve rettigheder, der følger af EU-retten.
• Ækvivalensprincippet: Nationale regler skal anvendes på en måde, der ikke er mindre gunstig end regler, der gælder for lignende nationale situationer.

Domstolen understreger, at national ret ikke må undergrave den beskyttelse, som direktiv 93/13 tilsigter at give forbrugerne mod urimelige kontraktvilkår. Enhver fortolkning, der begrænser forbrugerens rettigheder eller begunstiger erhvervsdrivendes adfærd på bekostning af forbrugerbeskyttelsen, er i strid med direktivets formål.